Meyers Vareleksikon
Omfattende alle vigtige Handelsvarer, deres Forekomst, Fremstilling, Sammensætning, Kvalitetskendetegn, Anvendelse, Forfalskninger o. s. v.

Rayne-Vigneau 803 Reb S u c c i n i), er en tobasisk, organisk Syre, der forekommer i Rav og adskillige Planter og dannes ved Oxydering med Salpetersyre af mange organiske Stoffer, særlig Fedtstoffer, og ved Gæring af Sukker og Æblesyre. Paa sidstnævnte Maade fremstilles i Reglen den rene, til kemiske Præparater, i den kemiske Analyse og i Fotografien anvendté Ravsyre, hvorimod den i Medicinen som sved- og urin- drivende Middel anvendte Ravsyre fremstil- les ved tør Destillation af Rav og Rensning af den dannede gulbrune, raa Syre ved Om- krystallisation under Tilsætning af Benkul. Herved faas den som et svagt gulligt, krystal- linsk Legeme, der ikke er fuldkomment rent, hvilket foruden ved Farven ogsaa viser sig ved en tydelig, om end svag Ravolielugt. Ren Ravsyre er farve- og lugtløs, krystallinsk, op- løselig i Vand og Alkohol, uopløselig i Kloro- form og Benzol, smelter ved 182° og koger ved 235 °. Tilsættes Ferriklorid til en vandig Opløsning af Ravsyre, der er neutraliseret med Ammoniak, fremkommer et kanelbrunt Bundfald af Ferrisuccinat, men de ravsure Salte, Succinater (latinsk Betegnelse succinas), af Alkalimetallerne og Magnium er let opløselige i Vand. Ravsure Hjor- tetaksaltdraaber, Liqvor succFna- _t i s ammonicipyroleosi, anvendes i Medicinen mod Hysteri o. a. Nervelidelser og fremstilles ved Mætning af Hjortetaksalt med Ravsyre; de indeholder som virksomme Be- standdele Ammoniumsuccinat og de i Hjorte- taksalt og Ravsyre indeholdte brankede Olier. Ravsyreimid, Succinimid, fremstil- les ved Destillation af Ammoniumsuccinat og danner farveløse, i Vand, Alkohol og Æter let opløselige Krystaller, der smelter ved 125— 126°, og som med Merkurioxyd danner en i Medicinen som Antisyfiliticum anvendt For- bindelse. Rayne-Vigneau se Bordeauxvine. Reagenspapir, Prøvepapir, Charta exploratoria, kaldes Papir, der er im- prægneret med forskellige Reagenser, d. v. s. Farvestoffer eller Kemikalier, som ved at brin- ges i Berøring med det Stof, der skal under- søges, forandrer sig paa en eller anden stærkt synlig Maade. De sædvanlig benyttede Rea- genspapirer er Lakmuspapir og Ourke- n> e j e p a p i r, som er Papir, der er impræg- neret med Lakmus eller Gurkemeje, og som tiener til Paavisning af, om et givet Stof er surt eller alkalisk, samt Papir, der er impræg- neret med Blyacetat, og som tjener til Paa- visning af Svovlbrinte, af hvilken det farves s°rt, se iøvrigt Lakmus og Gurkemeje. Realgar, rød Arsenik, rødt Arsen- g 1 as, Rødglas, Rubinsvovl, »Sande- rak«, A r s e n d i s u 1 f i d, er en Forbindelse af Svovl og Arsen, der dels forekommer som Mineral, dels fremstilles ved Kunst. Den na- turlige Realgar forekommer i Form af røde, ikke synderligt haarde, fedtglinsende Krystal- ær, der ved at ridses med en Kniv giver en Pomeransgul Streg. Det findes navnlig i Un- Sarn, Schweiz, Japan, Sachsen o. fl. St, men spiller ingen synderlig Rolle. Det kunstige Kealgar fremstilles ved Sublimering af en “landing af Arsen og Svovl og faas derved som en mørkerød, brunrød eller gulrød, gen- nemsigtig eller uigennemsigtig Masse, der er æt smeltelig og har et muslet Brud. Ved Knus- giver det et pomeransgult Pulver; det er uopløseligt i Vand og brænder med blaa Flam- me, hvorved det udbreder en stærk Lugt af Hvidløg (Arsenbrinte) og Svovlsyrling. Til Trods for, at det er meget giftigt, anvendtes det tidligere, nu kun sjældent, i Farverierne og Katuntrykkerierne, endvidere til Afhaaring af Huder, navnlig til Handskeskind, og til Fyr- værkerisager. Reb, Tovværk, fremstilles ved Snoning af forskellige Materialer, navnlig Hamp, Ma- nilahamp, Hør, Sunhamp, ny-zealandsk Hør, Jute, Aloéhamp o. fl. samt af Jærntraad, idet det bedste Materiale faas af det stærkeste og Længste Raastof, medens iøvrigt til forskelligt Brug Raastoffernes Modstandsdygtighed over- for Paavirkning af Vand spiller en meget vig- tig Rolle. De anvendte Trævler bliver, først heglede, se Hamp, under Anvendelse af grove Hegler og af det saaledes forberedte Materiale spindes derpaa først Garn, som siden snos sammen til Reb. Spindingen foregik tidligere altid paa den Maade, at en Arbejder tog et Bundt Hamp e. 1. om Livet, trak en Ende deraf frem, som befæstedes paa en Hage paa et lille Hjul, der sattes i meget hurtig Omdrejning ved Snoretræk fra et stort Haandhjul, og der- efter bevægede sig langsomt tilbage, idet han stadig med den ene Haand trak saa meget Hamp frem, som behøvedes, medens han med et Stykke Skind, som han holdt i den anden Haand, ved Gnidning glattede det dannede Spind. Nu foregaar Fremstillingen af Garnet sædvanlig maskinmæssigt. Det dannede Garn, Kabelgarn, bruges undertiden som det er, men sædvanlig snos (»slaas«) flere Kabelgarn sammen, to eller tre, til Sejlgarn, Segl- garn. Hyssing eller Snore eller i et større, vekslende AntaL lige til 200, til s. k. Dugter, som atter slaas til 3- eller 4-slagne Trosser, der kaldes Kordeler (3-slaa- ede), naar Dugterne forud er afskaarne i be- stemte Længder. Kordelerne slaas atter sam- men til 3- eller 4-slaaet Kabelgods. Ved disse Arbejder sørger man altid for at sno de enkelte Elementer sammen i modsat Retning af den, hvori de selv er snoede, og sædvanlig saaledes, at Garn, Trosser og Kordeler slaas til højre, Dugter og Kabelgods til venstre. Jo stærkere Snoningen er, des stivere og mere vandtæt bliver Rebet, men samtidig lider Styr- ken. Naar Rebet sammenslaas af to eller et ulige Antal Dugten faar det let af sig selv den forønskede, runde Form, men naar det sam- menslaas af 4 eller 6 Dugter, maa man helst sno disse udenom en tynd Dugt, »Sjælen«, som dog kan udelades, naar Rebet har et mindre Omfang end 8 cm. En saadan Sjæl, sædvanlig af Hamp, sjældnere af blød, udglødet Jærn- traad, benyttes altid ved Fremstilling af Jærn- traadstove, idet man omkring denne opvinder Jærntraade af sædvanlig 1—2 mm Tykkelse i et Antal af indtil 96. Er Sjælen af Jærn, hvil- ket kun benyttes til spinklere Tove, bliver disse ikke saa bøjelige som et Tov med Ham- pesiæl. Foruden de almindelige runde Tove hører til Rebslagerarbejder ogsaa de flade Gjorde, der fremstilles af flere Dugter, som lægges ved Siden af hverandre, vekselvis snoede til højre og til venstre, for at Gjorden ikke skal faa Tilbøjelighed til at sno sig, og derpaa sam- mensys med Hampesnore eller udglødet Me- taltraad. Tovværk, som skal benyttes i fri Luft, bliver sædvanlig tjæret (sort Tov- 51*