Meyers Vareleksikon
Omfattende alle vigtige Handelsvarer, deres Forekomst, Fremstilling, Sammensætning, Kvalitetskendetegn, Anvendelse, Forfalskninger o. s. v.

Slimte 879 Smaragd haarde Sandsten til Drejesten er P i r n a e r-, Tyroler-, Weilheim er-, Durham- og Newcastlerstenene, men ogsaa i Øst- rig. Frankrig, Norge (Øvre Telemarken) og Sverige (Orsa i Dalarne) findes Sandsten, der egner sig godt til dette Brug. Hvæssesten, bestaaende af Lerskifer eller Kiselskifer og navnlig benyttede til Skærpning af Ler o. 1. faas bl. a. fra Steiermark, Krain, Bøhmen og Unterammergau. De Hvæssesten, der benyt- tes til vaad Slibning, enten fugtede med Vand eller, til finere Værktøjer, med Olie, bestaar dels af almindelig Skifer, f. Eks. Stenene fra Thiiringen, Harz og Sachsen, dels af en graa- brun, med Kiselsyre gennemtrængt Dolomit, de s. k. levantiske Oliesten, dels af en Slags Kalcedon (s. d.), Arkansas- eller Kansassten. Fra Omegnen af Spa i Belgien faas en Slags fine Hvæssesten, der bestaar af et øvre Lag af en lysegul, meget fin Hvæsseskifer, og et nedre Lag af almindelig graa Lerskifer. Disse Sten eftergøres iøvrigt bl. a. i Thiiringen af Sten af langt ringere Kvalitet. Kunstige Slibesten fremstilles paa mange Maader, saaledes af malet Sandsten, der blan- des med Ler og brændes, ved Sammensmelt- ning af Sergel, Karborund eller Sand med netop saa meget Skællak, som er nødvendigt for at holde sammen paa Massen, eller ved Hjælp af andre Bindemidler, navnlig forskel- lige Slags Cement, undertiden ogsaa Ebonit. Slimte. Species demulcentes, er Fællesnavn for forskellige, i Medicinen an- vendte Teblandinger, der anvendes mod Blæ- relidelser. De indeholder som Hovedbestand- del Hørfrø og Althæarod. Slinks, kinesiske, gullige, ofte blaatfarvede Faareskind med smaa, aabne Krøller. Sliwowitza se Blommebrændevin. Slørdug er et meget løst, lærredsagtigt væ- vet Bomuldsstof eller Hørgarnsstof, ganske lignende Linon (s. d.). Iøvrigt fremstilles Slør ogsaa undertiden af Silke og væves som Gaze og Bobinet, ofte mønstret og forsynet med Pletter o. 1. Smak se Sumak. Smalte, Blaafarve, Blausel, Kobolt- glas, undertiden ogsaa kaldet K o bolt- bi a a t (s. d.) eller Sachsiskblaat, er et meget stærkt blaat farvet Glas, der bestaar af Kalium- og Koboltsilikat, og som fremstil- les ved Sammensmeltning af Zaffer (se Ko- bolt) med Potaske og Kvarts, hvorefter det smeltede Glas hældes i Vand, hvorved det faar en Mængde Revner og Ridser, og derpaa fin- males og slemmes. Det groveste Pulver bliver enten finmalet, eller det gaar i Handelen un- der Navn af Strøblaat eller B1 a a s a n d og benyttes navnlig til Skiltemaling. Det finere Pulver, som afsætter sig i det andet Slemme- kar, har den dybeste blaa Farve og kaldes sædvanlig »Farve« eller »C o ule ur«, me- dens det endnu finere og lysere Pulver, der afsætter sig i det tredje Kar, kaldes E s c h e 1, °g det ganske fine Pulver, der endnu er til- bage i Vædsken, ved længere Henstand i større Beholdere afsætter sig som et meget fint og ganske lyst Pulver, der enten bringes i Handelen som den fineste og lyseste Eschel (Sumpeschel) eller ogsaa omsmeltes. Ef- ter Slemningen og Tørringen sigtes de for- skellige Afslemninger, blandes paa passende Maade efter bestemte Normalprøver og brin- ges derefter i Handelen, mærkede efter Fin- hed og Farve med bestemte Bogstaver, saa- som: E Eschel, C Couleur, SF Superfin, F Fin, M Mellem, O Ordinær, B Bøhmisk, St i Form af Stykker, S sigtet M. B. S. Mellemblaasand etc. R betegner de særlig koboltrige Sorter Royal- eller Kongesmalte (Konge- fa 1 a a t) der udmærker sig ved en særlig høi Farve. Smalte fremstilles hovedsagelig i de sachsiske Blaafarveværker, men iøvrigt fin- des saadanne ogsaa i Schwarzenfels i Hessen, ved Hasselrode i Harzen, og ved Liverpool. Ved Modum i Norge fremstilles navnlig Zaf- fer og lignende Mellemprodukter, der udføres til Sachsen, hvor de oparbejdes. Hollandsk Smalte (SaxsischBlaauwsel) er næ- sten udelukkende sachsisk Smalte, som ved fornyet Maling og Slemning og tildels ved Behandling med Nuanceringsmidler er opar- bejdet til en Mængde forskellige Nuancer. Smalte udmærker sig ved ikke at være gif- tig og ved at være meget bestandig baade overfor Atmosfæren. Fugtighed, Varme og Sy- rer. Den indeholder dog ofte et Spor af Ar- sen. Den benyttes navnlig til Blaafarvning af Glas, Emaljer og Porcellæn samt til Fremstil- ling af Olie- og Pastelfarver. Grøn Smalte er Glas, der er farvet grønt med Kromoxyd, og som derefter er op- arbejdet paa samme Maade som Smalte. Smaltin se Spejskobolt. Smaragd (Smaragd; Emerald; Eme- r a u d e v e r t e) er en til Mineralfamilien Be- ryl hørende, højt skattet Ædelsten af smuk grøn Farve, græsgrøn til æblegrøn, under- tiden med et svagt blaaligt eller gulligt Skær. Smaragden bestaar- af Aluminium- og Beryl- liumsilikat med en ringe Iblanding af Kromi- oxyd, som anses for at frembringe den grønne Farve. Den forekommer krystalliseret i seks- sidede Prismer, er tydelig gennemskinnelig og overgaar i Glans alle grønne Ædelstene med Undtagelse af den sjældne, grønne Korund. Dens Vægtfylde er saa lav (2,67—2,76) i For- hold til Diamantens og Safirens, at en 1 Karats Sten af Smaragd er betydelig større end en saadan Sten af et af disse to Mineraler. Sma- ragden har været kendt og højt anset alle- rede fra gammel Tid. Plinius omtaler Dia- manter, Perler og Smaragd som de kostbare- ste Juveler. Polykrates’s Ring skal have inde- holdt en Smaragd. De ældste kendte Smaragd- gruber fandtes i Ægypten, hvor Gruberne i Zabarahbjergene Syd for Kosseir ved det røde Hav i Følge en der funden Hieroglyfindskrift bearbejdedes allerede 1650 f. Chr. Moderste- nen er dér Glimmerskifer. En Del af de Sma- ragder, der forekommer i Handelen, hidrører fra ældre, nu ukendte Findesteder i Peru (Peruanske Smaragder), men Hoved- mængden kommer fra Kolumbia og Ny Gra- nada. De berømte Gruber i Tunkadalen i Ko- lumbia opdagedes i 1555; Gruben Muzo i Ny Granada har Spanierne kendt siden 1537. Her findes Smaragden sammen med Kalkspat, Kvarts og Svovlkis i en forsteningsrig, bitu- minøs Kalksten og sort Lerskifer i prægtige, siddende Krystaller. Paa Udstillingen i Paris i Aaret 1867 fandtes der herfra et Stykke Kalksten med c. 50 udmærket smukke, seks- sidede Smaragder, hvoraf de tre største var 7 cm lange og over 3 cm i Gennemsnit, me- dens de mindste var 2—3 cm lange. Smarag- der vindes ogsaa, om end i mindre Maalestok, ved Floden Tokovoia, øst for Katharinenburg