Meyers Vareleksikon
Omfattende alle vigtige Handelsvarer, deres Forekomst, Fremstilling, Sammensætning, Kvalitetskendetegn, Anvendelse, Forfalskninger o. s. v.

Smaragdgrønt 880 Smurtlæder i Ural samt ved Habachdalen i Salzburg. Begge Steder er Moderstenen Glimmerskifer, men de smaa Krystaller i Habachdalen er ofte for lidt klare til at kunne benyttes som Smyk- kesten. Mørktfarvede Smaragder slibes sædvanlig i Taffelform, ofte i den mest enkle, retvinklede Form med en stor Flade foroven og forneden og en eneste skraatstaaende Randfacet paa enhver af de fire Sider. Ofte faar kun Under- delen Trappeform, medens der anbringes Bril- lantfacetter paa Oversiden. Karbunkelformen anvendes ogsaa en Del. Med Hensyn til Sma- ragdens Værdi kan fuldstændig fejlfri Sten, der har dyb og smuk Farve, overgaa en Dia- mant i Pris, medens de mindre fuldkomne har meget ringere Værdi. Middelprisen for. en Sten af 1 Karats Vægt er c. 1000 Kr., for en Sten af 2 Karats Vægt c. 1600 Kr. pr. Karat. Mindre Sten betales med 125—300 Kr. pr Karat. Den ringere Værdi skyldes ogsaa ofte, at Ste- nene er gennemsatte af fine Ridser. Saadanne Sten kaldes skyede, mosagtige (jardinée). Smaragd efterbøres af grøn Turmalin (b r a- silianske Smaragder), grøn Granat (Demantoid), Chrysolit, Chrysopras, Dioptas, Spodumen eller Hiddenit, Flusspat, Diopsid os Strass. Smaragdgrønt se Kromgrønt. Smaragdit er en smuk græsgrøn Varietet af Mineralet Straalsten (se Hornblende), som ofte forekommer i Gabbro og er opstaaet af Olivin eller Diallag. Smaragditgabbro er en Gabbroart, hvori en væsentlig Bestanddel udgøres af Smaragdit. Det er en smuk Stenart, der kan modtage Politur. Den forekommer paa Corsica og be- nyttes ofte i Italien til forskelligt Ornament- arbejde under Navn af Verde di Corsica eller Verde d’O r e z z a. Smaragdmoder d. s. s. Pr as em (s. d.). Smedejærn se J æ r n. Smelt se Laks. Smeltedigler se Digler. Smergel. Lapis smiridis (Smirgel; Emery; Emeril) er en finkornet Varietet af Korund med mørk blaaliggraa eller brun Farve og gennemskinnende ved Kanterne. Den er en Blanding af blaa Korund og Mag- netjærnsten med lidt Glimmer. I kemisk Hen- seende er Smergel derfor af ret vekslende Sammensætning; den indeholder 50—75 % Aluminiumoxyd, 10—40 % Ferrioxyd samt indtil 101 % Kiselsyre og smaa Mængder Vand og Kalk. Dens Vægtfylde er 4 og Haardheden 8 (Korundens Haardhed er 9). Smergel ud- vindes paa Naxos, ved Gummyschdagh i Lille- asien, i Indien, Kina, Spanien, Irland, Dalma- tien, ved Schwarzenberg i Sachsen, ved Springfield i Massachusetts og ved Chester i »the blue mountains«. Hovedfindestedet er Øen Naxos; efter et Forbjerg her, Kap Emeri har Smergelen sit engelske og franske Navn. Den danner her uregelmæssige Lag i en kry- stallinsk Kalksten, som hører til Urformatio- ii en. Brydningen kan ikke foregaa paa sæd- vanlig Maade ved Hjælp af Dynamit, da Sten- arten er saa haard. at der ikke kan bores i den, saa at Dynamitladningen kan føres ind i Stenen. Man renser derimod en Flade af hen- irnod 1 m’s Højde og Bredde for løst Mate- riale, og opad denne rejses en Slags Mile af Træstykker fra de nærliggende Skove. Milen antændes, og efterat den efter c. 24 Timers Forløb er udbrændt, kastes der Vand paa den ophedede Klippe, hvorved denne springer itu til mindre Brudstykker, som derefter kan knu- ses og males til Pulver. Smergelen fra Naxos bliver ved Hjælp af Pulverisering og Stem- ning bragt i Handelen i indtil 34 Numre af for- skellig Kernstørrelse. Den aarlige Produktion er c. 2,5 Mill. kg. Smergellagene i Lilleasien og Daa Samos leverer et Produkt, den tyr- kiske Smergel, af ringere Haardhed. Som Smergel forekommer ligeledes i Handelen knust Affald fra haarde Ædelstene, saakaldet Ædelstensgrus; ogsaa mindre haarde Stene, saasom Granat og Topas, afsættes som Smer- gel. Hyppig forekommer som Handelsvare en Blanding af Jærnglans og Kvarts under Navn af levantisk eller venetiansk Smer- gel. Den kommer mest i Form af store Blokke fra Kalkutta og Madras til Europa og har en brun, mørk staalgraa eller jærnsort Farve. Tidligere blev den udelukkende knust og stem- met i Venezia og fremstilles i 5 Numre efter Kornstørrelsen. Smergel, der er et meget benyttet Slibe- materiale, anvendes dels som Pulver, dels som Belægning af Redskaber af forskellig Form og til ulige Brug, saasom File, Skiver, Cylindre og Ringe. Meget almindelig er An- vendelsen i Form af Smergellærred og Smergelpapir, Lærred eller sjældnere Papir, bestrøget med Limvand og Smergel i mange forskellige Finheder. Paa Grund af sin store Haardhed kan Smergelen anvendes til Slibning af selv meget haarde Ædelsten, lige- som ogsaa i den almindelige Stenindustri, til Glas og Metalarbejder. For at prøve Smer- gelens Haardhed anvender man følgende Frem- gangsmaade. En vejet Mængde (1—3 g) ri- ves med Vand paa en Spe'lglasplade ved Hjælp af en Glaspistil, og Glaspladen og Pi- stillen, der var vejet før Slibningen, vejes igen efter denne. Jo sførr^ Vægttabet er efter en bestemt Slibningstid.','des bedre er SmergM Sminke (S p hminke; Paint; Fard, R o ug é'^ler pB+auixL.kaldes" som bekendt forskellige Præparater, der anvendes til Farv- ning af Huden. "Man- bruger' dels tør Sminke, som er pulverformet, oftest parfumeret, dels flydende Sminke, i hvilken Farvestoffet er opstemmet i Rosenvand eller en anden parfu- meret Vædske, og endelig Fedtsminke, i hvil- ken Farvestoffet er blandet med Olie eller faste Fedtstoffer, og som næsten udelukkende benyttes paa Teatret. Som farvende Bestand- dele benyttes forskellige Farvestoffer, saa- ledes til hvid Sminke Blyhvidt, Zinkhvidt, Vismuthvidt, Stivelse, Gips, Kridt og Talkum eller Blandinger af disse, hvorved er at be- mærke, at de forskellige Metalfarver med Undtagelse af Vismuthvidt ved længere Tids Brug er skadelige, og at de fleste, naar de udsættes for uren, navnlig svovlbrinteholdig Luft„ bliver mørke. Som røde Farvestoffer benyttes navnlig Karmin og Saflor, til hvilket ofte er sat det meget giftige Cinnober. Til gul Sminke anvendes sædvanlig Okker og til sort Kønrøg. Sminker med et Indhold af de nævnte, skadelige Metalfarver bør ikke be- nyttes. Angaaende Sminkelapper se Bezetter. Sminkehvidt se Vismuthvidt. Sminkelapper se Bezetter. Smult se Svinefedt Smurtlæder er den af Garvere og Læder-