Meyers Vareleksikon
Omfattende alle vigtige Handelsvarer, deres Forekomst, Fremstilling, Sammensætning, Kvalitetskendetegn, Anvendelse, Forfalskninger o. s. v.

Svovlammonium 933 Svovlsur Kalk Før Krigen indførte Danmark c. 250 t Svovl. —- Norge indførte c. 13 000 t og ud- førte c. 400 t. — Sverige indførte c. 37 200 t og udførte c. 100 t. Svovlammonium se Ammoniumsulfid. Svovlantimon se Antimonsulfid. Svovlarsen se Auripigment og Real- gar. Svovlbalsam eller svovlet Linolie, Oleum Lini sulfur atum, fremstilles ved Opløsning: af Svovlblomme i Linolie, op- varmet til 130°. Det er en tykflydende, rød- brun Vædske, der er en Bestanddel af Haar- lemmerolie, og som undertiden anvendes i Veterinærmedicinen. Svovlbaryum se Baryumsulfid, Svovlblomster se Svovl. Svovlblv se B 1 y s u 1 f i d. Svovlbrinte. Svovlvandsto f, H y dro- tbi o n syr e, er en farveløs Luftart med en Lugt omtrent som raadne Æg. Den findes i Naturen, idet den paa sine Steder strømmer direkte ud af Jorden, paa andre Steder findes opløst i forskellige Mineralvande, ligesom den ossaa dannes overalt, hvor svovlholdige or- ganiske Stoffer gaar i Forraadnelse, saaledes i Kloaker o. 1. Steder. Den er overordentlig giftig og kan ved Indaanding i noget større Mængder næsten øjeblikkelig fremkalde Kol- laps. Den kan dannes direkte af Bestandde- lene, men fremstilles sædvanlig ved Behand- ling af Sulfider, navnlig Ferrosulfid med Svovl- syre eller Saltsyre. Den er brændbar og brænder med blaa Flamme til Svovlsyrling- anhvdrid og Vand. Ved et Tryk af 15—16 Atmosfærer fortættes Svovlbrinte ogsaa ved almindelig Temperatur til en farveløs, letfly- dende Vædske, som krystalliserer ved en Temperatur af -4- 85°, og som er meget eks- plosiv. Luftarten er meget let opløselig i Vand, og den dannede Opløsning, Svovl- brintevami, har fuldstændig Luftartens Lugt og Smagl- Naar en saadan Opløsning, A o u a hydrosulfurata, udsættes for Luftens Paavjrkning, sønderdeles Svovlbrin- ten efterhaanden, saaledes at der udskilles Svovl i fint fQrdfclt Tilstand, hvorfor den maa opbevares tillil’kk.ede, helst helt fyldte Flask^^^Ægfl^inte er i det hele en temmelig ubestandig' ^Forbindelse og om- sætter sig saaledes f. Eks. med Svovlsyrling under Dannelse af frit Svovl og Vand, hvorfor Svovlsyrling ee:ner sig til Rensning af Luften i Rum. i hvilke der findes Svovlbrinte. Af nogle Metaller. Kobber, Sølv og Bly sønder- deles Svovlbrinte under Dannelse af fri Brint og Sulfid, medens mange Sulfider iøvrigt kan dannes ved Tilledning af Svovlbrinte til en Opløsning af et Metalsalt. Da Sulfiderne viser en Del forskellige karakteristiske Forhold, er Svovlbrinten et meget vigtigt Hjælpemiddel ved den kemiske Analyse. Svovlcvanforbindelser se Rhod anf o r- bindelser. Svovldioxvd se Svovlsyrling. Svovlfarvestoffer se S u 1 f i n e r. Svovljærn se Ferrosulfid. Svovlkadmium se Kadmiumgult. Svovlkalcium se Kalciumsulfid. Svovlkajium se Kaliumsulfid. Svovlkis, Py rit er et Mineral, der bestaar af Ferrisulfid med 46,7 % Jærn og 53,3 % Svovl. Hertil kommer ofte ringe Indblandin- ger af Nikkel, Kobolt, Kobber, Tin og Arsen, ligesom den ogsaa kan indeholde Spor af Guld os: Sølv. Den krystalliserer i det regulære Sy- stem med mange Former, er messinggul af Farve og stærkt metalglinsende. Ved Henlig- gen i tør Luft bliver Overfladen mørkere, ind- til leverbrun. Stregen er brunligsort, Vægtfyl- den 4,9—5,2, og Haardheden 6—6,5; større end ved de øvrige Kise. Paa Grund af denne store Haardhed giver den Ild for Staal og har her- fra faaet Navnet Pyrit. Ved at ophedes i en Kolbe uden Adgang af Luft afgiver den Halv- delen af Svovlet, medens der bliver Ferrosul- fid som Rest; opvarmes den under Luftens Adgang, antændes den og brænder med blaa Flamme og efterlader en Rest, der er sammen- sat ligesom Magnetkis og er magnetisk som denne, medens Svovlkisen selv er umagnetisk. Af Salpetersyre opløses den under Udskillelse af Svovl; Saltsyre angriber den næsten ikke. Svovlkisen er den almindeligste af alle de Sulfider (Kise), der forekommer i Naturen, or der findes næppe et Malmlag eller nogen Mi- neralgang, som ikke indeholder noget af dette Mineral. De smukkeste Krystaller findes dels i Italien, ved Traversella og paa Elba, dels i Karnten. Meget ofte danner den Linser eller Lag i krystallinske Bjergarter, eller den fore- kommer som Klumper eller smaa Konkretioner eller som tynde Blade i lagdelte Bjergarter, saasom Kalksten, Ler og Mergel, og i Kullag, baade Stenkul og Brunkul. Svovlkis ootræder meget ofte som Efterkry- staller (Metarmofose) efter andre Mineraler ox omdannes selv ofte, saa at andre Mineraler indtager dens Krystalform. Svovlkis benyttes til Fremstilling af Svovlsyre og Svovl, medens den tilbageblevne Ferrioxyd anvendes som Farve eller Polermiddel. Videre benyttes den som Tilslag ved mange Hytteprocesser, men som Jærnmalm er den derimod lidet tjenlig. Ofte brydes og bearbejdes Svovlkisen, fordi den indeholder større eller mindre Mængder af Kobberkis, hvilken den ligner, men som den dog let kan kendes fra, dels ved den større Haardhed, dels ved sin mere rent gule og ikke grøngule Farve. Mange Steder er det paa Grund af Guldholdigheden, at Svovlkisen bry- des. De største Miner findes ved Rio Tinto i Snanien. I Skandinavien brydes Svovlkis flere Steder: i Sverige saaledes ved Dylta, Nord for Ørebro, Falun o. fl. St, i Norge navnlig ved Vignæs, Foldalen, Ytteroen, Røros, Suli- telma o. a. St. Den norske Svovlkis brydes of- test sammen med Kobberkis, dels for Kobbe- rets, dels for Svovlkisens Skyld. Svovlklorvre se K1 o r s v o v 1. Svovlkulstof se K u 1 s t o f s u 1 f i d. Svovlkviksølv se C i n n o b e r. Svollever se K a 1 i u m s u 1 f i d. Svovlmælk se Svovl. Svovlmolvbdæn se Molybdænglans. Svovlnatrium se Natriumsulfid, Svovloversure Salte se Persulfater. Svovlstikker se Tændstikker. Svovlsur Aluminium se Alun. Svovlsur Ammoniak se Ammoniumsul- f a t. Svovlsur Anilin se A n i 1 i n s a 11. Svovlsur Baryt se Tungspat. Svovlsurt Bly se B1 y s u 1 f a t. Svovlsurt Jærn se Ferrosulfat. Svolsurt Kadmium se Kadmiumsulfat, Svovlsurt Kali se Kaliumsulfat, Svovlsur Kalk se Gips.