Meyers Vareleksikon
Omfattende alle vigtige Handelsvarer, deres Forekomst, Fremstilling, Sammensætning, Kvalitetskendetegn, Anvendelse, Forfalskninger o. s. v.

Skunks 877 Slagge fladt, naar Gængerne har et firkantet Tvær- snit af forskellig Form. Skruer med skarpt Gevind benyttes til Metalarbejder, dog kun for mindre Skruer, for Træarbejde ogsaa for større Skruer, de s. k. Holt skru er, hvis Gænger er saa skarpkantede, at de ved Ind- skruningen skærer sig selv ind i Træet, idet saadanne Skruer ogsaa er tilspidsede for let- tere at kunne trænge ind. Man har opstillet forskellige Skruesystemer, der angiver Stør- relsen af en bestemt Profilform for en Række forskellige Tværsnit af Skruens Kærne. Hidtil har det almindeligst benyttede System været Whitworth’s System, ved hvilket Ge- vindet har et Tværsnit som en ligebenet Tre- kant med en Topvinkel = 55°, idet dog Spid- sen er afrundet, medens det internatio- nale System (S. L, Systéme Internatio- nale) som Grundform for Tværsnittet har en ligesidet Trekant. Whitworth’s System, der almindeligt benyttes i England, har engelske Tommer som Grundlag for Skruens udvendige Diameter, medens det internationale System selvfølgelis benytter Metermaalet. Sidstnævn- te er i 1898 vedtaget til Brug af tyske, fran- ske, belgiske og schweiziske Ingeniører, men synes at have vanskeligt ved at fortrænge Whitworth’s. Et lignende System som sidst- nævnte er Sellers, der benyttes i Amerika. Skunks, Mufetter, er Skindene af det til Maarfamilien hørende Stinkdyr, Mephi- tis, der i forskellige Arter bebor hele Ame- rika. De fleste Arter er paa Størrelse som en Kat, men ligner iøvrigt af Legemsform nær- mest en Grævling, idet Hovedet er lille med en nøgen, tyk Snude, smaa Øjne, korte og runde Øren, korte Lemmer og store Poter med lange og let krummede Kløer. Dyrene ud- mærker sig iøvrigt ved en meget lang, tæt- haanet, i Bunden lysegraa Hale med stride, i Spidserne sortbrune Dækhaar og ofte med en hvid Halespids og ved, at det langhaarede Skind er lysest paa Oversiden, sædvanlig for- synet med flere eller færre hvide Længdestri- ber. Særlig karakteristisk for Dyret er et Par Kirtler, der aabner sig ud i Endetarmen og ved Hjælp af hvilke Dyret, naar det angribes, kan udsprøjte en utaalelig stinkende Vædske. Det er navnlig den nordamerikanske Form, Mephitis m e p h i t i c a, der jages. Man sø- ger at dræbe dem saa pludseligt, at de ikke faar Tid til at udtømme Kirtlerne, hvorefter Skindet trækkes saa forsigtigt af, at Kirtlerne ikke beskadiges. Dyret er sort med en hvid Næsestribe og Nakkeplet samt med to brede, hvide Striber nedad Ryggen. Halen er sort og hvidt meleret. Dyrene holdes nu ogsaa paa særlige Farme i Kanada. Kun sjældnere fore- kommer i Handelen Skindene af de andre Ar- ter, af hvilke det mexikanske Stinkdyr ud- mærker sig ved sin store Hale, det lille Stink- dyr i Mellemamerika ved sine fire, ikke helt sammenhængende Rygstriber, medens det store Stinkdyr, Surilho, der forekommer i Sydamerika, er betydeligt større end de an- dre Former og udmærker sig ved, at de hvide Rygstriber er meget brede og ved sin enten helt hvide eller hvide og sorte Hale. Der korn- nier aarligt c. 700 000 Skind i Handelen, men da Dyrene formerer sig meget stærkt og paa urund af det Forsvarsmiddel, de har i deres ^tank, ikke efterstræbes af andre Dyr, er der næPPe nogen Fare for deres Aftagen. Skind, som kommer fra de nordligere Egne af Amerika, har oftest en særlig smuk, sort- brun Farve, og des færre hvide Striber der findes i Pelsen, des højere Priser betales for disse Skind. De spiller en stor Rolle i Pels- varehandelen og benyttes særlig til Besætning til Damekaaber. Skutterudit er Navnet paa et Koboltarsenid med 20,7 % Kobolt. Det forekommer sammen med Kobolte:lans, Titaniærn og Hornblende i Aarer i Qnejs ved Skutterud i Norge. Det an- vendes ligesom andre Koboltmineraler ved Blaafarvefabrikationen. Skydebomuld se Nitrocellulose. Skytgult, S i t g u 11, er en gul Farve, der fremstilles af Afkog af forskellige gule Plante- farvestoffer, saasom Vau, Gulbær og Quer- citron, idet man af Afkoget udfælder Lakfar- ver ved Tilsætning af Alun, Kalk og Kridt. Det benyttedes tidligere baade som Maler- farve og navnlig som Læderfarve, men er nu for en stor Del fortrængt af Kromgult og Tjærefarvestoffer. Skællak se G u m m i 1 a k. Skørglansmalm, S t e f a n i t„ er en Sølv- malm. der bestaar af 69 % Sølv, 15 % Anti- mon og 16 % Svovl. Den er af jærnsort til blygraa Farve og forekommer sammen med andre Sølvmalme i Erzgebirge og andre Ste- der, blandt andet ogsaa ved Kongsberg i Norge. Den er en meget ren Malm. Skørl er sort Tur mal in (s. d.). Slaaentorn (Schlehendorn; Black- thorn; Prunellier; Pr u nus spinosa) er en i Mellem- or Nordeuropa ved Gærder og i Krat voksende Buskvækst af Stenfrugt- familien. Den har talrige Grentorne; Bladene er elliptiske eller lancetformede; de hvide en- lige Blomster udvikles før Bladene, sjældnere samtidig med Bladene. De smaa, kuglerunde, blaaduggede, blommelignende Frugter, Slaa- enbær (Baccæ eller Fructus Acaciæ) har et Kød af syrlig og meget sammensnær- pende Smag og er efter at have været udsatte for stærk Frost spiselige og anvendelige til Syltning og Fabrikation af Slaaenvin og Li- kør. Blomsterne, Flores Acaciæ (afledt af det græske — Spids. Torn) eller F1. Pruni spinosæ, anvendes som svagt af- tør ende Middel; de indsamles om Foraaret, i tørt Vejr, umiddelbart efter at de er bievne faldt udviklede, tørres hurtigt og opbevares bedst i tilproppede Glas; udsatte for Fugtig- hed og Luft antager de en graa eller sort- agtig Farve; de indeholder Amygdalin i ringe Mængde. Slagge, norsk: Slag, kaldes de forskellige glas- eller emaljeagtige, undertiden ogsaa jord- eller krystallinske Affaldsprodukter, der fremkommer ved Indvindingen af Metaller, og som dannes af de ikke metalliske Bestanddele af Ertserne og af de Stoffer, det s. k. Tilslag, som man ved Udsmeltningen tilsætter netop for at faa Slaggen dannet. Denne virker nem- lig dels paa den Maade, at den beskytter det udsmeltede Metal mod Oxydering, dels op- tager den forskellige Stoffer, som ellers vilde blive i Metallet og forurene dette, hvilket netop i de forskellige Tilfælde opnaas ved Tilsætning af forskelligartet Tilslag. I de langt overvejende Tilfælde bestaar Slaggen hoved- sagelig af Silikater, og efter Forholdet mellem Mængden af Base og Kiselsyre skelner man da mellem basiske Slagger og sure Slagger, af hvilke førstnævnte navnlig benyttes som