Meyers Vareleksikon
Omfattende alle vigtige Handelsvarer, deres Forekomst, Fremstilling, Sammensætning, Kvalitetskendetegn, Anvendelse, Forfalskninger o. s. v.

Stivelse 907 Stivelse hører Luftudviklingen, og Overfladen bedæk- kes med et Lag Skimmel. Lader man Massen hcnstaa længere, indtræder andre Gæringer, hvorved ogsaa en Del af Stivelsen ødelægges. Efter at det sure Vand er fjærnet, indvindes, udvaskes, renses og tørres Stivelsen paa sam- me Maade som beskrevet under Kartoffelsti- velse. Ved denne Fremgangsmaade, der er den almindeligst benyttede, faas det største Udbytte af Stivelse, der tillige bliver meget ren, men det megét værdifulde Gluten, der baade kan anvendes som Kvægfoder og som Menneskeføde, til Glutenbrød og forskellige andre Qlutenpræparater, gaar derved tabt. Tillige bliver Resterne fra Fabrikationen saa sure, at de daarligt kan anvendes til andet end Svinefoder. Man arbejder derfor ogsaa undertiden paa den Maade. at Gæringen und- gaas, idet man knuser Kornene og ælter dem til en Dej, som derpaa i Portioner paa 4—5 kg bringes paa en fin Sigte, ud over hvilken en Bruse sender en stadig fin Regn, under hvil- ken Dejen bearbejdes. Herved skylles Stivel- sen ud og løber gennem Sigten, medens Glu- tenet og Cellerester bliver tilbage. En ringe Del deraf aaar dog gennem Sigten sammen med Stivelsen og kan bortskaffes derved, at man henstiller denne til Gæring i 24 Timer, hvorefter Glutenet opløser sig, Vandet træk- kes fra og Stivelsen udvaskes med Vand, ind- til den er ren. Hvedestivelse kommer aldris i Handelen i vaad, grøn Tilstand, men bliver altid tørret. Herved har den mere end Kar- toffelstivelse Tilbøjelighed til at bage sammen paa Grund af et ubetydeligt Indhold af Gluten, som ikke lader sig fjærne fuldstændigt. Man skærer den fugtige Masse i Tætninger, som underkastes en Fortørring Daa sugende Qiøs- eller Lerplader, afskraber derpaa det urene, sraalige Overfladelag, indpakker Tætningerne i Papir og tørrer dem færdig. Herved revner de tilsidst, der dannes straaleformede Revner, som udgaar fra Midtpunktet, og Stivelsen kom- mer derpaa i Handelen under Navn af Kry- stalstivelse eller Straalestivelse. Denne Form anses ofte for Kendetegn øaa ægte og god Hvedestivelse, men man kan dog ogsaa ved Tilsætning af en ringe Mængde Dekstrin faa Kartoffelstivelse til ved Tørrin- gen at danne ganske de samme Former. løv- rigt gaar Stivelse ogsaa i Handelen i Form af runde eller prismatiske, tynde Stænger, der fremstilles, idet man trykker en stiv Dei af Stivelse ud igennem Huller i Bunden af en Beholder, dels ogsaa i Form af uregelmæssige Klumper eller som Pulver. Handelsbenævnel- ser som Patentstivelse, T u Il-an g- 1 aisstivelse o. 1. bruges i Flæng om de forskellige Kvaliteter. Hvedestivelse anvendes til Stivning af Vasketøj, til Apøretur, Pudder, til Limning af Papir o. a. samt , i Medicinen under Navn af Amylum Triti ci. Fra Rugstivelse, der dog ikke fremstilles fabriksmæssig, er Hvedestivelse ikke altid let at kende, idet begge bestaar af store og smaa Korn af omtrent samme Form og Dimensioner. Dog er de store Korn hos Rugen (se Fig. 400) undertiden noget større og viser ikke sjælden en koncentrisk Lagdeling og en spalte- eller stjærneformet Kærnehule. Majsstivelse bestaar af kantede eller svagt alrundede Korn, der oftest har et Gen- nemsnit af 0,015—0,020 mm, men som iøvrigt hos de forskellige Varieteter af Majs kan veksle i Størrelse lige fra 0,008 til 0,032 mm. I Handelsvaren ligger de sædvanlig hver for sig. undertiden dog ogsaa samlede i mindre Klumper, og har en ret stor Kærne eller en storstraalet Kærnehule. Til Udvinding af Sti- velsen, der i Majskornet findes i en Mængde af 67—68 %, bliver Kornene udblødte i Vand, enten paa samme Maade som Ris, se nedenfor, eller med Tilsætning af en ringe Mænade Svovlsyrling, hvorefter de males, og Stivelse- mælken adskilles fra Celleresterne og Frugt- vand ved Sigtning, Stemning og Centrifuge- ring;. Majsstivelse, der hovedsagelig fremstil- les i Nordamerika, anvendes dels paa samme Maade som Hvedestivelse, dels under Navn af Fig. 401 Majsstivelse, « og b Grupper af sammenkittede Stivelsekorn, b fra Frøhvidens hornagtige Del. Maizena til Madlavning eller under Navn af >,Refined Gr it s« til Ølbrygning. Majs- stivelsen stiver bedre end de andre Sorter, men giver ikke saa høi Glans ved Strygning. Stivelsen gaar iøvrigt i Handelen til Madlav- ning under en Mængde Navne, saasom P a- tent Corn Flower, Mondamin o. fl., af hvilke sidstnævnte egentlig er Betegnelsen for Majsstivelse, fremstillet af Majs, der i For- vejen er befriet for den meget olieholdige Kim. Risstivelse udmærker sig ved sine yderst smaa. kantede Korn,- der har en Dia- meter = 0,003—0,007, oftest c. 0,005 mm. og som i Formen ganske ligner Majsstivelsens Korn, men er mere skarpkantede end disse (se Fig.-402). I Handelsvaren forekommer de sæd- vanlig som enkelte Korn, men ligger i Cel- lerne samlede i større Antal i Form af sam- mensatte Korn. Den afskallede Ris indeholder indtil 80 % Stivelse og hører saaledes til de mest stivelseholdige Raamaterialer, rnen Sti- velsekornene er saa fast sammenkittede af Æggehvidestoffer og Planteslim, at Fremstil- lingen herved bliver vanskeligere end for an- dre Stivelsesorters Vedkommende. Som Raa- materiale anvendes kun Brudris. der faas som Affald ved Afskalningen i Rismøllerne, og denne udblødes, for at de nævnte Stoffer kan faas opløste, med svag Natronlud, hvorefter den males i vaad Tilstand mellem Møllesten under oftere Fornyelse af svagere og svagere Na- tronlud. Den udvaskes derpaa med Vand og befries først ved Stemning for grovere Uren- heder, hvorpaa den skilles fra Vandet enten ved Stemning eller, da dette paa Grund af Stivelsekornenes Lidenhed varer meget længe, oftere ved Centrifugering i Centrifuger med ikke gennemhullede Vægge, i hvilke den saa- ledes afsætter sig 1 et fast Lag langs Centri- fugetromlens Væg, medens det klare Vand samler sig indvendigt. Sædvanlig gentages Opslemningen med Vand og Centrifugering gentagne Gange, indtil man har faaet et til-