Meyers Vareleksikon
Omfattende alle vigtige Handelsvarer, deres Forekomst, Fremstilling, Sammensætning, Kvalitetskendetegn, Anvendelse, Forfalskninger o. s. v.

Svinebust 930 Svinemel Svinefedt, Smult (Schweinefett ell. Schweineschmalz; Lard eller Hogs lard; Gr aisse de pore; Axonge eller Saindoux; Adeps lotus, Adeøs suiI- lus eller Axungia pore i), fremstilles af de i Svinets Indre forekommende Fedtmasser, navnlig af Ister, Nyre- og Tarmfedt ved Ud- .smeltning og Klaring. Det er hvidt, ved al- ænde mindelig Temperatur af salveagtig Konsistens. “ ' smelter ved 36—400 — fra forskellige Steder uaa KroDøen kan dog faas Fedt med Smelte- punkter lige fra 34° til 48° og har en Vægt- fylde ved 15° = 0,931—0,938. Det har i frisk /Tilstand en, behagelig Lugt og Smag, or be- Vfeår hovedsagelig af Olein (c. 64 %), Palmi- tin o# Stearin samt en ubetydelig Mængde, c. 0,25 %, uforsæbelige Stoffer. Udsat for Luft og Lys bliver det hurtig gult og harsk. Ved en omhyggelig Æltning med Vand kan det op- tage en Del af dette, og naar man samtidig til- sætter c. 2 % Alun eller c. 1 % Kalk eller endnu mindre Soda eller Natron, kan det brin- ges til at optage indtil 15 % Vand, uden at dette direkte kan ses. Svinefedt gaar i Handelen dels fyldt øaa Svineblærer, dels paa Fustager paa c. 50 kg og for det amerikanske Fedts Vedkommende i Bøtter og Spande, og betydelige Mængder indføres fra Amerika til Europa. Sidstnævnte forfalskes ikke sjældent, navnlig ved Tilsæt- ning af Bomuldsfrøolie, og sædvanlig samtidis: Pressetalg, for at den rette Konsistens kan op- naas. En Tilsætning af Bomuldsfrøolie kan let- test konstateres, idet man kan paavise Tilstede- værelsen af det for Planteolier karakteristiske Fytosterin. Foruden som Næringsmiddel be- nyttes Svinefedt navnlig til forskellige farma- ceutiske og kosmetiske Præparater, saasom Salver, Pomader o. 1. Fra Nordamerika udføres en meget betyde- lig Mængde Svinefedt, bl. a. ogsaa til Skandi- navien, navnlig Neutral Lard, der er rent Flommefedt, og som udelukkende bruges i Margarinefabrikationen, det billigere Leaf Lard, som tillige indeholder Fedt fra Ryg- gen og andre Dele af Dyret, samt en Mellem- kvalitet, der kaldes Imitation. Alle disse Sorter er rent Svinefedt, Pure lard, me- dens man ved Blandet Fedt, Compound lard, oprindelig forstod Svinefedt, der er blan- det med andre Slags Fedt, hvodesagelig Bom- ’ uldsfrøolie. Nu indeholder Compound lard ■ næsten aldrig Svinefedt, men bestaar af for- . skellige Slags Fedt, f. Eks, Premier jus, Cot- tonstearin, Kokosfedt og hærdede Olier, blan- ■ det til den ønskede Konsistens med forskel- lige Olier, navnlig Sojaolie. Krydret . er indenlandsk Svinefedt, som er krydret ved • Tilsætning af russiske Løg, sjældnere tillig® ; med Timian. Ved. Udpresning af Svinefedt ved lav leni- : peratur kan det skilles i en Olie (Schmalz- : oel, Speckoel; Lard oil; Huile de ■ g r a i s s e) og en fast Del, Solarstearin. : lard stearin, hvilken sidstnævnte benyt- ► tes som Spisefedt, bl. a. blandet med renset ; Svinefedt som refined lard. Olien, der - har en Vægtfylde ved 150 = 0,913—0,919, lus?- ; ter ved Opvarmning af Svinefedt og benyttes : som Madolie, til Margarine. Smøreolie OR til Indfedtning af Uld og sælges ikke siælden under Navn af Marvolie (s. d.). Svinemel kaldes det meget urene og stærKi Det samme gælder Berkshir es vinet, der er sort med hvid Blis, hvide Sokker og hvid Haledusk, og det fra Amerika stammen- de. ligeledes sorte P o 1 a n d-P i n a s v i n, som navnlig har vundet stor Udbredelse i Tysk- land O£ Østrig-Ungarn. Af andre engelske S vineracer kan nævnes det røde Tam- w orthsvin, der paa Grund af sin Haardfør- hed, Frugtbarhed og for Slagterisvin passcr.de Kropform i de senere Aar har værétf en Del anvendt til Forbedring af andre Racer, Qg det lille, hvide Yorkshiresvin. der maa henregnes, til de s. k. overkultiverede Racer med eri^alt- for stor Udvikling af Fedt. De Fordringer,! der stilles til Svin, der skal levere Flæsk til det engelske Marked, er følgende: Korte Ho- veder, tykke, kødfulde Skinker, tykke, faste Buge og tyndt Fedt (c. 2,5 cm) paa Ryggen. Dette søges i Danmark navnlig naaet ved Krydsning af Yorkshireorner med Søer af dansk Landrace, og der er til Forbedring af Racerne oprettet forskellige statsunderstøt- tede Svineavlscentrer. Svinene slagtes sæd- vanlig i en Alder af c. 6 Maaneder og med en Vægt af c. 80—95 kg. Svinets Alder bedømmes bedst ved Betragt- ning af Tænderne, der dog ikke altid er lige lette at komme til at undersøge. Naar Grisen er omtrent 1 Maaned gammel, bryder de in- derste Par Fortænder frem saavel i Over- som i Undermunden. Samtidig fremkommer i hver Side de 3 Mælkekindtænder, af hvilke den bagerste er trelappet. Naar Grisen er c. 3 Maaneder gammel, kommer det mellemste Par Fortænder frem, og Grisen har derefter alle sine Mælketænder, der uden at forøges vedbliver at vokse, til Grisen er % Aar. Her- efter viser sig den første blivende Kindtand bagved de tre Mælketænder, og naar Svinet er 9 Maaneder gammelt, begynder Tandskif- tet, hvorved først Hjørnetænderne og de vder- ste Fortænder skiftes, og derpaa kommer den femte Kindtand frem. Efter 12 Maaneders For- løb skiftes det inderste Par Fortænder, der er kendelige ved en af to Furer begrænset Læng- dekam paa den bagerste Flade. Omtrent sam- tidig skiftes de tre Mælkekindtænder, og i den 15. Maaned er de alle tre som oftest saa udvoksede, at de staar i Høide med de øv- rige Kindtænder. I den 15. Maaned har de inderste Fortænder naaet deres fulde Længde, og kort Tid efter fremkommer den mellemste Fortand og den sidste Kindtand, og Tandskif- tet er endelig fuldt afsluttet i den 18. Maaned. Medens Hjørnetænderne hos Vildsvinet er me- get kraftigt udviklede baade i Over- og Un- dermunden, bliver de mindre og mindre, ef- terhaanden som Racerne underkastes Kultur. Angaaende Svinets Kød. Flæsket og Hande- len dermed henvises til Artiklerne Flæsk og Bacon. Svineholdet i Danmark androg i 1838: 235 291 Stkr. — i 1861: 303 976 — i 1866: 381 5121 — i 1871: 442 421 — i 1876: 503 667 — i 1881: 527 417 — i 1888: 770 785 — i 1893: 829 131 — i 1898 : 1 168 493 — i 1903: 1 456 699 or i 19'14: 2 496 686 Stkr. — I Noræe androg Svineholdet i 1865: 96 166 — i 1875: 101 020 — i 1890: 121 057 — i 1900: 165 348 og i 1914: 228 117 Stkr. — I Sverige fandtes i 1914: 1 014 683 Stkr. Svinebust se Børster. Svinebørster se Børster.