Meyers Vareleksikon
Omfattende alle vigtige Handelsvarer, deres Forekomst, Fremstilling, Sammensætning, Kvalitetskendetegn, Anvendelse, Forfalskninger o. s. v.

Svingel 931 Svovl klid- og avneholdige Affald, der faas ved Mel- os: Grynfabrikationen, og som navnlig benyt- tes til Fodring af Svin. Svingel er en Underafdeling af Græssernes Familie med Blomsterstande siddende i en udbredt Top, af hvilken flere Arter dyrkes som Foderplanter. Af disse er den vigtigste Fig. 417. Eng-Svingel. En g-S vingel. Fe s tu c a pratens! s, se rig. 417, et ret varigt Græs med indtil 90 cm *10|e Straa og en opret, noget ensidig Top rræd lange, sammentrykte, mangeblomstrede, stakløse Smaaaks. Planten, der er temmelig Hadrig og blødstraaet, er overalt ganske glat. I en. egner sig navnlig til Dyrkning paa gode Lerjorde og Enge, men kan ikke bruges paa tørre Sandjorde. A merikansk Svingel, der har noget mørkere Blade og lidt mindre og lysere Frø, angribes noget lettere af Svamp end den europæiske. Af andre Sorter kan nævnes Strand Svingel, F. littorea, der ligner den foregående, men er betydeligt større, idet den kan blive indtil 1,6 m høj med bredere Blade og en meget lang, nikkende Tod med faablomstrede Smaaaks. Den egner sig navnlig til Indblanding paa vedvarende Græsmarker. Stivbladet Svingel, F. duriuscula, der kun bliver c. 60 cm høj, med talrige, stive indrullede Rodblade, tem- melig stive Stængler og noget haarede, stak- bærende Smaaaks, staar betydeligt tilbage for de foregaaende paa gode Jorde, men kan paa Grund af sin Nøjsomhed benyttes paa tørre Sandjorde. Af betydelig mindre Værdi baade med Hensyn til Givtighed, Haardførhed or Varighed er forskelligbladet Svin- gel. F. heterophylla, med fine, stift op- rettede Rodblade, og rød Svingel, F. ru- bra, med børsteformede, indrullede Rodblade og en udbredt oftest rødlig og glat, sjældnere dunet Tod. Smign. iøvrigf Græsfrø. Sviske, norsk = Sveske (se Blommer). Svovl (Schwefel; Sulphur, Brim- stone; Soufre; Sulfur), er et til Me- talloiderne hørende Grundstof, som findes i Naturen i fri Tilstand, navnlig i Bjerg- og Jordarter fra Tertiærtiden, men dannes ogsaa endnu i Nutiden ved forskellige Vulkaner, hvor det afsætter sig ved Fortætning af de udvik- lede Svovldampe, og som Afsætningsprodukt af forskellige Svovlkilder. løvrigt forekom- mer Svovl i Naturen i en Mængde Forbindel- ser, saaledes i Forbindelse med en Mængde Metaller som Svovlkis, Blyglans, Kobberkis, Zinkblende o. fl., eller med Ilt i Form af Sul- fater, f. Eks. Tungspat, Bittersalt o. s. v. I den organiske Natur findes Svovl ogsaa som en Bestanddel af Æggehvidestofferne og tal- rige andre Vævsdele, ligesom det indgaar som Bestanddel i en Del æteriske Olier. I fri Tilstand findes Svovl i større Mængder navnlig paa Sicilien, men delvis meget mæg- tige Lejer findes ogsaa i Romagna, ved Rado- bay i Kroatien, i Karpaterne, Øvresachsen, Polen og Spanien, paa Korfu, paa Island, i Kaukasus og paa forskellige Steder i Asien, Nordafrika og Amerika. Af Betydning for det europæiske Marked er hovedsagelig kun de italienske Forekomster og da navnlig de paa Sicilien, hvor det udvindes af de Bjergarter, sammen med hvilke det forekommer, navnlig Kalksten, Gips og Ler, ved Udsmeltning i mu- rede Gruber, i hvilke omtrent Vs gaar tabt, idet det benyttes som Brændsel, medens Re- sten smelter og aftappes forneden. Det saa- ledes udvundne s. k. Raasvovl, der endnu ikke er rent, eksporteres fra Sicilien for at renses yderligere (navnlig i Marseille, Ant- werpen og Haarburg); dog finder Rensningen i de senere Aar ogsaa Sted paa Sicilien. Rens- ningen foregaar ved Destillation, idet Raa- svovlet ophedes i Støbejærnsretorter eller lig- gende Cylindre, der ophedes ved direkte Ild, og hvorfra Dampene ledes ind i et muret Kammer. En Del fortætter sig paa dettes Vægge til smaa Krystaller, de s. k. Svovl- blomster eller Svovlblomme, en an- den Del samler sig paa Bunden og udsmeltes i vaade Træforme til Stangsvov 1. Navn- lig tidligere, da Prisen paa Svovl paa Grund af dettes større Anvendelse var høiere, ud- 59*