Meyers Vareleksikon
Omfattende alle vigtige Handelsvarer, deres Forekomst, Fremstilling, Sammensætning, Kvalitetskendetegn, Anvendelse, Forfalskninger o. s. v.

Rhodanbrinte 807 Ricinusfrø get afvigende er Rhodamin S. Det benyttes til Rosafarvning af ubejdset Bomuld. Rhodanbrinte, R h o d an v a ndstof, Thio- c y a n s y r e, Sulfocyansyre, er en or- ganisk Syre, der danner en Vædske af stik- kende sur Lugt, som ikke i fri Tilstand spil- ler nogen Rolle, hvorimod flere af dens Salte har Betydning. Blandt disse kan nævnes A m- moniumrhodanid, Rhodanammoni- um. Thiocyanamonium, der fremstilles i det store ved Blanding af en alkoholisk Op- løsning af Ammoniak med Kulstofsulfid eller af de i Rensevandet fra Gasfabrikationen in- deholdte Rhodanforbindelser. Ved Inddamp- ning af Opløsningen udkrystalliserer Saltet i Form af vandklare Krystaller, der flyder hen i Luften og er yderst let opløselige i Vand og Alkohol. Det benyttes til Fremstilling af andre Rhodanforbindelser, til Fremstilling af kun- stig Sennepsolie, i Farveriet, i Fotografien og i den analytiske Kemi. — I Farveriet benyttes ogsaa andre Rhodanforbindelser, navnlig B a- r y u m r h o d a n i d, der danner henflydende, hvide, glinsende Krystalnaale, og Kalium- r h o d a n i d, der fremstilles ved Smeltning af Kaliumferrocyanid, Kaliumkarbonat og Svovl og Udtrækning af den smeltede Masse med Vand. Det frafiltrerede vandige Udtræk neu- traliseres med Svovlsyre, inddampes til Tør- hed, og af Resten udtrækkes derefter Saltet med Alkohol. Det krystalliserer i klare, hvide Naale, der flyder hen i fugtig Luft, er let op- løselige i Vand og varm Alkohol, tungere op- løselige i kold Alkohol. Det benyttes paa samme Maade som Ammoniumrhodanid. Ogsaa Alumium- og Blyrhodanid benyttes i Tøjtrykkeriet. Disse Saltes Anvendelse i den analytiske Kemi beror navnlig paa, at deres Opløsninger, naar de blandes med Opløsnin- ger af Ferrioxydsalte giver en mørk blodrød Farve, og denne Reaktion er saa kraftig, at endog 1 Del Ferrioydsalt, opløst i 1 600 000 D. Vand, giver sig til Kende ved et svagt rødligt Skær. Merkur irhodanid danner enten hvide Krystaller eller et graat, amorft Pulver og udmærker sig ved, at det efter at være an- tændt, af sig selv gløder videre, idet det svul- mer kolossalt op under Dannelse af en For- bindelse af Kulstof og Kvælstof, der kaldes Mellon, hvilken Egenskab benyttes ved dets Anvendelse til Fremstilling af de s. k. F a r a o- slanger og Koleramænd. Rhodinol er en sjælden benyttet Betegnelse for Geraniol (se Rosenolie). Rhodisertræ, Rho diumt r æ se Rosen- t r æ. Rhodium er et Metal, der undertiden i smaa Mængder findes sammen med Guld og Platin. Det er sølvhvidt, metalglinsende, meget stræk- keligt og hammerbart, tungere smelteligt end Platin og modstaar Indvirkning af alle Syrer, endogsaa af Kongevand. Ogsaa naar man le- gerer Rhodium med meget Platin, bibeholdes disse værdifulde Egenskaber, og en Legering af 30 % Rhodium med 70 % Platin er saaledes yderst tungt smeltelig og ganske uopløselig i Kangevand. Paa Grund af denne overordent- lige Bestandighed spiller Rhodiumguldlegerin- ger en vigtig Rolle ved Fremstillingen af Glansguld paa Porcellæn, idet man kun ved Tilsætning af Rhodium kan fremstille et Præ- parat, som ved Glødning efterlader en paa Porcellænet fasthæftende, ildbestandig For- gyldning. Kun Rhodiumets høje Pris — det er det dyreste af alle ædle Metaller koster 5 Gange saa meget som Guld — stiller sig hin- drende i Vejen for den fulde Udnyttelse af dets fortrinlige Egenskaber. Rhodonit (russisk »Orletz«) er et Mineral som bestå ar af Mangansilikat. Den danner en halvgennemskinnelig, rosenrød, finkornet kry- stallinsk Masse, der har Haardheden 5 og Vægtfylden 3,5. Denne Stenart forekommer i størst Mængde ved Katharinenburg i Ural og forarbejdes i de kejserlige Stensliberier til Vaser og andre ornamentale Genstande af stor Skønhed og kunstnerisk Fuldendthed. Nogle blandt disse Pragtstykker værdsættes til umaadelige Summer, mindre paa Grund af selve Materialets Værdi eller Sjældenhed end af den Række af Aar (undertiden over 30), der er ofret, og det Taalmod og den Kunst- færdighed, der er nedlagt i Arbejdet paa disse Genstandes Udarbejdelse. Paa Pariserudstil- lingen i 1867 fandtes saaledes Kandelabre af Rhodonit til en Værdi af 18 000 Rubler Styk- ket. Rhodonit forekommer ogsaa ved Cum- mington i Massachusetts og ved Långban i Vermland. Rhodoniten fra Långban er ogsaa anvendt til saakaldte Halvædelsten, idet der er tilvirket slebne og polerede Sten til Dro- scher, Naale, Armbaand etc., dog altsammen kun i mindre Stil. Rhus er en i de varmere Lande hjemmehø- rende Slægt af Anacardiaceernes Familie, der udmærker sig ved sit Indhold af Mælkesaft, Harpiks, Garvestof og flere skarpe og giftige Stoffer. R.aromatica se Kryddersumak; R. toxicodendron se Gift sumak; R. coriaria se Sumak; R. semiliata er Stamplanten for kinesiske Galæbler, og Frøene af R. succedana leverer i a- p ansk. Voks. Flere Arter af Rhus er Pryd- planter i vore Haver, saaledes C o t i n u s coggygria eller R. c o t i n u s, Paryk- I træet, se Fisettræ. R. vernicifera i giver japansk Lak, se Lakerede Varer, i Rhusma se Auripigment. Ribs 1) (Rothe Johannisbeeren; Currants; Groseille; Fructus Ri- bis r u b r i) er Frugterne af Ribsbusken, Ribes r u b r u m, der benyttes i Husholdnin- gen og i Medicinen. De indeholder Citronsyre (gennemsnitlig 0,75 %), Æblesyre (1,50 %) og Sukker (6,30 %). Af helt modne Ribs til- beredes Ribsvin, som ved rigtig Behandling er en af de bedste Frugtvine. Beslægtede med Ribsplanten er Solbær (R nigrum) og Stikkelsbær (R. G r o s s u 1 a r i a). 2) se Rips. Richebouræ se Bourgognevine. Ricinusfrø, Kastorbønner, Semen Ricin i, Cataputiæ maj or is er Frøene af Kristpalmen, Abrahamstræ, Ri- cin u s communis, der hører til Euforbia- ceernes Familie. Den har sin Hjemstavn i Afrika og i Ostindien, men dyrkes nu mange Steder i Troperne, hvor den er træ- eller buskagtig og kan blive indtil 12 m høj. Nord- ligere er det en 2-3aarig Halvbusk og hos os, hvor den dyrkes som Prydplante i Ha- verne for sine smukke store Blades Skyld, er den enaarig, urteagtig og naar ikke altid at sætte modne Frø. Bladene er langstilkede, skjoldformede, haandfligede med savtakkede Flige. Dens enbo Blomster sidder i sammen- trængte pyramideformede Stande, Hanblom- sterne nederst og Hunblomsterne øverst.