Meyers Vareleksikon
Omfattende alle vigtige Handelsvarer, deres Forekomst, Fremstilling, Sammensætning, Kvalitetskendetegn, Anvendelse, Forfalskninger o. s. v.
Forfatter: K. Meyer
År: 1918
Forlag: Gyldendalske Boghandel
Sted: Kjøbenhavn
Udgave: TREDIE UDGAVE
Sider: 1064
UDK: 62(02) Mey Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000076
Under medvirkning af ansete fagmænd
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Stivelse
906
Stivelse
hvis Væg paa et enkelt Sted er dannet af en
forskydelig Træklods, saaledes at man ved at
nærme denne mere eller mindre til Tromlen
kan faa Kartoflerne revne til en grovere eller
finere Grød. Rivningen skal foregaa saa om-
hyggeligt, at Cellerne sønderdeles, saaledes at
Stivelsekornene kommer til at ligge frit, og
disse bliver derefter i forskelligt konstruerede
Sigteapparater udvaskede ved Hjælp af Vand.
Blandingen af Vand og Stivelse, den s. k. Sti-
velsemælk, gaar derved gennem Sigten, me-
dens Størstedelen af Celleresterne bliver til-
bage paa denne. Ofte bliver denne Rest un-
derkastet en yderligere Findeling og en for-
nyet Udvaskning, der tiener til at faa de sid-
ste Celler sprængte og saaledes al Stivelsen
indvunden. Hvad der derefter bliver tilbage
paa Sigterne, den s. k. Pulp, benyttes som
Kreaturfoder. Stivelsemælken indeholder det
s. k. Frugtvand, d. v. s. Saften af Kartoflerne
med samtlige deri optøste Sukkerarter, Ægge-
hvidestoffer oe Salte. Man fjærner dette ved
at lade Stivelsekornene afsætte sig i store
Beholdere, hvorefter man kan trække Frugt-
vandet tillige med deri suspenderede, fine
Cellerester fra. Den paa denne Maade ud-
vundne Raastivelse bliver derpaa renset,
idet den opstemmes i Vand, der tager de op-
løste Stoffer og de lettere uopløste Urenheder
med sig, hvilket Arbejde enten foretages i
store Slemmekar eller paa den Maade, at man
leder Stivelsemælken gennem 20—30 m lange
og 1—2 m brede, ganske svagt skraanende
Render, ved hvis øverste Ende der da vil af-
sætte sig Sand, Smuds o. 1„ derefter den af
de store Stivelsekorn bestaaende rene Sti-
velse og efterhaanden de lettere Stivelsekorn,
blandede med de lettere Urenheder. Den sid-
ste Rensning og tillige en foreløbig Tørring
sker i Centrifuger med gennemhullet Tromle,
som indvendig bedækkes med et Stykke Tøj,
saaledes at Vandet, naar Centrifugen roterer,
slynges ud gennem Væggene, medens Stivel-
sen bliver tilbage. Den Stivelse, der tilsidst
afsætter sig i Slemmerenderne og i Slemme-
karrene, er smudsig og uren, men kan ved
fornyet Slernning oparbejdes til sekunda Sti-
velse. Den paa disse Maader fremstillede Sti-
velse, der ved Stemningen faas med et Vand-
indhold af ca. 50 %, ved Centrifugering med et
Vandindhold af 30—40 %, kaldes i Handelen
g.røn Stivelse og benyttes i denne Tilstand
til Fabrikation af Dekstrin og Stivelsesukker,
se Qlykose. Til andet Brug maa den først tørres,
hvilket sker i godt ventilerede Tørrerum, der
holdes opvarmede til en Temperatur under
40° for at undgaa Forklistring. Tørringen dri-
ves ikke videre end til, at Stivelsen indeholder
18—20 % Vand, da den endnu mere tørre Sti-
velse er hygroskopisk og derfor ved Henlig-
gen i Luften igen vilde indsuge Vand. Den
tørrede Stivelse kommer i Handelen i større
Brokker, saaledes som den faas fra Tørre-
stuerne, eller disse Brokker males til et fint
kornet Pulver, der i daglig Tale sædvanlig
kaldes K a r t o f f e 1 m e 1 (s. d.). Efter Ren-
heden skelner man mellem: superior, pri-
ma, sekunda og tertia. af hvilke de to
førstnævnte er snehvide, glinsende, fri for alle
fremmede Bestanddele og har et Vandindhold
af ikke over 20 %. De forskellige Sorter be-
nyttes som Stivelse i Vaskeriet og som Klæbe-
og Fortykningsmiddel, men staar dog ved
disse Anvendelser tilbage for Hvedestivelsen,
endvidere til Limning af Papir, i Metalstøbe-
riet til Overstrøning af Formen, ved Fabrika-
tion af eftergjort Sago og Tapioka og til for-
skellige Slags Bagning, til Indblanding i Pres-
Kær, i Sæbe, Kødfars o. m. a. Til medicinsk
Brug egner Kartoffelstivelsen sig ikke paa
Grund af den ubehagelige Lugt, som den an-
tager ved Forklistring. Kartoffelstivelse, hvis
Fig. 399. Hvedestivelse.
svagt gullige Farve er dækket med lidt Blaa-
nelse, kaldes ofte i Handelen »Lazuli n«.
Hvedestivelse bestaar (se Fig. 399)
dels af store linseformede Korn, der har en
Diameter = 0,011—0,041 mm, hyppigst = 0,02
—0,03 mm, og dels af ganske smaa Korn med
en Diameter = 0,002—0,008 mm, hyppigst =
0,006—0,007 mm. løvrigt findes ogsaa af og
til enkelte sammensatte Korn. Foruden Sti-
velsen, der tillige med en ringe Mængde an-
dre Kulhydrater udgør c. 70 % af Hvedekor-
net, indeholder dette en betydelig Mængde
Gluten (s. d.), der spiller en ikke ringe Rolle
ved Stivelsefabrikationen, idet den lægger en
Del Hindringer i Vejen for Stivelsens Frem-
stilling. Denne foregaar sædvanlig paa den
Maade, at Kornene først udblødes i Vand, ind-
til de let kan trykkes itu mellem Fingrene,
hvorpaa de knuses mellem Valser og hensæt-
tes til Gæring i store Beholdere eller Cister-
ner. I disse udrøres de med noget lunkent
Vand til en tyk Grød: man tilsætter noget
surt Vand fra en tidligere Gæring og lader det
hele henstaa ved en Temperatur af 20—22 ■
Der indtræder meget hurtigt forskellige Gæ-
ringer, hvorved Qlutenet og de andre kvæl-
stofholdige Stoffer, Sukker og Dekstrin, søn-
derdeles og opløses under Dannelse af forskel-
lige ildelugtende, fede Syrer og Luftarter, og
naar denne Del af Gæringen er til Ende, od-