Meyers Vareleksikon
Omfattende alle vigtige Handelsvarer, deres Forekomst, Fremstilling, Sammensætning, Kvalitetskendetegn, Anvendelse, Forfalskninger o. s. v.

Rendeblik 805 Rhamnus stand fra hinanden og er beklædte med Træ- staver, der danner Tromlens krumme Over- flade. Tovskiver og Kædeskiver anbringes ofte i løse Blokke, der har Lejer for Skiver- nes Aksler, og som sædvanlig er af Træ, naar de indeholder nogenlunde store Tovskiver. Ganske smaa Tovskiver, Skiver til Jærn- traadstove og Kædeskiver anbringes derimod' sædvanlig i Jærnblokke. Nu til Dags anven- des Ordet Blok hyppigst som Betegnelse for en Blok med deri anbragt Skive. Rendeblik se Blik (Kobberblik). Rendegarn, Rending, er det samme som Kædegarn se Vævning. Rengas, R e m g a s, javansk Betegnelse for forskellige Træsorter, af hvilke ialfald en, fra en Art G 1 u t a stammende Sort er indført til Europa. Den er næsten kobberrød, viser paa et Længdesnit talrige rød- til sortviolette Stri- ber, er temmelig let, haard og letspaltelig og benyttes særlig i Møbelindustrien og til deko- rative Bygningsarbejder. Renoform er et af Binyren fremstillet, hvidt krystallinsk Pulver, der er opløseligt i svagt surt Vand. Det anvendes i Kirurgien som blodstillende Middel. Reps se Rips. Resedaolie er en æterisk Olie, der fremstil- les ved Destillation med Vanddamp af de fri- ske Blomster af den almindelige Reseda, R e- seda odorata, hvorved man af 1000 kg Blomster kan udvinde 2 kg Olie, der ved al- mindelig Temperatur er mørk og salveagtig; i koncentreret Tilstand har den ingen synder- lig behagelig Lugt, men i meget stærkt for- tyndet Tilstand lugter den af Resedablomster. Sædvanlig tilsætter man ved Destillationen noget Geraniol til Blomsterne, saaledes at der overdestillerer en Blanding af lige Dele Re- sedaolie og Geraniol, og dette Produkt, der er det i Parfumeriet i Almindelighed benyttede, gaar da sædvanlig i Handelen under Navn af Reseda-Geraniol. løvrigt kan den æte- riske Olie ogsaa udvindes ved Enfleurage, se Parfumer. Resedaolie benyttes ogsaa som Betegnelse for en fed Olie, der faas af Frøene af Vau (s. d.). Reservagetryk se Trykkede Varer. Resina er den latinske Betegnelse for Har- piks. Forskellen mellem Harpiks og Gummi- harpiks iagttages dog ikke altid nøje, heller ikke de latinske Handelsbenævnelser. ■— R. alba = Fyrreharpiks. ■— R. Animæ = An i mehar p ik s — R. Benzoe = Benzoe- harpiks. — R. Cedri — Cederharpiks. — R. Colophonium = K o 1 o f o n i u m. — R. Copal = Kopal. — R. Dammar — Dam- m arharpiks. — R. Draconis eller sanguinis D. = Drageblod. — R. elastica = Kaut- siuk. —- R. elastica terebinthinata = Tryk- viskelæder. — R. Elemi == Elemi. — R. Guajaci = Guajakharpiks. — R. Jalapæ = Jalapeharpiks. — R. lacca = Gum- mi 1 a k. — R. Ladanum = Ladangummi. R. Mastitis = M a s t i k s. — R. Pini = F y r- reharpiks. — R. Podophyllini = Podo- Phy 11 in. — R. Sandaracæ — Sandarak. — R. Tacamahac = Takamahak. Resinater, Harpikssæber, kaldes de Salte, som Harpikssyrerne danner med Metal- ler. Af disse er Ålkalisæberne opløselige i Vand og benyttes til Indblanding i Sæbe samt til Fremstilling af andre Resinater, f. Eks. den i Papirfabrikationen anvendte Harpikslim (s. d.), medens Manganresinat og Blyresinat an- vendes som Tørringsmidler ved Fernisfabri- kationen. Resinatfarver kaldes Forbindelser af for- skellige basiske ■ Tjærefarvestoffer med Har- pikssyrer, der fremstilles paa den Maade, at man af Kolofonium, Soda og Vand ved Kog- ning danner en Opløsning af Harpikssæbe, til hvilken man, efter at Opløsningen er afkølet til 50 °, sætter en Opløsning af vedkommende Farvestof og derpaa en Opløsning af et Me- talsalt, f. Eks. Magniumklorid. Ved Henstand udskiller Opløsningen da Resinatfarven, som frafiltreres og tørres, hvorefter den kan op- løses i alle Slags Fernisser og Lakker samt i Benzol. De saaledes farvede Fernisser benyt- tes navnlig til Farvning af Metal, f. Eks. Sta- niolkapsler, Træ, Papir og Læder samt til Trykfarver og litografisk Blæk, Opløsninger af Resinatfarver i Benzol benyttes til Farv- ning af forskellige Tekstilvarer, Blomster, Kautsjukvarer, Celluloid, Voksdug og Lino- leum, medens de ikke tørrede, dejformede Re- sinatfarver som saadanne bl. a. anvendes til T apetfabrikationen. Resineon se B e g o 1 i e. Resinit, Resit, Resito I, se Bakelit, Resol er et Desinfektionsmiddel, der benyt- tes til Desinficering af Fækalier; det bestaar af Tjære, Potaske og Metylalkohol. Se ogsaa B a k e 1 i t. Resorbin er ct Salvegrundlag, bestaaende af Voks, Olivenolie, Sæbe og Gelatine. Resorcin, Metadioxybenzol, er en aromatisk Farbindelse, der dannes ved Smelt- ning af forskellige Harpikser med Kalium- hydroxyd, men som i det store altid fremstil- les af den af Stenkulstjære fremstillede -Ben- zol, idet denne først omdannes til Metaben- zolsulfonsyre, som derefter smeltes med Na- tron, hvorved dannes en Forbindelse af Re- sorcin og Natrium, af hvis Opløsning i Vand Resorcinet udskilles ved Tilsætning af Salt- syre, hvorpaa det kan udrystes med Æter. Dét danner farveløse Krystaller, som smelter yed 118°, er let opløselige i Vand, Alkohol og Æter og har en sød, noget kradsende Smag. Det anvendes i ringe Mængde som Antisepti- kum ved Hudsygdomme, men har sin største Betydning som Raastof ved Fremstillingen af en stor Mængde Tjærefarvestoffer. Resorcmblaat se L a k m o i d. Rescrcinftalein se Fluorescein. Resorcingult se T r o p æ o 1 i n. Resorcinol er et mod forskellige Hudsyg- domme, særlig Psoriasis, anvendt-, brunt, i Al- kohol og Æter opløseligt Pulver, der frem- stilles ved Sammensmeltning af Resorcin og Jodoform. Rethol er en i Aden, Abessinien, Sansibar o. fl. St., bl. a. i Kaffehandelen benyttet Vægt- enhed, egentlig = 449 g, men sædvanlig reg- net = 1 engelsk Pund. Retire (rigtigere R e t r i é = udsorteret) kaldes de ved Sorteringen af Papir fremkomne Ark med mindre Fejl; Ark med større Fejl er Udskud. Retortgrafit se Blyanter. Reuniol, sjælden benyttet Betegnelse for Geraniol, se Rosenolie. Rhabarber se Rabarber. Rhamnus se Frangulabark, Casca- r a s a g r a d a Bark og V r i e t o r n.