Meyers Vareleksikon
Omfattende alle vigtige Handelsvarer, deres Forekomst, Fremstilling, Sammensætning, Kvalitetskendetegn, Anvendelse, Forfalskninger o. s. v.
Forfatter: K. Meyer
År: 1918
Forlag: Gyldendalske Boghandel
Sted: Kjøbenhavn
Udgave: TREDIE UDGAVE
Sider: 1064
UDK: 62(02) Mey Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000076
Under medvirkning af ansete fagmænd
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Remskiver
804
Redo
'^DUSTRIF
værk) for bedre at kunne modstaa Fugtig- den engelske i en noget mindre Grad er ven-
hedens Paavirkning, og denne Behandling fo- stredrejende. Den indeholder Tanaceton, der
retages da altid med det til Snoningen be- i l^emisk Henseende er en Keton,
stemte Garn, førend dette behandles videre.
Af Rebslagerarbejde indførte Danmark
før Krigen c. 900 t og udførte c. 60 t. —
Norge indførte c. 640 t og udførte c. 460 t.
—- Sverige indførte q. 660 t.
Redo se Kalciumhydrosulfit.
Regnbuekvarts, Iris, er en Varietet af
Bjergkrystal, der viser et iriserende Farve-
Rekling d. s. s. R æ k 1 i n g, se Flyndere.
Reliefpapir se Buntpapir.
Remmelæder. Det til mindre Remme og til
Seletøjsbrug anvendte Læder benævnes Plat-
læder (for de sværeste Sorters Vedkommen-
de Linehuder), og ved Remmelæder forstaas
i Almindelighed kun det Læder, der anvendes
___________, ___ ____ - til Drivremme. Dette er »Kruponer« ell. Kær-
spil i alle Regnbuens Farver, som Følge af, at nestykker (hvorfra Hals, Hoved, Bug og Ben
den er gennemsat af en Mængde yderst fine er bortskaaret) af Saalelædershuder, som er
Sprækker. Den eftergøres derved, at man en- udvasket og ved Udstødning med Sten paa
ten forsigtig slaar en almindelig Bjergkrystal Bord befriet for sit Indhold af ikke bundet
med en Hammer, eller ved, at en sleben Bjerg-
krystal ophedes stærkt og derpaa hastigt af-
køles, hvorved der i begge Tilfælde opstaar
fine Revner i Stenen. Denne kan ogsaa bag-
efter farves ved at dyppes ned i en farvende
Vædske, som da trænger ind i de næsten mi-
kroskopiske Sprækker og frembrin.
lige Nuancer i Stenen.
Regulin se Ag a r-A ga r.
Regulus se Antimon.
Reichenweier se Elsasser
Rei's se M i 1 r e i s.
Rejer, norsk: Ræker eller R æ g
nele; Shrimps; Salicoque), er eYi
de tiføddede Krebsdyr hørende Underorden,
N a t a n t i a, af hvilke flere Arter spises. I
Skandinavien og navnlig i Danmark benyttes
sædvanlig Roskilderejen, Palæmon
F a b r i c i i, der er let kendelig paa sit skarpe,
foroven savtakkede Pandehorn og paa, at den
bliver lyserød ved Kogning. En anden Slægt,
Hesterejen, Garnelen, Granaten
eller Garnolen, Crangon vulgaris,
adskiller sig fra Roskilderejen bl. a. ved Man-
gel paa Følehorn og ved at blive lys brunlig,-
graa ved Kogning. Den forekommer i store
Masser i Vesterhavet, hvor den fanges ved
Danmarks, Tysklands og Hollands Kyster. I
Danmark bruges den kun til Agn, men i Tysk-
land, Nederlandene, Frankrig og England spi-
ses den, og store Mængder udføres aarligt fra
Holland til England og Belgien. En ringe
Mængde oparbejdes ogsaa til Gødning, den s.
k. Granatguano.
Dy b vandsr e j en, Dr ammensr e i en,
Svelviksrejen, Pandalus borealis,
ligner en meget stor Roskildereje og bliver
ligesom denne lyserød ved Kogning. Den har
tidligere kun været kendt fra det nordlige Is-
hav og i Drammensfjorden, men fiskes siden
1898 i stor Mængde paa flere Steder i Kri-
stianiafjorden, Brevik- og Langesundsfjorden
o. fl. St. og giver et meget betydeligt Udbytte.
Rejnfan, Tanacetum vulgar e, er en
over hele den nordlige Halvkugle almindelig
udbredt, kurveblomstret Urt, hvis gule, i en
halvskærmformet Klase siddende Blomster-
kurve, Flores Tanaceti, anvendes i Me-
dicinen som ormdrivende Middel; de bestaar
af lutter rørformede, i Randen 3-fligede og
hunkønnede og indenfor 5-fligede, tvekønnede
Blomster, hvis vigtigste Indholdsstof er en
stærkt lugtende æterisk Olie, R e i n f a n o 1 i e
(Rainfarnoel; Oil of Tansy; Essence
de Tanaisie; Æteroleum Tanace-
ti). Den er gulbrun og har en Vægtfylde =
0,925—0,955; ved Polarisation forholder de
forskellige Arter sig forskellig, idet den tyske
og amerikanske Olie er højredrejende, medens
Qarvestof eller andre opløselige Stoffer samt
derefter let smurt, hovedsagelig med Talg.
Endelig bliver saadanne Remmelæderskrupo-
ner i Reglen under Tørringen strammet ud
ved Hjælp af et eller andet Strammeapparat,
for at indskrænke den Forlængelse, som se-
nere. vil finde Sted ved Brugen af Remmene
(se bri^tcniine). til det mindst mulige. For-
uden rødgarvet Læder anvendes ogsaa krom-
garvet Læder til Drivremme. Det er gen-
nemgaaende stærkere for Træk og mere ela-
stisk, saa del lægger sig bedre fast til Rem-
sXi'Xen ep^det sværere rødgarvede Remme-
hvorhos det paa Grund af Kromlæde-
rets store Modstandsævne 'mod Varme kan
anvendes i Temperaturer, hvor rødgarvet Læ-
der vilde blive ødelagt.
Remskiver tjener til Føring og; Styring af
Remme ved Remtræk og forarbejdes sædvan-
lig af Støbejærn. De konstrueres oftest som
Hjul med Nav (hvorved Skiven kan fæstes til
en Aksel), Eger (der i Almindelighed kaldes
»Arme« og ofte er krumme) og Hjulring. Den-
nes udvendige Side gøres undertiden fuldkom-
men cylindrisk, men dog oftest lidt hvælvet,
fordi Remmen derved sikrere holdes paa Ski-
ven. Man har fabrikeret Remskiver med Hjul-
ringe af sammenlimet og presset Papir, men
saadanne har ikke faaet større Anvendelse;
derimod er i den nyere Tid Remskiver af Træ
komne meget i Brug. Træremskiver gøres
hyppig massive; de maa sammensættes af flere
Stykker Træ for ikke at kaste sig. Paa lig-
nende Maade som Remskiver anvendes Snor-
skiver, Tovskiver og Kædeskiver
eller Kædehjul, der sædvanlig er af Træ
eller Støbejærn og ofte, naar de er smaa, gø-
res massive. Snor- og Tov-Skiver forsynes
med en eller flere Riller i Hjulringen, for at .de
Snore eller Tove, der gaar over dem. ikke
skal glide af; Kædeskiver forarbejdes oftest af
Støbejærn og har langs Randen Fordybninger
eller Fremspring (formede paa forskellig
Maade efter Kædens Konstruktion), der skal
forhindre Kædens Afglidning og dens Glidning
langs Skiven og desuden kan bevirke, at de
enkelte Kædeled ikke bøjes. Meget store Tov-
skiver, der anvendes ved Krafttransmissioner
paa lange Afstande, har sædvanlig Arme at
smedeligt Jærn, Nav og Hjulring af Støbejærn.
Naar mange Remme, Snore o. s. v. skal an-
bringes ved Siden af hverandre, eller store
Længder af dem opvikles paa en og samme
Skive, maa denne gøres valseformet og be-
nævnes da: Remtromle, Snortrpmle
o. s. v. Saadanne Tromlers Konstruktion er
naturligvis noget anderledes end Skivers; en
Remtromle kan f. Eks. have to lige store
Støbejærns Hjul, som er anbragte i nogen Ai-