Meyers Vareleksikon
Omfattende alle vigtige Handelsvarer, deres Forekomst, Fremstilling, Sammensætning, Kvalitetskendetegn, Anvendelse, Forfalskninger o. s. v.

Ratatræ 802 Ravsyre med Vand og Tilsætning af Ferriklorid til Ud- trækket, hvorved fremkommer et i Begyndel- sen grønligt, senere brunt Bundfald; ved Kog- ning med fortyndet Svovlsyre spaltes Ratan- hiegarvesyren i Sukker og et rødt Farvestof, Ratanhiarødt, der ogsaa findes i Rodbarken. Den bedste og den i Farmakopéerne offici- nelle Handelsvare kaldes Peru- ell. Payta- R a t a n h i a, og denne er foruden ved oven- nævnte Kendetegn karakteriseret ved, at et alkoholisk Udtræk af den giver et rødbrunt Bundfald og et rødt Filtrat ved Tilsætning af en alkoholisk Blysukkeropløsning. S a b a n i 1- 1 a- eller Antilratanthia stammer fra den mellemamerikanske Kr am e r ia Ixina og har tykkere og lidt violetrød Bark; et alkoho- lisk Udtræk af den giver med Blysukker et graat Bundfald og et næsten farveløst Filtrat. Par a- eller Brasilratanhia faas af Krameria argentea; den er mørkere i Farven, har endnu tykkere Bark, og denne er ikke glat, men temmelig dybt ridset; Blysuk- kerreaktionen er omtrent som hos den fore- gaaende. Tejasratanhia, der sjældent kommer paa det europæiske Marked, har en Bark, hvis Tværmaal er større end Vedets. Ratanhierod har stor Anvendelse i Medicinen som adstringerende Middel, bl. a. ved kronisk Diarrhoe, og benyttes i Form af Dekokt, Tink- tur eller en vandig, til Tørhed inddampet Eks- trakt. Ratatræ se JærntrU ST RIF 0 Ratin er en til Udryddelse af Rotter og Mus 200- gelig paa bjergmandsmæssig Maade i den s. k. blaa Jord i Nærheden af Kysten; i enkelte stormfulde Aar, saaledes f. Eks. i 1902, kan ogsaa Opsamling ved Stranden give et større Udbytte. Den vigtigste Grube er for Tiden den ved Gross-Hubnicken, hvor man paa nogle Steder har naaet en Dybde af 43 m. Det ud- vundne Rav sorteres til S o r t i m e n t s- eller Hovedstykker, der vejer fra c. 180 g og opefter, Tøndesten, som er noget mindre, Knote 1, Fernissten og Grus, som er klare, og ganske urene Sandsten, som be- nyttes til Røgelse og til Fremstilling af Rav- syre og Ravolie. Værdien er selvfølgelig af- hængig af Stykkernes Størrelse, Farve og Klarhed. Størrelsen varierer betydeligt, og et af de største Stykker, som fandtes i Begyndel- sen af forrige Aarhundrede, vejer saaledes c. 6,75 kg og anslaas til en Værdi af over 25 000 Kr. Særlis søgte er de lyse, vandklare og oli- venfarvede, fluorescerende Stykker, og de uklare, mælkehvide. Som Kuriositeter kan og- saa saadanne Stykker opnaa en høj Pris, som indeslutter Insekter eller Planterester, men saadanne eftergøres ofte ved Kunst ved Hjælp af Kopal o. 1., hvilke Surrogater imidlertid alle smelter ved en langt lavere Temperatur end ægte Rav. Som Surrogater anvendes foruden Kopal. Glas og Celluloid, navnlig det s. k. A m b r o i d eller Presserav, der faas af Ravaffald eller smga Ravstykker, som ved en Temperatur af i—250 01 og et Tryk af 400 Atmosfærer pres- ses Amen i Staalforme. Produktet ligner skuffende Rav, men har en mere mat Over- gade ejid dette. Rav benyttes til Fremstilling af Dréjerarbejder, navnlig til Rygerekvisiter øg Perler, til Fremstilling af Fernisser (s. d.)» Ravsyre og Ravolie. Rav bruges ogsaa som Betegnelse for de saltede og tørrede Finner af Helleflynderen, se Fisk. Ravndug er en Slags stærkt, meget tæt og fast vævet Lærred, som dog er lettere end almindelig Sejldug, og som fremstilles dels af Hør- og Hampegarn, dels med Kæde af Hamp eller Blaargarn og Islæt af Jute eller af Jute og Blaar, dels endelig helt af Bomuld. Det an- vendes til lettere Sejl, Markiser, Kuffertover- træk o. 1., dels i ubleget, bleget eller farvet Tilstand til Arbejdsklæder, navnlig til Ben- klæder. Rav olie, raa. Py r oleum eller Oleum empyreumaticum S u c c i n i crudum, er en branket Olie, der vindes ved tør Destil- lation af Ravaffald. Den er i Begyndelsen gul- brun, men bliver senere sortebrun, tjæreagtig, faar en ubehagelig, branket Lugt og sur Re- aktion; den er opløselig i Alkohol og har en Vægtfylde — 0,900—0,930. Den indeholder Terpener og flere Syrer, deriblandt Ravsyre. Den rektificeres ved Destillation med Vand og danner derefter en tyndtflydende, næsten far- veløs, klar Vædske, som senere bliver gullig, reagerer neutralt eller svagt surt og har en Vægtfylde, der er noget lavere end hos den raa. Den saaledes rensede Olie, Rektifice- ret Ravolie, Pyroleum Succini. er officinel og benyttes undertiden som krampe- stillende Middel og udvendig som Indgnid- ningsmiddel mod Rheumatisme. Ravsyre, Ravsalt (B e r n s t einsaur e_: Succinic acid; Acide succinique; Acidum succinicum, Sal volatile bestemt rendyrket Kultur af en Bakterie, der fremkalder en smitsom Tarmsygdom hos disse Dyr. Ratlns se Friserede Tøf Rauenthaler se Rhinskvine. Rauracienne se Ægterødt. Rauzan se Bordeauxvine. Rav (Bernstein; Amber; Succin eller Am b r e j aun e), er en fossil Harpiks, der stammer fra uddøde Naaletræer, og som paa forskellige Steder findes paa Havbunden, opskyllet paa Kysterne eller i Jorden i Brun- kuls- og Diluvialformationer. Den forekom- mer i kantede eller sædvanlig af Bølgeslaget afrundede Stykker med et muslet, fedtglinsen- de Brud, en honninggul, vingul, brunrødlig eller undertiden ganske hvid Farve, enten klar eller uklar, men dog altid gennemskinne- lis; i tynde Stykker. Undertiden viser Ravet en svag Fluorescens, f. Eks. meget af det paa Sicilien fundne. Vægtfylden er 1,05—1,08, Haardheden 2—2,5. Naar Rav gnides, bliver det elektrisk og udvikler en svag aromatisk Lugt. Det smelter ved 287° og brænder med en lys Flamme under stærk Røgudvikling og Udbredning af en ret behagelig Lugt, er uop- løseligt i Alkohol og æteriske Olier, men let opløseligt i Kloroform og Æter. Naar det op- varmes i Olie, bedst i Svinefedt, bliver det bøjeligt og kan bevare sin givne Form efter Afkøling. Det indeholder forskellige Harpik- ser, noget Ravsyre og æterisk Olie. I mindre Mængder findes det ved næsten alle Kyster, i betydeligere Mængder navnlig i Nærheden af Catania paa Sicilien, i Spanien og Rumænien, i Nærheden af Bogwood i Australien og paa en kort Strækning ved Danzigbugten fra Pil- lau til Gross-Hubnicken, hvilket sidstnævnte Findested er det, der har størst Betydning for den europæiske Handel. Ravet vindes her dels ved Gravning i Havbunden, dels, og hovedsa-