Meyers Vareleksikon
Omfattende alle vigtige Handelsvarer, deres Forekomst, Fremstilling, Sammensætning, Kvalitetskendetegn, Anvendelse, Forfalskninger o. s. v.

Sukker 922 Sukker saa fremdeles, hvorefter det forlader f. Eks. Diffusør VIII, der har været fyldt med friske Snitter. Vandet henstaar 15—20 Minutter i hver Diffusør. Efter at Saften har forladt Dif- fuser VIII, omstilles de forskellige Haner, saa- ledes at det friske Vand nu ledes til Diffusør II, hvorefter Diffusør I tømmes, og imidlertid er Diffusør IX bleven fyldt med friske Snitter. Vandet gennemstrømmer nu Diffusørerne II— IX. ved næste Omstilling Diffusørerne III—X og saaledes fremdeles, og man faar paa denne Maade en fuldstændig systematisk Udludning af Roerne. De udludede Roesnitter, der tøm- mes ud af Diffusørerne forneden, transporteres derefter bort, f. Eks. ved Hjælp af en Trans- portsnegl J, og Elevatoren K for at benyttes som Kvægfoder. Da de imidlertid kun inde- holder 4—5 % Tørstof og derfor egner sig me- get daarligt til Transport, bliver de under- tiden i særlige Presser befriede for omtrent Halvdelen af Vandet, hvorefter de indeholder c. 50 % Vand, 2,4 % Cellulose, 0,9 % kvæl- stofholdige Stoffer og c. 6 % kvælstoffri Eks- traktivstoffer. Skal de opbevares i længere Tid før Benyttelsen, bliver de yderligere tør- rede, saaledes at de ikke indeholder mere end 10—16 % Vand. Efter at Saften er udvunden paa en af disse Maader, skal den først renses, d. v. s. saa vidt muligt befries for de forskellige organiske Stoffer, der ikke er Sukker, hvilket sker ved Tilsætning af brændt Kalk. Denne virker paa den Maade. at den binder de fri Syrer, der ved den senere Opvarmning af Saften vilde virke inverterende paa Rørsukkeret. Den dan- ner uopløselige Kalksalte med tilstedeværende Fosforsyre, Citronsyre og forskellige andre organiske Syrer, udfælder Jærn og Magnesia og udfælder og sønderdeler forskellige kvæl- stofholdige Stoffer. Samtidig indgaar Sukkeret Forbindelse med Kalken under Dannelse af Kalciumsaccharat, hvilken Forbindelse i Mod- sætning til de ovenfor omtalte, tilsvarende Saccharater af Baryum og Strontium er op- løselig i Vand. Denne Forbindelse maa derfor sønderdeles, hvilket sker ved Tilledning af Kulsyre, hvorved der udfældes Kalciumkarbo- nat. Disse to Processer, Tilsætning af Kalk, Skilningen, og Tilledningen af Kulsyre, Satura- tionen, foretages Daa en Gang, idet man sæd- vanlig anvender en Tilsætning af 2—3 % Kalk, hvorhos hele Operationen finder Sted i store Beholdere, i hvilke Saften kan ODvarmes. Kul- syren fremstilles i selve Fabrikkerne ved Brændingen af Kalksten, saaledes at man sam- tidig faar dannet den til Skilningen nødvendige brændte Kalk. Dersom Saften ikke indvindes r,aa Fabrikken, men paa særlige Saftstationer, tilsættes der Kalk allerede paa disse, for at Saften ikke skal gaa i Gæring paa Vejen til Fabrikken. Det af Kalciumkarbonat og de for- skellige Urenheder bestaaende Bundfald bli- ver derpaa fraskilt i Filterpresser, hvorefter Skilningen og Saturationen gentages endnu en, undertiden to Gange. En yderligere Rensning foregaar derefter ved, at man behandler den filtrerede Saft, den s. k. Tyndsaft, med Svovl- syrling, som fremstilles ved Forbrænding af Svovl, og herved fjærnes de sidste Rester af Kalken og forskellige Farvestoffer, saaledes at Saften bliver lysere. Tyndsaften, der sædvanlig indeholder c. 11 % Sukker, skal derefter koncentreres, hvilket sker i to Afsnit, idet man først inddamper den tii den s. k. Tyksaft og derpaa i andre Appa- rater inddamper denne videre til den s. k. Fvldmasse, som danner en delvis krystalliseret Sukkersirup. Inddampningen sker altid ved Hjælp af Damp i luftfortyndede Rum, hvorved kan opnaas en stor Udnyttelse af Varmen, og hvorved man ogsaa opnaar at kunne benytte saa lave Temperaturer, at man ikke risikerer, at noget af Sukkeret skal omdannes til Kara- mel. Ved den første Inddampning anvendes flere med hinanden forbundne, lukkede Appa- rater, saaledes at kun det første opvarmes ved direkte Tilledning af Damp, medens det andet opvarmes ved Hjælp af den Damp, der udvikler sig i det første, og det tredje af den Damp,. der udvikles i det andet. Den paa denne Maade fremstillede Tyksaft, der indeholder c. 50 % Sukker, bliver derpaa igen filtreret og sædvanlig igen behandlet med Svovlsyrling eller faar en Tilsætning af Fosforsyre og ind- dampes derefter yderligere i luftfortvndet Rum, sædvanlig indtil den indeholder 83—88 % Sukker, hvorefter den forlader Kogekedlen som en tyk, grødet Masse, der ledes til store Jærnbeholdere, hvor den afkøles noget. Den fuldstændige Udkrystallisering af Sukkeret fuldføres derefter sædvanlig i særlige Appa- rater. i hvilke hele Massen holdes i stadig Be- vægelse. Den derved dannede Blanding af Sukkerkrystaller og Sirup fyldes derefter i Centrifuger, hvis Tromlevægge er gennem- hullede og omgivne af en faststaaende Kappe, saaledes at Sirupen slynges bort gennem Tromlens Væg, medens Sukkeret sætter sig som et temmelig fast Lag indvendigt paa denne. Sukkeret tømmes enten ud af Centri- fugerne uden yderligere Rensning og danner da det s. k. R aasukk er, eller det befries for vedhængende Sirup, idet man i selve Cen- trifugerne udvasker det med Vanddamp eller Kolonialsirup, hvortil kan sættes noget Svovl- syre, og det giver da Farin eller Pudder- sukker til direkte Forbrug. Den udslyngede Sirup indkoges, krystalliseres og centrifugeres igen og giver herved et s. k. 2det Produkt, og ved fortsat Behandling kan man paa samme Maade faa et 3die og et 4de Produkt. Sirupen herfra kaldes Melasse. Denne indeholder endnu c. 50 % Sukker, men de andre tilstede- værende Stoffer forhindrer dettes Krystallisa- tion, og man anvender derfor undertiden sær- lige Metoder til Udvinding af dette, idet man f. Eks. først omdanner Sukkeret til det uod- løselige Baryum- eller Strontiumsaccharat, eller man oparbejder Melassen til Alkohol eller benytter' den til Fremstilling ai Melassefoder (s. d.). Raasukkeret er mere. .©Hér mindre mørkt- farvet af vedhængende Sirup, der giver Kolo- nialsukkeret dets bekendte, aromatiske Smag og Lugt, men som ved Roesukkeret har en meget ubehagelig »Roesmag«. Denne kan imidlertid ved Raffinering skaffes saa fuldstæn- digt bort, at det er umuligt at skelne de to Slags Sukker fra hinanden efter Raffineringen. Ved Kvalitetsbestemmelsen af Kolonialraasuk- ker gik man tidligere altid ud fra Farven, idet man til Sammenligning benyttede de s. k. Stan- dardprøver Nr. 1—20, af hvilke Nr. 1 er gan- ske mørkebrun, Nr. 20 hvid; men dels holder saadanne Prøver sig daårligt, dels afgiver de en usikker Maalestok for Bedømmelsen, og man har derfor fuldstændig forladt denne Me- tode, idet man til Grund for Bedømmelsen