Meyers Vareleksikon
Omfattende alle vigtige Handelsvarer, deres Forekomst, Fremstilling, Sammensætning, Kvalitetskendetegn, Anvendelse, Forfalskninger o. s. v.

Sukker 920 Sukker mere uren Saft. Paa denne Maade bliver om- trent Vs af Sukkeret tilbage i de knuste Rør, der under Navn af Bagasse benyttes som Brændsel i Fabrikkerne. En Del af Bagassen benyttes dog ogsaa paa enkelte Steder lige- som det i Ostindien voksende Saccharum Mun j a som Raastof i Papirfabrikationen. Enkelte Steder arbejder man dog ogsaa med lignende Saftindvindingsmetoder som dem, der anvendes i Roesukkerfabrikationen, dog uden at opnaa et synderlig større Udbytte. I de mindre Fabrikker renses den udpressede Saft ved Tilsætning af en ringe Mængde Kalk og Kogning, hvorved en stor Del af Urenhederne samler sig paa Overfladen og skummes af, hvorefter man henstiller den indkogte Saft til Klaring, trækker den klare Saft af og yder- ligere inddamper den saa stærkt, at den be- gynder at krystallisere. Krystallisationen fuld- endes ved Henstand, hvorefter Sirupen. M e- lassen, Molassen, faar Lo.v til at dryppe af i Beholdere med gennemhullet Bund eller udskilles ved Centrifugering. I de større Fa- brikker, Centralfaktorierne, der oparbejder Rør fra mange forskellige Plantager, ligner Saftens Behandling den nedenfor beskrevne, der benyttes ved Oparbejdning af Roer. Paa disse Maader faas som s. k. første Pro- dukt Raasukker, der særlix kaldes Muscovado, naar Saften er bleven ind- kogt i aabne Pander, hvorved Sukkeret har faaet en karamelagtig Bismag, og ved yder- ligere Indkodning og Krystallisation af Sirupen indvindes et andet, tredje og undertiden ogsaa et fjerde Produkt. Kolonialsukke- ret fremkommer i Handelen i mange forskel- lige Sorter, lige fra saadanne, der er fuld- stændig farveløse og rene, indtil ganske mør- ke. der indeholder en betydelig Mængde Me- lasse. Kolonialsukkeret indeholder ofte flere Procent Invertsukker og har ofte en ejendom- melig aromatisk Lugt og Smag, der dels hid- rører fra et Indhold af Karamel, dels fra for- skellige Æterarter, der har dannet sig af tilstedeværende Plantesyre og en ringe Mængde Alkohol, som er fremkommen ved Gæring. Raasukkeret bliver undertiden øaa Produktionsstedet renset paa den Maade, at Saften bringes til at krystallisere i Forme, der forneden har et Hul, som tilsidst aabnes, for at Sirupen kan flyde bort, hvorefter Sukkeret dækkes med .et Lag vaadt Ler, hvis Vand siver ned gennem Sukkeret og fortrænger Sirupen. Sukkeret bliver herved ganske lyst (kun Spidsen, der slaas af, er brun) og gaar i Handelen under Navn af Cassonade (Sucre t e r r é e). Melassen har en væsent- lig anden Sammensætning end Roesukker- melassen og har navnlig ikke dennes ubehage- lige Smag, saaledes at den direkte kan spises (»Sirup«) og ogsaa benyttes en Del, navnlig til Konditorvarer. Foruden Vand og c. 50 % Rørsukker indeholder den meget Invertsuk- ker, noget Karamel og Æterarter og kun en meget ringe Mængde Salte. Den benyttes endvidere i stor Maalestok til Fremstilling af Rom (s. d.). Sukkerroen, Beta vulgaris sac- char i f e r a, er en Art af de til Salturternes Familie hørende Beder. Den dyrkes i en Mængde forskellige Varieteter, se Roer, og ved passende Forædling har man faaet Suk- kerindholdet, der oprindelig kun androg 5— 6 %, drevet op indtil 20 %. Medens man i 1850 til Fremstilling af 1 Vægtdel Sukker be- høvede henimod 14 Dele Roer og 1870 hen- imod 12 D. Roer, kan man nu fremstille 1 D. Sukker af c. 7,5 D. Roer. Udbyttet af 1 ha Land kommer derved i Gennemsnit op paa c. 5000 kg Sukker og kan i enkelte Tilfælde naa 8000 kff. Indvindingen af Sukker af Roer for- søgtes første Gang 1799 i Schlesien, men uden noget videre Held, blomstrede forbigaaende op under Kontinentalafspærringen, dreves der- paa i noget større Maalestok efter 1820 i Frankrig og efter 1840 i Tyskland, hvorpaa den efterhaanden udbredte sig til Østrig-Un- Karn, Belgien, Holland. Rusland. Danmark, Sydsverige. Nordamerika og Japan. De for- ædlede Varieteter af Sukkerroen kræver en meget omhyggelig Behandling og en god Gød- ning, og det er for en meget stor Del Roe- dyrkningen, som har bidraget til den store An- vendelse af Kunstgødning. Efter at Jorden er undergaaet en omhyggelig Dybdebehandling, udsaas Roen, sædvanlig i April, og er i Reglen moden midt i September, hvorefter Optagnin- gen kan besvnde. Saa vidt muligt bringes Roerne straks til Fabrikkerne for at oparbej- des. men naar dette ikke kan finde Sted, ned- kules de, d. v. s. henlægges i Bunker paa Mar- ken, tildækkede med Jord, og kan paa denne Maade holde sig i flere Maaneder. Roen bestaar gennemsnitlig af 4—5 % Marv 96—95 % Saft, idet Marven hovedsagelig bestaar af Træstof og uopløselige Æggehvide- stoffer og Kulhydrater, medens Saften foruden Vand og Rørsukker indeholder en ringe Mæng- de andre Kulhydrater, forskellige Plantesyrer, kvælstofholdige Stoffer og uorganiske Stoffer. Foruden Indholdet af Sukker er ogsaa Saftens Indhold af disse andre Stoffer af meget stor Betydning, idet de besværliggøre Fabrikatio- nen, og det er derfor for denne vigtigt at kunne arbejde med Roer, der har en saa stor Renhedskvotient som muligt, idet man ved Renhedskvotienten forstaar Forholdet mellem Saftens Indhold af Sukker, multipli- ceret med 100 og dens Indhold af Tørsubstans i det hele, saaledes at f. Eks. en Saft, der inde- holder 15 % Sukker og 17,6 % Tørstof, vil have en Renhedskvotient = 15 X 100 :17,6 85,2. , Såften indvindes af Roerne enten oaa selve Fabrikkerne eller, for ai'Jpare Transport, øaa fiærnere liggende Saftstationer, fra hvilke den cfe gennem lange Rørledninger, nedlagte i Jor- den, pumpes ind til Fabrikken. Fremstillingen af Safterr-lstn ske Daa forskellig Maade, idet man enten river Roerne til en Grød og derpaa fjærner Saften ved Udslyngning i Centrifuger og' Udvaskning af Resten med Vand, eller man anvender, hvad der nu er det almindeligste, den s. k. Diffusionsmetode. Ved denne skæres Roerne itu i Form af tynde Snitter, der be- handles med varmt Vand, hvorved opnaas, at den koncentrerede, i Cellerne indesluttede Suk- keropløsning diffunderer ud gennem Cellevæg- sene, medens samtidig rent Vand trænger ind gennem disse saa længe, indtil Vandet udenfor Cellerne indeholder lige saa meget Sukker som Saften i Cellerne. Naar man derefter at- ter bringer Snitterne i Berøring med Vand, vil igen en vis Mængde af Sukkeret kunne diffun- dere ud i dette, og man kan blive saaledes ved, indtil man har udvundet næsten alt Sukkeret. Under alle Omstændigheder skal Roerne, der allerede ved Optagningen er bievne be-