Meyers Vareleksikon
Omfattende alle vigtige Handelsvarer, deres Forekomst, Fremstilling, Sammensætning, Kvalitetskendetegn, Anvendelse, Forfalskninger o. s. v.

Stivelse 905 Stivelse Størst Stiveævne har Ris- og Majsstivelse- klister, og dernæst følger Hvede- og Kartoffel- : tivelseklister. Sidstnævnte er den mindst holdbare af alle Klistersorter, idet den er me- ,j:et tilbøjelig til at gaa i sur Gæring. Nogle Slags Klister er ganske lugtløse, f. Eks. den, der er fremstillet af Marantastivelse: andre har en ejendommelig Lugt, der er særlig gen- nemtrængende hos Kartoffelstivelseklister. Den forskellige Grad af Klæbrighed, som Kli- stret kan have, skyl- des derimod hovedsa- gelig den forskellige Maade, hvorpaa Sti- velsen er fremstillet, og navnlig spiller Tør- ringen herved en me- get vigtig Rolle, idet Klistrets Klæbrighed bliver saa meget des større, jo langsomme- re og ved jo lavere Temperatur Tørringen er foregaaet. Særlig ejendommelig er Sti- velsens Forhold over- for Jod, idet den af fuldstændig ren Jod farves gul, men af Jod, der indeholder Spor af Jodbrinte, el- ler af en Opløsning af Jod i Jodkalium, far- ves sortblaa, eller naar den er omdannet til Klister, indigoblaa. Den blaa Farve for- svinder ved Opvarm- ning, men kommer at- ter til Syne ved Af- køling. Stivelsen kan ved forskellige Paa- virkningsmidler om- dannes til en hel Ræk- ke opløselige Kulhy- drater, Dekstrin og Sukker og Overgangs- former mellem disse og Stivelse. Saadan- ne Omdannelser, finder som nævnt Sted allerede ved Stivelsens Opvarmning til 150—160°, men lettere og fuldstændigere ved Kogning af Stivelse med fortyndede Syrer (smign. Glykose) eller ved Indvirkning af forskellige Fermenter paa Kli- ster. Særlig Betydning har i denne Retning Stivelses Omdannelse ved Hjælp af Diastase, af hvilket Forhold man benytter sig i Gærings- industrien, ligesom det ogsaa er saadanne Fer- menter, der er medvirkende ved de stivelse- holdige Næringsmidlers Fordøjelse. Den sam- me Omdannelse finder Sted i Planterne, naar disse skal benytte den i Reservebeholderne oplagrede Stivelse til deres Vækst. Behandles Stivelse i længere Tid i Kulden med ganske fortyndede Syrer eller med forskellige Kemi- kalier, f. Eks. Ammoniumpersulfat. forandres den tilsyneladende ikke, men omdannes dog øaa en saadan Maade, at den ved Kogning med Vand let giver en klar Opløsning og ingen egentlig Klister. Den kaldes i denne Tilstand »o o 1 ø s e 1 i g Stivelse« og benvttes som saadan til Appretur, hvorved Opløsningen bl. a. har den Fordel, at den kan anvendes i kold Tilstand. Størrelsen og Formen af Kornene hos- de for- skellige Stivelsesorter varierer, som det ses af Fig. 397, meget betydeligt, lige fra en Diameter af 0,002 mm til en Længde af 0,15 mm. Det er ikke faa Planter, hvis Stivelseindhold ud- vindes, men det er forholdsvis kun faa af disse Stivelsesorter, der spiller en større Rolle i Fig. 398. Kartoffelstivelse. Handelen, nemlig foruden de forskellige Sor- ter A r r o w r o o t (s. d.) og Sago (s. d.) hovedsagelig Hvede, Ris. Kartofler og Majs. Kartoffelstivelse, se Fig. 398, bestaar af usammensatte, oftest noget fladtrykte Korn med en ekscentrisk beliggende Kærne og en tydelig Lagdeling. De smaa Korn er sædvan- ligt kugleformede eller elliptiske, de større mere eller mindre ægformede, næsten altid med Kærnen beliggende ved den smalle Ende, og har en Længde, der varierer fra 0,01 til 0,1 mm, idet de mindste Korn navnlig findes i de daarligere Sorter, de større Korn i de bedre Kvaliteter. Indholdet af Stivelse i Kar- tofler varierer sædvanlig mellem 18 og 20 %, men man forsøger i de senere Aar, navnlig i Tyskland, ved Forædling at frembringe Varie- teter med et særlig højt Stivelseindhold. Frem- stilling af Stivelse af Kartofler foregaar paa den Maade, at Kartoflerne vaskes omhygge- ligt, hvorefter de føres til en Rivemaskine, oftest bestaaende af en med Savblade tæt be- sat Tromle, som roterer indeni en Beholder,