Meyers Vareleksikon
Omfattende alle vigtige Handelsvarer, deres Forekomst, Fremstilling, Sammensætning, Kvalitetskendetegn, Anvendelse, Forfalskninger o. s. v.

Forfatter: K. Meyer

År: 1918

Forlag: Gyldendalske Boghandel

Sted: Kjøbenhavn

Udgave: TREDIE UDGAVE

Sider: 1064

UDK: 62(02) Mey Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000076

Under medvirkning af ansete fagmænd

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 1080 Forrige Næste
Stivelse 906 Stivelse hvis Væg paa et enkelt Sted er dannet af en forskydelig Træklods, saaledes at man ved at nærme denne mere eller mindre til Tromlen kan faa Kartoflerne revne til en grovere eller finere Grød. Rivningen skal foregaa saa om- hyggeligt, at Cellerne sønderdeles, saaledes at Stivelsekornene kommer til at ligge frit, og disse bliver derefter i forskelligt konstruerede Sigteapparater udvaskede ved Hjælp af Vand. Blandingen af Vand og Stivelse, den s. k. Sti- velsemælk, gaar derved gennem Sigten, me- dens Størstedelen af Celleresterne bliver til- bage paa denne. Ofte bliver denne Rest un- derkastet en yderligere Findeling og en for- nyet Udvaskning, der tiener til at faa de sid- ste Celler sprængte og saaledes al Stivelsen indvunden. Hvad der derefter bliver tilbage paa Sigterne, den s. k. Pulp, benyttes som Kreaturfoder. Stivelsemælken indeholder det s. k. Frugtvand, d. v. s. Saften af Kartoflerne med samtlige deri optøste Sukkerarter, Ægge- hvidestoffer oe Salte. Man fjærner dette ved at lade Stivelsekornene afsætte sig i store Beholdere, hvorefter man kan trække Frugt- vandet tillige med deri suspenderede, fine Cellerester fra. Den paa denne Maade ud- vundne Raastivelse bliver derpaa renset, idet den opstemmes i Vand, der tager de op- løste Stoffer og de lettere uopløste Urenheder med sig, hvilket Arbejde enten foretages i store Slemmekar eller paa den Maade, at man leder Stivelsemælken gennem 20—30 m lange og 1—2 m brede, ganske svagt skraanende Render, ved hvis øverste Ende der da vil af- sætte sig Sand, Smuds o. 1„ derefter den af de store Stivelsekorn bestaaende rene Sti- velse og efterhaanden de lettere Stivelsekorn, blandede med de lettere Urenheder. Den sid- ste Rensning og tillige en foreløbig Tørring sker i Centrifuger med gennemhullet Tromle, som indvendig bedækkes med et Stykke Tøj, saaledes at Vandet, naar Centrifugen roterer, slynges ud gennem Væggene, medens Stivel- sen bliver tilbage. Den Stivelse, der tilsidst afsætter sig i Slemmerenderne og i Slemme- karrene, er smudsig og uren, men kan ved fornyet Slernning oparbejdes til sekunda Sti- velse. Den paa disse Maader fremstillede Sti- velse, der ved Stemningen faas med et Vand- indhold af ca. 50 %, ved Centrifugering med et Vandindhold af 30—40 %, kaldes i Handelen g.røn Stivelse og benyttes i denne Tilstand til Fabrikation af Dekstrin og Stivelsesukker, se Qlykose. Til andet Brug maa den først tørres, hvilket sker i godt ventilerede Tørrerum, der holdes opvarmede til en Temperatur under 40° for at undgaa Forklistring. Tørringen dri- ves ikke videre end til, at Stivelsen indeholder 18—20 % Vand, da den endnu mere tørre Sti- velse er hygroskopisk og derfor ved Henlig- gen i Luften igen vilde indsuge Vand. Den tørrede Stivelse kommer i Handelen i større Brokker, saaledes som den faas fra Tørre- stuerne, eller disse Brokker males til et fint kornet Pulver, der i daglig Tale sædvanlig kaldes K a r t o f f e 1 m e 1 (s. d.). Efter Ren- heden skelner man mellem: superior, pri- ma, sekunda og tertia. af hvilke de to førstnævnte er snehvide, glinsende, fri for alle fremmede Bestanddele og har et Vandindhold af ikke over 20 %. De forskellige Sorter be- nyttes som Stivelse i Vaskeriet og som Klæbe- og Fortykningsmiddel, men staar dog ved disse Anvendelser tilbage for Hvedestivelsen, endvidere til Limning af Papir, i Metalstøbe- riet til Overstrøning af Formen, ved Fabrika- tion af eftergjort Sago og Tapioka og til for- skellige Slags Bagning, til Indblanding i Pres- Kær, i Sæbe, Kødfars o. m. a. Til medicinsk Brug egner Kartoffelstivelsen sig ikke paa Grund af den ubehagelige Lugt, som den an- tager ved Forklistring. Kartoffelstivelse, hvis Fig. 399. Hvedestivelse. svagt gullige Farve er dækket med lidt Blaa- nelse, kaldes ofte i Handelen »Lazuli n«. Hvedestivelse bestaar (se Fig. 399) dels af store linseformede Korn, der har en Diameter = 0,011—0,041 mm, hyppigst = 0,02 —0,03 mm, og dels af ganske smaa Korn med en Diameter = 0,002—0,008 mm, hyppigst = 0,006—0,007 mm. løvrigt findes ogsaa af og til enkelte sammensatte Korn. Foruden Sti- velsen, der tillige med en ringe Mængde an- dre Kulhydrater udgør c. 70 % af Hvedekor- net, indeholder dette en betydelig Mængde Gluten (s. d.), der spiller en ikke ringe Rolle ved Stivelsefabrikationen, idet den lægger en Del Hindringer i Vejen for Stivelsens Frem- stilling. Denne foregaar sædvanlig paa den Maade, at Kornene først udblødes i Vand, ind- til de let kan trykkes itu mellem Fingrene, hvorpaa de knuses mellem Valser og hensæt- tes til Gæring i store Beholdere eller Cister- ner. I disse udrøres de med noget lunkent Vand til en tyk Grød: man tilsætter noget surt Vand fra en tidligere Gæring og lader det hele henstaa ved en Temperatur af 20—22 ■ Der indtræder meget hurtigt forskellige Gæ- ringer, hvorved Qlutenet og de andre kvæl- stofholdige Stoffer, Sukker og Dekstrin, søn- derdeles og opløses under Dannelse af forskel- lige ildelugtende, fede Syrer og Luftarter, og naar denne Del af Gæringen er til Ende, od-