Meyers Vareleksikon
Omfattende alle vigtige Handelsvarer, deres Forekomst, Fremstilling, Sammensætning, Kvalitetskendetegn, Anvendelse, Forfalskninger o. s. v.

Forfatter: K. Meyer

År: 1918

Forlag: Gyldendalske Boghandel

Sted: Kjøbenhavn

Udgave: TREDIE UDGAVE

Sider: 1064

UDK: 62(02) Mey Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000076

Under medvirkning af ansete fagmænd

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 1080 Forrige Næste
Remskiver 804 Redo '^DUSTRIF værk) for bedre at kunne modstaa Fugtig- den engelske i en noget mindre Grad er ven- hedens Paavirkning, og denne Behandling fo- stredrejende. Den indeholder Tanaceton, der retages da altid med det til Snoningen be- i l^emisk Henseende er en Keton, stemte Garn, førend dette behandles videre. Af Rebslagerarbejde indførte Danmark før Krigen c. 900 t og udførte c. 60 t. — Norge indførte c. 640 t og udførte c. 460 t. —- Sverige indførte q. 660 t. Redo se Kalciumhydrosulfit. Regnbuekvarts, Iris, er en Varietet af Bjergkrystal, der viser et iriserende Farve- Rekling d. s. s. R æ k 1 i n g, se Flyndere. Reliefpapir se Buntpapir. Remmelæder. Det til mindre Remme og til Seletøjsbrug anvendte Læder benævnes Plat- læder (for de sværeste Sorters Vedkommen- de Linehuder), og ved Remmelæder forstaas i Almindelighed kun det Læder, der anvendes ___________, ___ ____ - til Drivremme. Dette er »Kruponer« ell. Kær- spil i alle Regnbuens Farver, som Følge af, at nestykker (hvorfra Hals, Hoved, Bug og Ben den er gennemsat af en Mængde yderst fine er bortskaaret) af Saalelædershuder, som er Sprækker. Den eftergøres derved, at man en- udvasket og ved Udstødning med Sten paa ten forsigtig slaar en almindelig Bjergkrystal Bord befriet for sit Indhold af ikke bundet med en Hammer, eller ved, at en sleben Bjerg- krystal ophedes stærkt og derpaa hastigt af- køles, hvorved der i begge Tilfælde opstaar fine Revner i Stenen. Denne kan ogsaa bag- efter farves ved at dyppes ned i en farvende Vædske, som da trænger ind i de næsten mi- kroskopiske Sprækker og frembrin. lige Nuancer i Stenen. Regulin se Ag a r-A ga r. Regulus se Antimon. Reichenweier se Elsasser Rei's se M i 1 r e i s. Rejer, norsk: Ræker eller R æ g nele; Shrimps; Salicoque), er eYi de tiføddede Krebsdyr hørende Underorden, N a t a n t i a, af hvilke flere Arter spises. I Skandinavien og navnlig i Danmark benyttes sædvanlig Roskilderejen, Palæmon F a b r i c i i, der er let kendelig paa sit skarpe, foroven savtakkede Pandehorn og paa, at den bliver lyserød ved Kogning. En anden Slægt, Hesterejen, Garnelen, Granaten eller Garnolen, Crangon vulgaris, adskiller sig fra Roskilderejen bl. a. ved Man- gel paa Følehorn og ved at blive lys brunlig,- graa ved Kogning. Den forekommer i store Masser i Vesterhavet, hvor den fanges ved Danmarks, Tysklands og Hollands Kyster. I Danmark bruges den kun til Agn, men i Tysk- land, Nederlandene, Frankrig og England spi- ses den, og store Mængder udføres aarligt fra Holland til England og Belgien. En ringe Mængde oparbejdes ogsaa til Gødning, den s. k. Granatguano. Dy b vandsr e j en, Dr ammensr e i en, Svelviksrejen, Pandalus borealis, ligner en meget stor Roskildereje og bliver ligesom denne lyserød ved Kogning. Den har tidligere kun været kendt fra det nordlige Is- hav og i Drammensfjorden, men fiskes siden 1898 i stor Mængde paa flere Steder i Kri- stianiafjorden, Brevik- og Langesundsfjorden o. fl. St. og giver et meget betydeligt Udbytte. Rejnfan, Tanacetum vulgar e, er en over hele den nordlige Halvkugle almindelig udbredt, kurveblomstret Urt, hvis gule, i en halvskærmformet Klase siddende Blomster- kurve, Flores Tanaceti, anvendes i Me- dicinen som ormdrivende Middel; de bestaar af lutter rørformede, i Randen 3-fligede og hunkønnede og indenfor 5-fligede, tvekønnede Blomster, hvis vigtigste Indholdsstof er en stærkt lugtende æterisk Olie, R e i n f a n o 1 i e (Rainfarnoel; Oil of Tansy; Essence de Tanaisie; Æteroleum Tanace- ti). Den er gulbrun og har en Vægtfylde = 0,925—0,955; ved Polarisation forholder de forskellige Arter sig forskellig, idet den tyske og amerikanske Olie er højredrejende, medens Qarvestof eller andre opløselige Stoffer samt derefter let smurt, hovedsagelig med Talg. Endelig bliver saadanne Remmelæderskrupo- ner i Reglen under Tørringen strammet ud ved Hjælp af et eller andet Strammeapparat, for at indskrænke den Forlængelse, som se- nere. vil finde Sted ved Brugen af Remmene (se bri^tcniine). til det mindst mulige. For- uden rødgarvet Læder anvendes ogsaa krom- garvet Læder til Drivremme. Det er gen- nemgaaende stærkere for Træk og mere ela- stisk, saa del lægger sig bedre fast til Rem- sXi'Xen ep^det sværere rødgarvede Remme- hvorhos det paa Grund af Kromlæde- rets store Modstandsævne 'mod Varme kan anvendes i Temperaturer, hvor rødgarvet Læ- der vilde blive ødelagt. Remskiver tjener til Føring og; Styring af Remme ved Remtræk og forarbejdes sædvan- lig af Støbejærn. De konstrueres oftest som Hjul med Nav (hvorved Skiven kan fæstes til en Aksel), Eger (der i Almindelighed kaldes »Arme« og ofte er krumme) og Hjulring. Den- nes udvendige Side gøres undertiden fuldkom- men cylindrisk, men dog oftest lidt hvælvet, fordi Remmen derved sikrere holdes paa Ski- ven. Man har fabrikeret Remskiver med Hjul- ringe af sammenlimet og presset Papir, men saadanne har ikke faaet større Anvendelse; derimod er i den nyere Tid Remskiver af Træ komne meget i Brug. Træremskiver gøres hyppig massive; de maa sammensættes af flere Stykker Træ for ikke at kaste sig. Paa lig- nende Maade som Remskiver anvendes Snor- skiver, Tovskiver og Kædeskiver eller Kædehjul, der sædvanlig er af Træ eller Støbejærn og ofte, naar de er smaa, gø- res massive. Snor- og Tov-Skiver forsynes med en eller flere Riller i Hjulringen, for at .de Snore eller Tove, der gaar over dem. ikke skal glide af; Kædeskiver forarbejdes oftest af Støbejærn og har langs Randen Fordybninger eller Fremspring (formede paa forskellig Maade efter Kædens Konstruktion), der skal forhindre Kædens Afglidning og dens Glidning langs Skiven og desuden kan bevirke, at de enkelte Kædeled ikke bøjes. Meget store Tov- skiver, der anvendes ved Krafttransmissioner paa lange Afstande, har sædvanlig Arme at smedeligt Jærn, Nav og Hjulring af Støbejærn. Naar mange Remme, Snore o. s. v. skal an- bringes ved Siden af hverandre, eller store Længder af dem opvikles paa en og samme Skive, maa denne gøres valseformet og be- nævnes da: Remtromle, Snortrpmle o. s. v. Saadanne Tromlers Konstruktion er naturligvis noget anderledes end Skivers; en Remtromle kan f. Eks. have to lige store Støbejærns Hjul, som er anbragte i nogen Ai-