Meyers Vareleksikon
Omfattende alle vigtige Handelsvarer, deres Forekomst, Fremstilling, Sammensætning, Kvalitetskendetegn, Anvendelse, Forfalskninger o. s. v.

Rheafibre 806 Rhodamin Rheafibre se Ramie. Rheomin er et Tjærefarvestof, der gaar i Handelen som et brunt Pulver, der er opløse- ligt i Vand med brun Farve. Opløsningen er stærkt fluorescerende og bruges til at farve Bomuld og Læder gulligbrunt. Rheotan se N y s ø 1 v. Rheum se Rabarberrod. Rhigolen benyttes undertiden som Benæv- nelse for den lettest flygtige Del af Benzin (s. d.), den Del, der allerede koger ved 18— 20 °. Den har været foreslaaet benyttet som Anæstetikum. Rhinhessiske Vine kaldes Vinene fra en Land- strækning, der begynder ved Rhinens venstre Bred, og som derfra strækker sig et Stykke ind i Provinsen Rhinhessen. Det er hovedsage- lig hvide Vine, der dyrkes her, og skønt mange af dem er fortrinlige Vine, staar de dog i det hele tilbage for de egentlige Rhinskvine. De kan drikkes meget unge og udmærker sig da ved en behagelig mild Smag, medens de som Regel bliver stærkt sure med Alderen. Blandt de mest bekendte rhinhessiske Vine kan næv- nes Liebfraumilch, der dyrkes paa en Strækning af 0,37 Hektar ved Worms, og som udmærker sig ved en ganske særlig Velsmag og. fin Buket. Under dette Navn sælges imid- lertid ogsaa mange andre rhinhessiske Vine af ringere Kvalitet. Scharlachberger, der vokser i Nærheden af Bingen, er meget tør, fyrig men noget tung. Bekendte er end- videre Niersteiner, Laubenheimer, Bodenheimer, Nackenheimer o. fl., der i Tyskland benyttes som Bordvine. Rød- vine dyrkes navnlig ved Ingelheim, hvor- fra faas en ganske fortrinlig Vin, medens Mel- lemkvaliteter faas fra W i n t e r h e i m, Q a u- Algesheim og Bin g e Vine: benyttes ikke sjældent til Fremstilling af serende Vine. Af rhinhessiske Vine i det heie: produceres gennemsnitlig c. 440 000 Hektoliter om Aar et. Rhinskvine bruges i daglig Taleret ofte som Betegnelse for alle de Vine, der faas fra Rhinens Bredder paa Strækningen mellem Ba- sel og Siebenbiirgen, samt om Vinene fra de nærmest tilstødende Landskaber, men omfat- ter i snævrere Betydning kun de Vine, der faas fra Rheingau, som omfatter den højre Rhin- bred fra Biebrich til Lorch inklusive Rege- ringsdistriktet Wiesbaden med Hochheim. De her dyrkede Vine er for den langt overvejende Dels Vedkommende hvide Vine, der udmærker sig ved en tør, pikant Smag, og en ganske sær- lig fin Bukets der hos alle gode Rhinskvine helt behersker den noget syrlige Smag. Til de fineste Sorter regnes S c h 1 o s s-J o h a n- nisberger, Steinberger, Riidesh ei- ffler, Marcobrunner, S c h 1 o s s-Vo 11- r a th s er, Gråfenberger, Hochhei- m e r Do m-D echaney, Rauhentaler, (ieisenheimer, Oestricher D o o s- berg, Eltville r-S onnenberg, Wink- 1 e r-H asensprung og Assmannshåu- ser (Rødvin). Derefter følger: Kiedrich, Neudorf, Ober- og Niede r-W a 11 u f, Schierstein og Lorch, hvorefter endnu kan nævnes Eibingen, Au Ih au s e n, Lorchhausen, Wickert og Hatten- li e i m e r. Af Johannisberger adskiller man flere Sor- ter, af hvilke den fineste er Schloss-Johannis- berger, der dyrkes paa et Areal af 16 Hektar, af hvilke sædvanlig kun de 11 Hektar giver Høst. Der produceres aarligt omtrent 360 Hek- toliter, af hvilke den særlig udsøgte Johan- n i s b e r g e r-C a b i n e t kun sælges paa Fla- sker og er en af de allerkostbareste af alle eksisterende Vine. Vinene fra de omliggende Vinbjerge, der kommer i Handelen under Navn af D o r f-(K 1 a u s-)J o h a n n i s b e r g e r, er af ret forskellig Kvalitet, men ogsaa blandt disse findes fortrinlige Vine. Steinberger kan i gode Aargange og i de fineste Kvaliteter, S t e i n b e r g-C a b i n e t, endog overtræffe Johannisberger i Buket, men er aldrig saa fyrig som denne. Den opnaar dog ikke sjæl- dent de samme Priser. Rauenthaler, underti- den ogsaa kaldet Fiirstenwein, er en Vin, der i de senere Aar stadig har forbedret sig og nu henregnes til de allerbedste Rhinskvine. Marcobrunner, der vokser i Vindistrikterne Erbach og Wattenheim, har en meget kraftig og fin Buket og bliver navnlig med Alderen meget fyldig. Gråfenberger faas fra Kiedrich og ligner nærmest Johannisberger. Riidesheim har et meget stort Vindistrikt, der leverer me- get fine og buketrige Vine; ligeledes Geisen- heim. Den røde Assmannshåuser udmærker sig ved en fin Mandelsmag og ligner undertiden Chambertin i høj Grad uden dog at miste sin Karakter af Rhinskvin. Hochheimer vokser liaa Taunusbjergenes sydlige Affald i det Hjørne, som dannes, hvor Mainz og Rhinen støder sammen, og overtræffer næsten alle andre Vine ved sin overoverordentlig aroma- tiske Buket og sin fyldige og milde Smag. Den er ganske overordentlig holdbar og til- tager i Finhed ved fortsat Lagring. Under Navnet Hochheimer sælges ogsaa de noget ringere Vine fra det nærliggende Kostheim. En Del benyttes til Fremstilling af musserende Aftrie (Sparkling Hoch). Et fortrinligt Produkt faas fra Neroberg ved Wiesbaden. Rhinsten eller Rhinske Diamanter er dels Navnet paa nogle klare, gennemsigtige KTséls.ten (Bjergkrystal), som findes i Rhinen W slibes til Smykkesten, dels benævnes paa denne Maade nogle kunstgjorte Smykkesten, der kun bestaar af Glas (se Proserpin). Rhizoma er den latinske Betegnelse for Rodstok (se ogsaa Radix). — R. Arnicæ = A r n i k a r o d. — R. Asari = Hassel- r o d. — 5. Calami = Kalmusrod. — R- Curcumæ = Gurgemejerod. — R. Filicis I — Bregnerod. — R. Galangæ = Galan- ga r o d. — R. Gei urbam = N e 11 i k e r o d. — R. Qraminis = Græsrod. — R. Hellebori — Ny s e r o d. — R. Hydrastis — Hydra- stisrod. — R. Imperatoriæ — Mester- r o d. —■ R. Iridis — Violrod. — R. Pimpinellæ =; P i m p i n e 11 e r o d. — R. Rhei = R a bar- fa e r r o d. — R. Serpentariæ = Slangerod, v i r g i n s k. — R. Valerianæ — Baldrian- r o d. — R. Veratri = Nyserod, hvid, — R. Zedoariæ = Z e do ar i e r o d. — R. Zingi- beris = Ingefær. Rhodamin er et Tjærefarvestof, der gaar i Handelen som et rødt Pulver, der er opløse- ligt i Vand og Alkohol med rød Farve, og som bruges til Farvning af Silke, Uld og tannin- bejdset Bomuld. Fortyndede Opløsninger vi- ser stærk Fluorescens. Farven er temmelig lysægte. Rhod'amin 3 B, G og 6 G er nær- staaende Farver, der viser lignende Egenska- ber, men farver med afvigende Nuancer. Nær- staaende, men dog i kemisk Henseende no-