Meyers Vareleksikon
Omfattende alle vigtige Handelsvarer, deres Forekomst, Fremstilling, Sammensætning, Kvalitetskendetegn, Anvendelse, Forfalskninger o. s. v.

Skjonrogger 876 Skruer sammenstødende Skinne-Ender, som kan op- varmes til en hertil tilstrækkelig høj Tempe- ratur, enten ved en kraftig elektrisk. Strøm (elektrisk Svejsning), eller ved Anvendelse af Thermit (Goldschmidts Svejsning). Fremdeles har man brugt at omstøbe de sammenstødende Skinne-Ender med en Klump af Støbejærn (Falks Metode). Naar Lasker anvendes, kan man blive nødt til at skaffe elektrisk ledende Forbindelse mellem de to sammenstødende Skinner ved særlige Metalbøjler. Fabrikkerne leverer paa Bestilling krumme Rilleskinner, hvorved altsaa Sporkurver kan fremstilles; ved Sporskifter paa Sporveje anbringes ofte ret sammensatte Stykker, hvori indgaar en hel Del haardstøbt Gods eller Staalstøbegods; dog anvender man i Phønix-Spor sædvanlig Stykker, der næsten udelukkende dannes af valsede Skinner, fordi man saaledes kan op- naa jævnere Kørsel. Paa Sporvogne er oftest Afstanden mellem de to Hjul paa samme Aksel, maalt mellem de udvendige Sider af Hjulkraverne, = 1,435 m, og hertil svarende Sporveje kaldes normalsporede. Ikke sjæl- dent anlægges dog smalsporede Sporveje med f. Eks. 0,75 m eller 1,00 m Sporvidde. Ganske undtagelsesvis har man i Landeveje nedlagt særlig formede Skinner (med bred Overside) til Lettelse for den almindelige Vognfærdsel. Da brugte Jærnbaneskinner er forholdsvis billige, kan de ofte med Fordel anvendes som Bygningsjærn, og i den nyeste Tid har man begyndt at valse brugte Vignolesskinner om til Skinner med mindre Tværprofil. Endnu be- nyttes dog de fleste brugte Jærnbaneskinner og næsten alle brugte Sporvejsskinner som Jærnaffald til Fremstilling af Martinstaal. I Maskintekniken betegner man ofte med Ordet Skinner (bedre dog: Ledeskinner) saa- danne faste Maskindele. der tjener til Styring for bevægelige Maskindele. Betegnelsen Skin- ner bruges dernæst for saadant Beslag — navnlig af Fladjærn —, hvormed Træ-Aksler o. 1. forsynes for at faa større Styrke eller Stivhed; og paa lignende Maade bruges Ordet endelig om visse Dele af ortopædiske Banda- ger, som f. Eks. tjener til at afstive en brudt eller svækket Legemsdel. Skjonrogger se Beskøjter. Sklerotinsyre. Acidum sclerotini- c u m, fremstilles af Meldrøje som et amorft, brunligt, i Vand opløseligt Pulver, hvis kemi- ske Sammensætning ikke er endelig fastslaaet; det anvendes, opløst i tymolholdigt Vand, som blodstillende Middel. Sko se Fodtøj. Skok er et Talmaal = 60 Stkr. Skomagerbejl, der benyttes af Skomagere til. Begning af Traaden og som tørt Klæbe- middel til For- og Bagkaoper, bestaar sæd- vanlig af en Blanding af Kolofonium, Beg og Harpiksolie, de rsmeltes sammen, hvorefter man under stærk Omrøring forsigtigt tilsæt- ter noget Vand. Undertiden tilsættes ogsaa noget Tungspat e. 1. Fyldstoffer. Undertiden udelades Begen og Vandet, og den sorte Farve frembringes da ved Hjælp af Køn røg eller sorte Tjærefarvestoffer. Skomagervoks er en sammensmeltet Blan- ding af Paraffin og gult Voks eller af Skællak, Harpiks og tyk Terpentin, sædvanlig farvet med Kønrøg e. 1. Det benyttes til Polering af Saalkant og Hæl, undertiden ogsaa Bunden paa Fodtøj. Skopolamin se H y o s c i n. Skordiumte, Herba Scordii, er den tør- rede, læbeblomstrede Urt, Teucrium Scordium, løglugtende Kortlæbe, der vokser i Mellemeuropa og enkelte Steder paa de sydlige danske Øer. Den bærer opsti- gende firkantede Stængler med aflang, lancet- formede, siddende Blade og lyserøde Blomster siddende i Løvbladenes Hjørner. Drogen har fra gammel Tid været anvendt som Folke- lægemiddel mod flere Sygdomme og er i den senere Tid anvendt som virksomt Middel mod Hæmorrhoider. Skorpionolie, fremstillet ved Digestion af Skorpioner med Oliven- eller Mandelolie, an- vendes i Sydeuropa som Folkelægemiddel ved forskellige Hudaffektioner og mod Insektstik. Skorzoner, Scorzonera, er en Slægt af de kurveblomstredes Familie, af hvilken en Art, S. h i s p a n i c a, vokser vildt i Syd- og Mellemeuropa og iøvrigt dyrkes almindeligt for Rodens Skvid, idet denne er lang, tynd og kødfuld og giver en fortrinlig Gemyse. Den er udvendig sortebrun, indvendig hvid og inde- holder en hvid Mælkesaft. De store gule Blom- ster iidmaerker sig- ved deres ret stærke Lilje- lugt. Bladene benyttes til Otøfqtøring af Silke- orm^ Skosværte/s-s-J) 1 a n k s v æ rtLa Skovmahogni £e E u R a 1 y p t u s t r æ. Skovmærke. B uk ar, My s i k e, A sp fi- rn la o d o r a t a, er en lille krybende enaarig Urt af Krapfamilien, der er almindelig i skyg- gefulde Løvskove; den bærer 6—8 kransstil- lede Blade, der er lancetformede, i Randene og paa Ryggen ru, iøvrigt glatte, og smaa hvide Blomster. Planten har en behagelig krydret Lugt, som navnlig kommer frem, naar den tørres, og som skyldes et Indhold af Ku- marin. Den anvendes i Tyskland meget til den almindelig yndede Drik, Majvin. Majvin- essens fremstilles ved at udtrække frisk Skov- mærke med Alkohol og at sætte Frugtætere til Udtrækket. I Danmark benyttes Skov- mærke om Foraaret, inden den blomstrer, til Forfærdigelse af »grønne Kranse«. Skovuld se G r a n u 1 d. Skraa se Tobak. Skrlftstøbemetal se Bly. Skruer (Schrauben; Screws; Vis), benyttes som bekendt til at forbinde to Styk- ker fast med hinanden paa en saadan Maade, at Forbindelsen dog nogenlunde let kan løs- nes, eller som Stilleskruer til at forbinde to Dele med hinanden paa en saadan Maade, at deres indbyrdes Stilling let kan reguleres, eller endelig til at overføre en Bevægelse paa en saadan Maade, at den Hastighed, som den be- vægende Del har, forandres betydeligt ved Overføringen, eller saaledes, at den Kraft, der udøves paa den bevægende Del, f. Eks. ved Skruepresser, forøges paa Hastighedens Be- kostning. Skruer fremstilles af alle mulige Ma- terialer, men dog for den langt overvejende Del af Jærn, dels ved Haandarbejde ved Hjælp af en Klup (s. d.), dels paa Drejebænken un- der Anvendelse af særlige dertil indrettede Drejestaal, og dels ved Hjælp af særlige Ma- skiner. Skruegængerne, Skruegevindet kan enten være skarpt, saaledes at den enkelte dænge paa et Længdesnit gennem Skruen vi- ser sig som en Trekant, eller det kan være