Meyers Vareleksikon
Omfattende alle vigtige Handelsvarer, deres Forekomst, Fremstilling, Sammensætning, Kvalitetskendetegn, Anvendelse, Forfalskninger o. s. v.
Forfatter: K. Meyer
År: 1918
Forlag: Gyldendalske Boghandel
Sted: Kjøbenhavn
Udgave: TREDIE UDGAVE
Sider: 1064
UDK: 62(02) Mey Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000076
Under medvirkning af ansete fagmænd
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Svampekul
929
Svin
svampe. Rustsvampe og de forskellige højere-
staaende Svampe, af hvilke mange benyttes
som Madsvampe, f. Eks. Champignon, Morkel,
Rørsvamp, Kantarel o. s. v., eller paa anden
Maade, som f. Eks. Fyrsvamp, dels Betegnel-
sen for Vaske- eller Badesvampe
(Schwamme; Sponges; Eponges).
Svampe i den sidstnævnte Betydning af Or-
det er Hylstre, dannede af en meget lavtstaa-
ende Dyreform, Euspongia, der lever paa
dybt Saltvand, hvor Dyrene fæster sig paa
Klippegrunden og der udvikler deres Kolonier.
Hylstret bestaar udelukkende af en hornagtig
Substans og udmærker sig ved sin store Ela-
sticitet og Ævne til at taale Indtørring uden
at blive sprødt, I størst Mængde vokser Svam-
pene i Middelhavet, hvor de bedste faas fra
den østlige Del, ringere Kvaliteter fra den ita-
lienske og nordafrikanske Kyst; endvidere i
Adriaterhavet, hvor der i Socolitzabugten fin-
des en rationel Kultur, som giver fortrinlige
Svampe. Ligeledes forekommer de i det røde
Hav, paa Japans Kvster og ved Vestindien,
og fra sidstnævnte Sted kommer i de senere
Aar en betydelig Mængde Svampe af forskel-
lig Kvalitet i den europæiske Handel.
Svampene opfiskes som Regel af Dykkere
og er. naar de kommer op af Vandet, næsten
sorte, idet de først faar den lyse Farve, naar
alle de bløde Dele er fjærnede. Efter Optag-
ningen vaskes de og tørres, hvorefter de ofte
indrives med Sand og bankes eller stamøes for
at de sidste Rester af Dyrene kan blive fjær-
nede tilligemed Sandet. Sædvanlig maa Svam-
pene bleges, hvilket sker med en svag Opløs-
ning af Kaliumpermanganat. Blegningen kan
f. Eks. foregaa paa den Maade, at man efter
en omhyggelig Udvaskning med Vand og Af-
vridning lægger Svampene i en Opløsning af
10 g Kaliumpermanganat i 1 1 Vand. Naar Op-
løsningen, der oprindelig er rød, er bleven
brungraa, eller i alt Fald efter 15 Minutters
Forløb, tages Svampene op og skylles af,
hvorefter de lægges i en Opløsning af 10 g
Saltsyre og 10 g Natriumsulfit i 1 1 Vand,
hvori de .forbliver, til de er lyse. Om fornø-
dent gentages disse Behandlinger endnu en
Cans, og Svampene udvaskes derefter meget
omhyggeligt med Vand. Det er af Vigtighed,
at ethvert Spor af Syren fjærnes, da denne
ellers ved den paafølgende Tørring angriber
Svampene stærkt Vil man give Svampene en
gullig Farve, tilsætter man ganske lidt Soda
til det sidste Vaskevand. De finere Sorter
Svampe renses før Blegningen ved Behand-
ling med varm, fortyndet Sodaopløsning og
derefter med fortyndet Saltsyre.
De bedste og fineste Badesvamøe er de s y-
r i s k e eller Sor ias vampene, som navn-
lig faas ved Kysterne af Kreta og Syrien og
mest kommer i Handelen over Genova, Triest,
Livorno og Marseille. Efter disse følger de
næske, som kaldes K a I i d i eller K a 1 i m-
Pes, og derefter Svampene fra I s tri en og
Daljmatien. Den simpleste Sort er Tr i-
do lis s vamo en e, som har et meget groft
os storhullet Væv. De vestindiske eller
Bahamasvampene er oftest meget blø-
de. temmelig løse og svulmer stærkt od i
Vand, men er sædvanlig ikke særlig holdbare.
forsendes navnlig fra 'New York over
Hamburg i pressede Baller. — I Handelen
skelner man væsentlig mellem 3 Slags Svam-
DØ. nemlig: 1) fine Svampe, der efter
Meyers Vareleksikon.
Form og Størrelse deles i 10 Kvaliteter: fine
Badesvampe, Levantinersvampe, T.oiletsvam-
pe etc. De er tætte, bløde og elastiske med
fine, tætstillede Porer, lystfarvede og bør
være fri for Kalkstumper o. 1. 2) V e n e t i-
anske Svampe i 4 Kvaliteter: almindelig
Badesvampe, Simoccasvampe etc. De er tem-
melig haarde og faste, mørktfarvede. uregel-
mæssigt formede og har talrige, men ikke
store Huller. 3) Haarde Svampe i 10
Kvaliteter: Vognsvampe, Hestesvampe, Tavle-
svampe etc. De er mørktfarvede, haarde, med
store og talrige Porer.
De allermindste Svampe benyttedes tid-
ligere tilligemed forskelligt Svampeaffald til
Fremstilling af en Slags Kul. Spongia
u s t a eller Carbo spongiæ, der benytte-
des i Medicinen som Middel mod Krop, hvor-
for de kaldtes »K r op s v amp e«. Af bedre
Svampe fremstilles ogsaa de s. k. V o k s-
svampe, S p o n g i æ ceratæ, idet de
skæres i Skiver og dyppes saa længe i smel-
tet Voks, indtil de er helt gennemtrængte
deraf. Den overskydende Voks bliver derpaa
frapresset, hvorefter Skiverne henligger til
Afkøling i Pressen. Pressesvampe,
Spongiæ compressæ, fremstilles paa
den Maade, at de rensede Svampe skæres i
lange Stykker, der efter at være befugtede
ombindes tæt med Traad, saaledes at de dan-
ner fingerlange Stykker, der derpaa tørres.
Baade Vokssvampe og Pressesvampe har
navnlig tidligere været anvendte i Kirurgien.
Svampekul. Carbo Spongiæ, fremstil-
les ved Forkulning af renset Havsvampeaf-
fald og kommer i Handelen som et fint, sort
Pulver, der lugter svagt branket og smager
lidt saltagtigt paa Grund af et ringe Indhold
af Natriumklorid og -jodid.
Svanebay se Bay.
Svanedun se Fjer.
Svenskrødt anvendes undertiden som Be-
nævnelse baade for Scheeles Grønt og for
Schweinfurthergrønt.
Svesker se Blommer.
Svin. Sus s c r o fa, er, saaledes som det
efterhaanden har udviklet sig i en Mængde
Kulturracer, i Nordeuropa fremkommet ved
Krydsning mellem den fra det europæiske
vilde Svin nedstammende gamle Race af Tam-
svinet, og det indokinesiske Tamsvin, der at-
ter nedstammer fra en eller flere Arter af det
asiatiske Vildsvin. De gamle Racer eller de
almindelige Landracer ligner paa mange
Punkter Vildsvinet og udmærker six navnlig
ved deres Haardførhed og Nøjsomhed, men da
de ikke tilfredsstiller de Fordringer, som man
efterhaanden har sat til Flæskets Kvalitet, er
de som nævnt ved Krydsning med det indo-
kinesiske Svin efterhaanden omdannede til de
s. k. forbedrede Landracer eller Kulturracer.
En saadan Krydsning og Forbedring af Racen
ved rationel Pleje har først og fremmest været
drevet i England, og det er ogsaa ved Hjælp
af engelske Svin, at Danmark væsentligt har
forbedret sine Racer. Af de saaledes benyttede
Racer kan nævnes det store, hvide, engelske
Yorkshiresvin, der er temmelig haard-
før og nøjsomt, bliver temmelig tidlig modent
og egner sig godt som Slagterisvin for det en-
gelske Marked; det middelstore Yorkshiresvin
er noget mindre og tillige mindre haardfør end
det store, noset federe i Kødet og passer der-
for mindre godt for Udførselen til England.
59