Meyers Vareleksikon
Omfattende alle vigtige Handelsvarer, deres Forekomst, Fremstilling, Sammensætning, Kvalitetskendetegn, Anvendelse, Forfalskninger o. s. v.

Forfatter: K. Meyer

År: 1918

Forlag: Gyldendalske Boghandel

Sted: Kjøbenhavn

Udgave: TREDIE UDGAVE

Sider: 1064

UDK: 62(02) Mey Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000076

Under medvirkning af ansete fagmænd

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 1080 Forrige Næste
Rieussec 809 Ris Opbevaring. Den poleres ogsaa ofte ved Ind- gnidning med Talkum. Ved disse Behandlinger fremkommer for- skellige Affaldsprodukter, saaledes de haarde, bleggule, stærkt kiselsyreholdige Risskal- 1 e r, der navnlig benyttes til Isolation i Is- skabe, Lagerkældere o. 1., og R i s k 1 i d eller Risfodermel, Risaffald, som bestaar af Frøskallerne med noget vedhængende Kærne, og som gennemsnitlig indeholder 9,5 —10 % Fedt, 11 % kvælstofholdige Stoffer og 45—50 % Stivelse. Klidene kommer imidlertid i Handelen i meget forskellig Kvalitet, og ofte er Indholdet af Næringsstoffer betydelig tryk- ket paa Grund af en Indblanding af de som Foderstof ganske værdiløse Skaller. De saaledes fremstillede R i s g r y n, Ri- sengryn, indeholder gennemsnitlig c. 12,5 % Vand, c .0,4 % Fedt, c. 7,8 % kvælstofhol- dige Stoffer, c. 75 % Stivelse, c. 3 % andlre kvælstoffri Ekstraktivstoffer, c. 0,5 % Træstof og c. 0,8 % Mineralstoffer. Ris er saaledes af alle Kornsorterne den, der indeholder mest Stivelse og mindst Kvælstof. I Handelen skelner man sædvanlig mellem følgende Sorter: 1) Carolinaris benyttes som Benæv- nelse for alle fra Nordamerika kommende Slags Ris. Den bestaar af lange, smalle, meget hvide og gennemskinnelige, fint stribede Korn med en meget ren Smag og Lugt. Den vur- deres des højere, jo mere klar og gennem- skinnelig den er, og anses i Europa for den bedste af alle Slags Ris. 2) Ostindisk Ris kommer mest til Eu- ropa i følgende Sorter. — Bengalris dyr- kes i størst Mængde; den har lange, smalle, meget haarde, som oftest rødlige, undertiden ogsaa gullige eller hvide Korn med en svagt sødlig Smag, og som er noget vanskelige at afskalle. — Patnaris har smalle, langstrakte ' og tynde, meget hvide og meget seje Korn. —Gode Middelsorter er Rangoonrisen og Arrakanrisen, hvilken sidstnævnte dog er noget billigere end førstnævnte. — Ja var i s er af temmelig forskellig Kvalitet; de bedre Sorter er meget hvide, medens de ringere Sorter er gullige og stærkt blandede med itubrudte Korn. Foruden Rangoonris og Arrakanris faas af bagindiske Sorter ogsaa en Del Ris fra andre Egne af B i r m a og fra Siam. Til de billigste Kvaliteter maa særlig regnes Saigonris og de simple Sorter Siamris. — Japan ris er sædvanlig af god Kvalitet, omtrent som de bedste Sorter italiensk Ris. De ostindiske Sorter benævnes iøvrigt sæd- vanlig efter Afskibningsstedet og er som Re- gel meget bedre, naar de er afskallede i Eu- ropa, end naar de afskalles paa Produktions- stedet. For Skandinavien spiller de ostindiske Sorter den langt overvejende Rolle. 3) Italiensk Ris har som oftest en smuk hvid Farve og ligner da noget Carolina, men Kornene er kortere, tykkere, sædvanlig ikke gennemskinnelige og har undertiden en rødlig Farve. Kvaliteten er meget vekslende. 4) Ægyptisk ell. Alexandrineris og 5) Tyrkisk eller levantisk Ris, af hvilke den første har store, hvide og melede Korn, den anden stærkt afrundede, rødlige Korn, er sædvanlig daarlige Kvaliteter, der imidlertid kun sjældent kommer i den euro- pæiske Handel, ligesom 6) Brasiliansk og vestindisk Ris, Rieussec se Bordeauxvine, Rilly se Champagnevine. Rimu er Vedet af den til Takstræfamilien hørende Dacrydium cupressinum fra New-Zealand. Kærnen er inderst kastanie- brun, men bliver udadtil efterhaanden lysere med smukke, vekslende Skatteringer og er ofte smukt masret. Da Vedet derhos er let bearbejdeligt og modtager en smuk Politur, egner det sig fortrinligt til Brus i Møbelsned- keriet. Ringblomst se Morgenfrue. Rinmanns Grønt se Koboltgrønt. Rioja se spanske Vine. Rips, Ribs, Reps kaldes Tøjer med tæt- siddende ophøjede Ribber, der kan være frembragte paa forskellig Maade, f. Eks. som uopskaaret Fløjl (s. d.) eller saaledes, at man benytter en Kæde af tyk to- eller, tresnoret Traad sammen med en meget fin Islæt, der slaas fast ind, saa at Islættraadene fuldstæn- dig dækker Kædetraadene. Sædvanlig benyt- tes Kæde af Bomuld eller Uld og Islæt af fint Kamgarn, og saadanne Stoffer benyttes navn- lig til Møbelbetræk, Gardiner og Dameklæder; de til sidstnævnte Brug bestemte Kvaliteter fremstilles af Bomuld saavel i Kæde som Islæt. Ogsaa de under Navnet Gros og Epinglé bekendte Silketøjer er sædvanlig riøsvæ- vede. Ris (Reis; Rice; R i z) er Frugterne af den overalt i tropiske og subtropiske Egne i en Mængde Varieteter dyrkede, til Græsserne hørende Ris, Oryza sativa. Denne, _se Pig. 352, bærer 1—1,5 m høje, fuldstændig hule Stængler med 25—30 cm lange, mørkegrønne Blade og en endestillet, smal, mere eller min- dre sammentrængt Biosterstand. Det er en udpræget Sumpplante, og den forlanger som saadan en stor Fugtighed, men kan til Gen- gæld dyrkes i Egne, hvor andre Kulturplanter ikke kan vokse. Den forlanger, imidlertid en Del Gødning og en ret høj Varme, der mindst maa strække sig over et Tidsrum af 4 Maane- der. Den dyrkes paa Strækninger, der let kan sættes under Vand, og efter at dette er giort, udsaar man den i Forvejen udblødte Ris, som hurtigt synker ned i Slammet, hvor den spirer efter c. 14 Dages Forløb. Efterhaanden som Risen vokser, lader man Vandet stige og maa sædvanlig senere understøtte Planterne, ind- til Høsten kan finde Sted. I Asien dyrkes og- saa ofte en særlig Varietet, den s. k. B j e r g- r i s, som kan trives paa en forholdsvis tør Jordbund, og som kun kræver kortere Tid for at modnes. Høsten finder Sted ved Afskæ- ring af Aksene, hvorefter Frugten vindes ved Tærskning, og den gaar da i Handelen enten uafskallet, den s. k. Paddy, eller af- skallet, ofte som en Blanding af begge Slags, den s. k. Blandingsris eller C a r- 8 o. Den afskallede Ris, Brass eller Brav, bliver derefter renset og poleret paa særlige Poleremaskiner, der f. Eks. kan bestaa af en raststaaende Cylinder af Metaltraad, indeni hvilken en med Skind beklædt Kegle roterer, saaledes at Risen behandles mellem disse. \ ed Poleringen bliver Risen undertiden svagt blandet med en Indigoopløsning, for at den skal faa en smuk hvid Farve, ligesom den og- saa undertiden behandles med Olie for at blive glinsende. Den sidstnævnte Behandling er imidlertid til overordentlig Skade for Risen, idet den derved meget let bliver harsk ved