Meyers Vareleksikon
Omfattende alle vigtige Handelsvarer, deres Forekomst, Fremstilling, Sammensætning, Kvalitetskendetegn, Anvendelse, Forfalskninger o. s. v.

Svovl 932 Svovl vandtes ogsaa en Del Svovl af Svovlkis og af Gasrensemasse. og i England fremstilles end- nu en Del Svovl af de s. k. Sodarester, d. v. s. Affaldet fra Fabrikationen af Soda eller Le- blanc’s Metode. Det kemisk rene Svovl er ved almindelig Temperatur et fast, skørt, bleggult Legeme uden Smag eller Lugt og uopløseligt i Vand. Det er en meget daarlig Leder for Varme og Elektricitet og bliver ved Gnidning let elek- trisk. Ved Opvarmning til 111° smelter Svovl til en tyndflydende, gul Vædske, der ved yder- ligere Opvarmning til 160 0 bliver brun og mere tykflydende, ved Opvarmning til 2000 mørkebrun og ganske sei, men ved yderligere Opvarmning til 350—400° igen helt tyndfly- dende. Ved Opvarmning til 448,4° koger Svovlet og omdannes derved til en meget tung, rødbrun Damp. Naar Svovl, der har været ophedet til c. 250°, i en tynd Straale hældes i koldt Vand, danner det efter Afkø- lingen en sej, plastisk Masse, der først ved længere Tids Henliggen igen bliver haard og sprød. løvrigt forekommer Svovl i forskellige s. k. allotrope Modifikationer, idet det dels kan krystallisere i det rhombiske System, dels i det monokline System. De monokline Kry- staller faas, naar Svovlet udkrystalliserer ef- ter at være smeltet, eller naar det udkrystalli- serer af en varm Opløsning af Svovl i Benzol eller Alkohol, medens de rhombiske Krystal- ler faas, naar Svovlet udkrystalliserer af en kold Opløsning. Der er den Mærkelighed ved de monokline Krystaller, at de kun kan bestaa forbigaaende, saaledes at de, naar de berøres med en rhombisk Krystal, eller naar de rystes stærkt, eller endelig ved lang Tids Opbeva- ring af sig selv under stærk Varmeudvikling forandres saaledes, at de gaar over til den rhombiske Form. Endvidere kendes Svovl ogsaa i fuldstændig amorf Tilstand, idet det udfældes i Form af et amorft Pulver, naar en Opløsning af et opløseligt Svovlmetal sønder- deles med en Syre. Ogsaa det ovenfor om- talte plastiske Svovl er amorft. Svovl er som nævnt uopløseligt i Vand, hvorimod det oplø- ses i Alkohol, Æter, æteriske og fede Olier og i stor Mængde i Kulstofsulfid og Klorsvovl. Svovl har en stor Tilbøjelighed til at ind- gaa Forbindelser med de fleste andre Grund- stoffer, saaledes med Metallerne, med hvilke det danner de s. k. Sulfider, S v o v 1 m e- t all er eller Sulf ur et er, og da i oftest saaledes, at Svovlet med et enkelt Metal kan danne flere forskellige Forbindelser, der be- tegnes paa sædvanlig Maade, f. Eks. Ferro- sulfid (tidligere Jærnforsvovl, Jærnsulfyre) og Ferrisulfid (tidligere Jærntvesvovl, Jærnsul- fid). Saadanne Sulfider spiller en meget vigtig Rolle, idet det er i Form af disse, at mange vigtige Metaller forekommer i Naturen, lige- som ogsaa flere af dem fremstilles og benyt- tes i Tekniken (se Specialartiklerne). Ophe- des Svovl i Luften, antændes det. idet det for- ener sig med Luftens Ilt under Dannelse af Svovldioxyd, Svovlsyrlinganhy- drid, eller som det sædvanlig kaldes Svovl- syrling, men iøvrigt kendes ogsaa talrige andre Forbindelser af Svovl og Ilt, der vil blive omtalte i det følgende, f. Eks. Svovl- syre, Persvovlsyre, Thiosvovl- s v r e. der dos: kun kendes i Form af Salte, og talrige andre Forbindelser, der hovedsage- lig kun har teoretisk Interesse. Af andre vig- tige Forbindelser kan nævnes Svovlets For- bindelse med Klor (se Klor svovl), med Kulstof (se K u 1 s t o f s u 1 f i d) og med Brint (se Svovlbrinte). I Handelen forekommer Svovl i forskellige Former, nemlig som Stangsvovl, Sul- fur in baculis, Sulfur citrinum, der som ovenfor, omtalt danner omtrent cylindri- ske, indtil 4 cm tykke Stænger med et kry- stallinsk Brud og sædvanlig med et Indhold af c. 1 % Urenheder. — Svovlblomster, Svovlblomme, Sulfur sublimatum venal e, Flores Sulfuris, faas ved pludselig Afkøling af Svovldampe som et fint, gult Pulver, der højst maa indeholde 1 % uforbrændelige Stoffer og som sædvanlig indeholder et Spor af fri Svovlsyre, dannet ved Svovlets Forbrænding, hvorfor det oftest er noget fugtigt og viser en svagt sur Re- aktion. Det benyttes i Medicinen, til Fyrvær- keribrug og til forskelligt andet Brug, hvor man ønsker et fint Svovlpulver. Det kan be- fries for Urenhederne, naar det i Løbet af flere Dage digereres med destilleret Vand, hvortil er sat en ringe Mængde Ammoniak, or deroaa udvaskes omhyggeligt med Vand, tør- res og sigtes. Det danner derefter et fint. tørt, gult Pulver, Sulfur sublimatum, Su 1- fur deøuratum, Flores Sulfuris L o t i, der ved at ophedes under Luftens Ad- gang forbrænder fuldstændig uden at efter- lade nogen Rest. I denne Tilstand benyttes det i Medicinen og til forskelligt kemisk Brug. — Svovlmælk, Sulfur præcipita- t u m, L a c Sulfuris, er et fint, amorft, bleggult Pulver, der fremstilles ved Tilsæt- ning af en Syre til en Opløsning af et Alkali- sulfid. Det er et endnu finere Pulver end Svovlblomster og benyttes hovedsagelig i Medicinen. Det maa til dette Brug kunne for- brænde uden at efterlade noaen Rest, ligesom det maa være fuldstændig befriet for Syre, hvilket prøves ved, at man gennemlugter det med Vand, som derefter ikke maa farve blaat Lakmuspapir rødt. Pulveret skal endvidere kunne opløses fuldstændigt i kogende Natron- opløsning, idet det ellers indeholder Jærn, uopløselige Sulfater e. 1. Endvidere er det af stor Vigtighed, at det ikke indeholder Arsen. Hestesvovl eller gr aat Svovl. Sulfur caballinum. Sulfur grise- u m, er de iordagtige Rester, der bliver til- bage ved Udsmeltning af Raasvovlet, os? som bringes i Handelen, sædvanlig i Form af graa Kegler eller paa anden Maade og tidligere be- nyttedes en Del af Dyrlæger. Den Forandring, der er sket i EksDlosivstoi- fernes Sammensætning, idet det almindelige Krudt mere og mere bliver fortrængt af røgfrit Krudt og Dynamit, ligesom Svovlstik- ker fortrænges af Tændstikker, har indskræn- ket Svovlets Anvendelse betydeligt Foruden til medicinsk og kemisk Brug anvendes Svovl til Støbeforme, f. Eks. til Paømachéfigurer o. 1.. til Fremstilling af Ultramarin, Cinnober og Kulstofsulfid, til Vulkanisering af Kautsiuk. til forskellige Slags Kit og Svovlsyrling, d. v. s. Forbrænding, hvorved udvikles Svovlsyrling anhydrid, som virker desinficerende og ble- gende, saaledes til Svovling af 01-. Vinfade og Humle, i Sukkerfabrikationen og til Bleg- ning af Uld og Silke samt til Fremstilling M svovlsyrlige Salte. Produktionen øaa Sicilien andrager aarligt c. 400 000 t.