Meyers Vareleksikon
Omfattende alle vigtige Handelsvarer, deres Forekomst, Fremstilling, Sammensætning, Kvalitetskendetegn, Anvendelse, Forfalskninger o. s. v.

Slaggesandsten 878 Slibesten Guyana og Nordbrasilien og er rødligbrunt med indtil 1 cm brede og dobbelt saa lange bølgeformede eller takkede, uregelmæssigt be- grænsede, mørke Tegninger, der minder om Tegningerne paa et Slangeskind. Det er meget haardt, tæt og tungt, men let spalteligt og kommer i Handelen i Stykker paa 30—90 cm Længde og sædvanlig kun 5—8 cm, sjældnere indtil 15 em tykke. Det benyttes i Stokke- og Paraplyfabrikationen, til Fremstilling af Vio- linbuer og paa Grund af den smukke Politur, det kan antage, ogsaa til Finerer og indlagte Arbejder. Slavediamanter kaldes nogle farveløse, fuld- kommen rene og klare Topaser, der gaar for Diamanter og findes som løse Korn ved Rio Belmonte og i Minas Novas i Brasilien. Slette, forskellige Vædsker, med hvilke Kæ- degarn imprægneres for at blive mere stivt og glat. Hertil benyttes særlig Limvand (til Uld) og Klister med Tilsætning af Sæbe. Voks, Olie o. 1. (til Bomuld og Hør). Slibemidler kaldes alle de Stoffer, man i Tekniken benytter til at borttage større eller mindre Ujævnheder paa de delvis færdige Brugsgenstandes Overflade for at gøre den jævn og nogenlunde glat, for delvis at ændre dens Form eller for at frembringe en skæ- rende Kant eller en Spids. Et Slibemiddel maa, hvad enten det anvendes i Form af et sammenhængende Stykke eller som et Pulver, være fuldstændig ensartet, da det ellers vil frembringe altfor uensartede Ridser i det Stykke, der skal slibes, eller selv slides alt- for ujævnt, og det maa endvidere være i Be- siddelse af en større Haardhed end det Stof, der skal slibes. Jo finere Slibemidlet er, des mere ensartet og glat bliver den slebne Over- flade, og man kan derfor, ved at variere Fin- hedsgraden tilstrækkeligt, som Regel benytte et og samme Stof baade til Slibning og Po- lering, idet man ved Polering forstaar den videst muligt drevne Fjærnelse af alle Ujævn- heder fra Overfladen. I mange Tilfælde, f. Eks. ved'Behandling af. Ædelsten og Glas, be- nyttes Betegnelsen STraning ensbetydende roed Polering. (Ved Pol^riite af Træ forstaas dog. som bekendt dettes Overtrækning med et nogenlunde ®aat di ...svejfen de Lag af et an- det StoiT ''^øm^^bemidler benyttes foruden Slibesten (s. d.) en Mængde pulverfor- mede Stoffer, af hvilke det haardeste er Dia- man t b o r d (se Diamant S. 208), hvorefter følger Karborund, Smergel, Krom- oxyd, Flintestenspulver, Glas, Sand, Granat, Pimpsten, Engelsk Rødt, Infusoriejord, Trippelse, for- skellige Slags Mergel, Kridt, Ben- aske, Trækulpulver m. fl„ angaaende hvilke Stoffer henvises til de enkelte Artikler. Slibesten. Hvæssesten, norsk B r y n fi- ste n (Schleifsteine, Wetzsteine; Grindstones, Whetstones; Meu- les, Pierres å aiguiser eller å r e mo u- 1 e r) er dels naturlige, dels kunstige- Som naturlige Slibesten anvendes hovedsage- lig forskellige Slags Sandsten, der navnlig bruges til runde Drejestene, og forskellige Slags Skifer, der særlig bruges til Hvæsse- sten, der i Modsætning til Drejestene ligger stille, medens den Genstand, navnlig Værktøj, der skal slibes, føres frem og tilbage derover. Ogsaa forskellige Slags Sandsten benyttes paa denne Maade som Liggesten. Særlig gode og Tilslag, medens sidstnævnte dels linder An- vendelse som Vejbefæstelsesmateriale og i Glafabrikationen, dels efter at være findelt paa forskellig Maade benyttes som Mørtel- sand, til Fremstilling af Cement (s. d.), Kunst- sten og til Fremstilling af Slaggeuld, medens den meget fosforrige Slagge, som fremkom- mer ved Fremstillingen af Thomasstaal, benyt- tes som Gødning, se Thomasfosfat. Slaggesandsten fremstilles ved, at den ma- lede Slagge blandes med c. 6 % fintmalet, brændt Kalk og formes til Mursten, som der- paa sædvanlig hærdes under Damptryk. Slagxeuld fremstilles paa den Maade, at man lader den smeltede Slagge falde ned i Form af en tynd Straale, ind i hvilken man blæser en Strøm af højspændt Damp, eller man lader Straalen falde ned paa Omkredsen af en me- get hastigt roterende Skive, hvorved den i begge Tilfælde sønderdeles til fine Traade, der hurtigt stivner, og som paa Grund af deres meget ringe Varmeledningsævne benyttes til Isolering af Damprør, i Isskabe o. 1., ligesom de ogsaa undertiden finder Anvendelse som Filtreringsmateriale. Slaglod se Loddemetal. Slangerod, sort, Rhizoma (Radix) Ac- t æ æ eller Cimicifugæ er Rodstokken med paasiddende Birødder af den nordameri- kanske Urt A c t æ a (Cimicifuga) racemosa af Ranunkelfamilien, Rodstokken er henimod 20 cm lang, sortbrun med lysere Tværringe og bærer foroven Stængelrester og forneden talrige tynde Birødder. Den indeholder en skarp Harpiks, Cimicifugin, der er opløselig i Alkohol og Æter, og den anvendes i Medi- cinen som Antipyretikum og mod asthmatiske Lidelser., Slangerod, vlrxinsk. Radix (Rhizoma) Serpentariæ eller Aristolochiæ er Rodstokken med Birødder af den i Nordame- rika, fra Florida til Mississippi i skyggefulde Skove voksende Urt, Aristolochia Ser- pent aria, der bærer hjærteformede Blade os;' violetbrune Blomster. Rodstokken er vand- ret, lidt opstigende.. 2 cm Jang og 2 mm tyk, graabrun og bærer opad tynde Stængelrester og nedad en Mængde sammenfiltrede, tynde Rødder, der er indtil 8 cm lange og af samme Farve som Rodstokken. I dennes Tværsnit ses en. tynd Bark og et gult Ved med tydelige, hvide Marvstraaler, udgaaende fra en excen- trisk beliggende Marv og som Følge heraf ulige lange. Birøddernes Barklag er tykkere, omtrent Vs af Tværmaalet. Saavel i disse som i Rodstokken findes brungule, olieførende Celler. Lugten er aromatisk, noget kamfer- agtig, hvilket især er tydeligt, naar Drogen gnides lidt mellem Fingrene; Smagen er kryd- ret bitter. Den indeholder 2 % æterisk Olie, 0,5 % Harpiks, og et amorft Bitterstof, Aristo- lochin; Askemængden er c. 11 %. Den an- vendes som Stimulans ved Febersygdomme. Texas Slangerod, der er officinel i Nord- amerika, og som kan forveksles med den vir- ginske, er større, grovere og af mørkebrun Farve, men har i det Hele samme anatomiske Bygning som den virginske; den faas af Ari- stolochia reticulata, der vokser i de sydvestlige Fristater. Slangetræ. Colubrintræ, kaldes en Træ- sort, der meget ligner Bogstavtræ (s. d.), og som maaske er identisk dermed. Det faas fra Vestindien, navnlig fra Trinidad og fra