Meyers Vareleksikon
Omfattende alle vigtige Handelsvarer, deres Forekomst, Fremstilling, Sammensætning, Kvalitetskendetegn, Anvendelse, Forfalskninger o. s. v.
Forfatter: K. Meyer
År: 1918
Forlag: Gyldendalske Boghandel
Sted: Kjøbenhavn
Udgave: TREDIE UDGAVE
Sider: 1064
UDK: 62(02) Mey Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000076
Under medvirkning af ansete fagmænd
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Rieussec
809
Ris
Opbevaring. Den poleres ogsaa ofte ved Ind-
gnidning med Talkum.
Ved disse Behandlinger fremkommer for-
skellige Affaldsprodukter, saaledes de haarde,
bleggule, stærkt kiselsyreholdige Risskal-
1 e r, der navnlig benyttes til Isolation i Is-
skabe, Lagerkældere o. 1., og R i s k 1 i d eller
Risfodermel, Risaffald, som bestaar
af Frøskallerne med noget vedhængende
Kærne, og som gennemsnitlig indeholder 9,5
—10 % Fedt, 11 % kvælstofholdige Stoffer og
45—50 % Stivelse. Klidene kommer imidlertid
i Handelen i meget forskellig Kvalitet, og ofte
er Indholdet af Næringsstoffer betydelig tryk-
ket paa Grund af en Indblanding af de som
Foderstof ganske værdiløse Skaller.
De saaledes fremstillede R i s g r y n, Ri-
sengryn, indeholder gennemsnitlig c. 12,5
% Vand, c .0,4 % Fedt, c. 7,8 % kvælstofhol-
dige Stoffer, c. 75 % Stivelse, c. 3 % andlre
kvælstoffri Ekstraktivstoffer, c. 0,5 % Træstof
og c. 0,8 % Mineralstoffer. Ris er saaledes
af alle Kornsorterne den, der indeholder mest
Stivelse og mindst Kvælstof.
I Handelen skelner man sædvanlig mellem
følgende Sorter:
1) Carolinaris benyttes som Benæv-
nelse for alle fra Nordamerika kommende
Slags Ris. Den bestaar af lange, smalle, meget
hvide og gennemskinnelige, fint stribede Korn
med en meget ren Smag og Lugt. Den vur-
deres des højere, jo mere klar og gennem-
skinnelig den er, og anses i Europa for den
bedste af alle Slags Ris.
2) Ostindisk Ris kommer mest til Eu-
ropa i følgende Sorter. — Bengalris dyr-
kes i størst Mængde; den har lange, smalle,
meget haarde, som oftest rødlige, undertiden
ogsaa gullige eller hvide Korn med en svagt
sødlig Smag, og som er noget vanskelige at
afskalle. — Patnaris har smalle, langstrakte
' og tynde, meget hvide og meget seje Korn.
—Gode Middelsorter er Rangoonrisen
og Arrakanrisen, hvilken sidstnævnte
dog er noget billigere end førstnævnte. —
Ja var i s er af temmelig forskellig Kvalitet;
de bedre Sorter er meget hvide, medens de
ringere Sorter er gullige og stærkt blandede
med itubrudte Korn. Foruden Rangoonris og
Arrakanris faas af bagindiske Sorter ogsaa en
Del Ris fra andre Egne af B i r m a og fra
Siam. Til de billigste Kvaliteter maa særlig
regnes Saigonris og de simple Sorter Siamris.
— Japan ris er sædvanlig af god Kvalitet,
omtrent som de bedste Sorter italiensk Ris.
De ostindiske Sorter benævnes iøvrigt sæd-
vanlig efter Afskibningsstedet og er som Re-
gel meget bedre, naar de er afskallede i Eu-
ropa, end naar de afskalles paa Produktions-
stedet. For Skandinavien spiller de ostindiske
Sorter den langt overvejende Rolle.
3) Italiensk Ris har som oftest en smuk
hvid Farve og ligner da noget Carolina, men
Kornene er kortere, tykkere, sædvanlig ikke
gennemskinnelige og har undertiden en rødlig
Farve. Kvaliteten er meget vekslende.
4) Ægyptisk ell. Alexandrineris og
5) Tyrkisk eller levantisk Ris, af
hvilke den første har store, hvide og melede
Korn, den anden stærkt afrundede, rødlige
Korn, er sædvanlig daarlige Kvaliteter, der
imidlertid kun sjældent kommer i den euro-
pæiske Handel, ligesom
6) Brasiliansk og vestindisk Ris,
Rieussec se Bordeauxvine,
Rilly se Champagnevine.
Rimu er Vedet af den til Takstræfamilien
hørende Dacrydium cupressinum fra
New-Zealand. Kærnen er inderst kastanie-
brun, men bliver udadtil efterhaanden lysere
med smukke, vekslende Skatteringer og er
ofte smukt masret. Da Vedet derhos er let
bearbejdeligt og modtager en smuk Politur,
egner det sig fortrinligt til Brus i Møbelsned-
keriet.
Ringblomst se Morgenfrue.
Rinmanns Grønt se Koboltgrønt.
Rioja se spanske Vine.
Rips, Ribs, Reps kaldes Tøjer med tæt-
siddende ophøjede Ribber, der kan være
frembragte paa forskellig Maade, f. Eks. som
uopskaaret Fløjl (s. d.) eller saaledes, at man
benytter en Kæde af tyk to- eller, tresnoret
Traad sammen med en meget fin Islæt, der
slaas fast ind, saa at Islættraadene fuldstæn-
dig dækker Kædetraadene. Sædvanlig benyt-
tes Kæde af Bomuld eller Uld og Islæt af fint
Kamgarn, og saadanne Stoffer benyttes navn-
lig til Møbelbetræk, Gardiner og Dameklæder;
de til sidstnævnte Brug bestemte Kvaliteter
fremstilles af Bomuld saavel i Kæde som Islæt.
Ogsaa de under Navnet Gros og Epinglé
bekendte Silketøjer er sædvanlig riøsvæ-
vede.
Ris (Reis; Rice; R i z) er Frugterne af
den overalt i tropiske og subtropiske Egne i
en Mængde Varieteter dyrkede, til Græsserne
hørende Ris, Oryza sativa. Denne, _se
Pig. 352, bærer 1—1,5 m høje, fuldstændig hule
Stængler med 25—30 cm lange, mørkegrønne
Blade og en endestillet, smal, mere eller min-
dre sammentrængt Biosterstand. Det er en
udpræget Sumpplante, og den forlanger som
saadan en stor Fugtighed, men kan til Gen-
gæld dyrkes i Egne, hvor andre Kulturplanter
ikke kan vokse. Den forlanger, imidlertid en
Del Gødning og en ret høj Varme, der mindst
maa strække sig over et Tidsrum af 4 Maane-
der. Den dyrkes paa Strækninger, der let kan
sættes under Vand, og efter at dette er giort,
udsaar man den i Forvejen udblødte Ris, som
hurtigt synker ned i Slammet, hvor den spirer
efter c. 14 Dages Forløb. Efterhaanden som
Risen vokser, lader man Vandet stige og maa
sædvanlig senere understøtte Planterne, ind-
til Høsten kan finde Sted. I Asien dyrkes og-
saa ofte en særlig Varietet, den s. k. B j e r g-
r i s, som kan trives paa en forholdsvis tør
Jordbund, og som kun kræver kortere Tid for
at modnes. Høsten finder Sted ved Afskæ-
ring af Aksene, hvorefter Frugten vindes ved
Tærskning, og den gaar da i Handelen enten
uafskallet, den s. k. Paddy, eller af-
skallet, ofte som en Blanding af begge
Slags, den s. k. Blandingsris eller C a r-
8 o. Den afskallede Ris, Brass eller Brav,
bliver derefter renset og poleret paa særlige
Poleremaskiner, der f. Eks. kan bestaa af en
raststaaende Cylinder af Metaltraad, indeni
hvilken en med Skind beklædt Kegle roterer,
saaledes at Risen behandles mellem disse.
\ ed Poleringen bliver Risen undertiden svagt
blandet med en Indigoopløsning, for at den
skal faa en smuk hvid Farve, ligesom den og-
saa undertiden behandles med Olie for at blive
glinsende. Den sidstnævnte Behandling er
imidlertid til overordentlig Skade for Risen,
idet den derved meget let bliver harsk ved