Meyers Vareleksikon
Omfattende alle vigtige Handelsvarer, deres Forekomst, Fremstilling, Sammensætning, Kvalitetskendetegn, Anvendelse, Forfalskninger o. s. v.

Svovlsurt Kobber 934 Svovlsyre Svovlsurt Kobber se Kuprisulfat. Svovlsur Magnesia se Magniumsulfat. Svovlsurt Mangan se Man gan osul fat. Svovlsurt Natron se Natriumsulfat. Svovlsurt Nikkel se Nikkelsulfat. Svovlsurt Strontian se C o e 1 e s t i n. Svovlsurt Zink se Z i n k s u 1 f a t. Svovlsyre (Schwefelsåure; Sulphu- ric acid; Acide sulfurique; Acidum sulfur i cum) forekommer i fri Tilstand i Naturen i nogle Floder i Amerika, navnlig i Rio vinagre i Sydamerika, der daglig medfører over 37 000 kg Svovlsyre, endvidere i nogle Kilder i Ny-Granada, Tennessee og Java. I Dyreriget findes Svovlsyre i fri Tilstand i Spytkirtlerne af forskellige Snegle, men mest udbredt er Syren dog i Form af Salte. Sul- fater, navnlig Kalcium-, Baryum-, Magnium- og Kaliumsulfat. Svovlsyren dannes ved Oxy- dering af Svovlsyrling og ved Behandling af Svovlsyreanhydrid (se ndf.) med Vand, og fremstilles i det store navnlig paa førstnævnte Maade. Da Oxydationen af Svovlsyrling ved Hjælp af Luftens Ilt under almindelige Om- stændigheder foregaar meget langsomt, er man i Praksis nødt til at fremskynde denne, idet man lader den foregaa under Tilstedeværelsen af Vanddamp og Salpetersyrling, der virker naa den Maade, at den overfører Ilten fra Luf- ten til Svovlsyrlingen, hvorved den reduceres til Kvælstofoxyd, som straks igen under Op- tagelse af Ilt fra Luften omdannes til Salpeter- syrling, og saa fremdeles. Teoretisk set skulde saaledes en ringe Mængde Salpetersyrling en Gang for alle være tilstrækkelig til at fuld- føre Processen, men i Praksis føres en Del bort med Svovlsyren, saaledes at man stadig er nødt til at tilføre nv Salpetersyrling. Som Raastof ved Fremstillingen af Svovl- syre benyttes nu næsten udelukkende Svovl- kis, Kobberkis og Zinkblende, som ristes i sær- lige Ovne paa en saadan Maade, at de fra Ovnen bortgaaende Luftarter kommer til at indeholde .8—9 % Svovlsyrlinganhydrid eller, som det i daglig Tale kaldes, Svovlsyrling. Fra Kisovnen ledes Luftarterne først gennem en Række murede Kamre, i hvilke afsætter sig Støv, Arsensvrline-anhydrid o. 1„ og føres der- fra til det s. k. Glovertaarn. Dette er et højt Taarn, indvendig beklædt og opfyldt med re- gelmæssigt opstablede Chamottesten, der for- neden hviler paa en Rist. I Glovertaarnet ind- føres Syren nedenunder Risten, medens der fraoven indføres Svovlsyre, som har optaget Kvælstofoxyder. Luftblandingen berøver der- ved Syren Størstedelen af dens Kvælstofoxy- der og medtager oaa Grund af sin Varme til- lige en Del af Vandet, saaledes at Syren løber bort forneden i delvis renset ose koncentreret Form. Fra Glovertaarnet ledes Luftblandingen ind i de s. k. BIvkamre, enten store kubiske Rum, dannede af Træstilladser, indvendigt be- klædte med Blvolader, eller mindre runde Bly- taarne, idet Indledningen sker paa en saadan Maade, at Luften kommer i en Hvirvelbevæ- gelse. I Blykamrene indledes tillige Vand- damp og Saloetersyre, og her dannes den s. k. Kammersyre, som samler sig paa Karre- nes Bund, hvorefter den ledes ind foroven i det s. k. Qay Lussac’s Taarn, et 10—15 m højt Blytaarn; som er fyldt med Koks. Forneden i Taarnet indledes Luftblandingen fra det sidste Blykammer, og Kammersvren optager da fra dønne de sidste Rester af Kvælstofoxyder, som uaa denne Maade genvindes, idet Syren fra Gay Lussac’s Taarn som før nævnt indledes foroven i Glovertaarnet. Kammersyren har et Indhold af 63—70 % Svovlsyre, svarende til 50—55° Beaumé, og skal til Brug yderligere renses og koncentre- res. Den indeholder navnlig Ferrioxyd, Bly- oxyd, Svovlsyrling og organiske Stoffer samt Kvælstofoxyder og Arsensyrling. En stor Del af Kvælstofoxyderne kan som nævnt fjærnes ved en passende Behandling i Glovertaarnet, medens Resten fjærnes ved Tilsætning af Am- moniumsulfat under Inddampningen, idet Kvæl- stofoxyderne derved omsætter sig under Dan- nelse af Kvælstof, som gaar bort i Luftform, og Vand. Arsensyrlingen fjærnes ved Tilled- ning af Svovlbrinte, men en fuldstændig arsen- fri Syre faas dog bedst, naar man som Raa- materiale anvender Svovl i Stedet for Svovl- kis. Ved Tilledning af Svovlbrinte fjærnes til- lige Bly, Antimon, Svovlsyrling og nogle Kvælstofoxyder. Koncentreringen af Kammer- svren til en Styrke af 60—620 Beaumé kan ske i Glovertaarnet, hvorved man faar en mørk, meget jærnholdig Syre, der ikke egner sig til videre Koncentrering, men som kan be- nyttes ved Fabrikation af Leblancsoda og til andet teknisk Brug. Ellers inddamper man Syren i store Blypander, medens den yder- ligere Koncentrering fra 62 til 66° Beaumé som Regel sker i store Platinretorter. Dog benyttes til Inddampningen ogsaa Porcellæns- beholdere, der kan være platinerede indven- digt Støbejærnsbeholdere eller Glasretorter. Platinapparaterne er ofte indvendigt forgyldte, da Guldet angribes i langt mindre Grad af Syren end Platinet. I Handelen gaar den saaledes fremstillede Syre dels som raa eller engelsk Svovl- s y j e, Acidum sulfurieum erudum, dels som ren, koncentreret Svovl- syre, Acidum sulfurieum eller A. s. depuratum eller rectificatum. Den raa Syre danner en klar, farveløs eller svagt brunlig, olieagtig Vædske, der har en Vægt- fylde = 1,830 eller noget mere, svarende til et Indhold af mindst 91 % Svovlsyre. Som Urenheder indeholder den navnlig noget Bly. Jærn, Selen, Kvælstofoxyder og undertiden Arsen, alt dog kun i ringe Mængde. Den rene Svovlsyre fremstilles ved Destillation af ar- senfri, raa Syre og danner derefter en klar, farveløs, olieagtig Vædske med en Vægtfylde — 1,84, hvilket svarer til et Indhold enten af 99 % eller al c. 95 % Svovlsyre, se ndf. Det er en meget stærk Syre, som i fuldstændig koncentreret Tilstand koger ved 338 °, idet den allerede ved noget lavere Temperatur udsen- der tykke, hvide Dampe. Ved Afkøling af den almindelige koncentrerede Syre til nogle Gra- der under 0 udkrystalliserer det rene Svovl- syrehydrat i Form af hvide Prismer, der ved Centrifugering kan befries for Vandet, og som derefter smelter igen ved + 10,5 °, hvorefter de kommer i Handelen som rent Svovl- syrehydrat med et Indhold af 99,5 % Svovlsyre. En af Svovlsyrens mest karakteri- stiske Egenskaber er den Begærlighed, hvor- med den absorberer Vand, saaledes at Syren endog ved at henstaa i Luften tiltrækker den- nes Vanddamp og derved naturligvis efter- haanden selv bliver svagere. Man benytter sig af denne Egenskab til at tørre Luften i mindre, aflukkede Rum, hvilket kan ske ved.