Meyers Vareleksikon
Omfattende alle vigtige Handelsvarer, deres Forekomst, Fremstilling, Sammensætning, Kvalitetskendetegn, Anvendelse, Forfalskninger o. s. v.

Svampekul 929 Svin svampe. Rustsvampe og de forskellige højere- staaende Svampe, af hvilke mange benyttes som Madsvampe, f. Eks. Champignon, Morkel, Rørsvamp, Kantarel o. s. v., eller paa anden Maade, som f. Eks. Fyrsvamp, dels Betegnel- sen for Vaske- eller Badesvampe (Schwamme; Sponges; Eponges). Svampe i den sidstnævnte Betydning af Or- det er Hylstre, dannede af en meget lavtstaa- ende Dyreform, Euspongia, der lever paa dybt Saltvand, hvor Dyrene fæster sig paa Klippegrunden og der udvikler deres Kolonier. Hylstret bestaar udelukkende af en hornagtig Substans og udmærker sig ved sin store Ela- sticitet og Ævne til at taale Indtørring uden at blive sprødt, I størst Mængde vokser Svam- pene i Middelhavet, hvor de bedste faas fra den østlige Del, ringere Kvaliteter fra den ita- lienske og nordafrikanske Kyst; endvidere i Adriaterhavet, hvor der i Socolitzabugten fin- des en rationel Kultur, som giver fortrinlige Svampe. Ligeledes forekommer de i det røde Hav, paa Japans Kvster og ved Vestindien, og fra sidstnævnte Sted kommer i de senere Aar en betydelig Mængde Svampe af forskel- lig Kvalitet i den europæiske Handel. Svampene opfiskes som Regel af Dykkere og er. naar de kommer op af Vandet, næsten sorte, idet de først faar den lyse Farve, naar alle de bløde Dele er fjærnede. Efter Optag- ningen vaskes de og tørres, hvorefter de ofte indrives med Sand og bankes eller stamøes for at de sidste Rester af Dyrene kan blive fjær- nede tilligemed Sandet. Sædvanlig maa Svam- pene bleges, hvilket sker med en svag Opløs- ning af Kaliumpermanganat. Blegningen kan f. Eks. foregaa paa den Maade, at man efter en omhyggelig Udvaskning med Vand og Af- vridning lægger Svampene i en Opløsning af 10 g Kaliumpermanganat i 1 1 Vand. Naar Op- løsningen, der oprindelig er rød, er bleven brungraa, eller i alt Fald efter 15 Minutters Forløb, tages Svampene op og skylles af, hvorefter de lægges i en Opløsning af 10 g Saltsyre og 10 g Natriumsulfit i 1 1 Vand, hvori de .forbliver, til de er lyse. Om fornø- dent gentages disse Behandlinger endnu en Cans, og Svampene udvaskes derefter meget omhyggeligt med Vand. Det er af Vigtighed, at ethvert Spor af Syren fjærnes, da denne ellers ved den paafølgende Tørring angriber Svampene stærkt Vil man give Svampene en gullig Farve, tilsætter man ganske lidt Soda til det sidste Vaskevand. De finere Sorter Svampe renses før Blegningen ved Behand- ling med varm, fortyndet Sodaopløsning og derefter med fortyndet Saltsyre. De bedste og fineste Badesvamøe er de s y- r i s k e eller Sor ias vampene, som navn- lig faas ved Kysterne af Kreta og Syrien og mest kommer i Handelen over Genova, Triest, Livorno og Marseille. Efter disse følger de næske, som kaldes K a I i d i eller K a 1 i m- Pes, og derefter Svampene fra I s tri en og Daljmatien. Den simpleste Sort er Tr i- do lis s vamo en e, som har et meget groft os storhullet Væv. De vestindiske eller Bahamasvampene er oftest meget blø- de. temmelig løse og svulmer stærkt od i Vand, men er sædvanlig ikke særlig holdbare. forsendes navnlig fra 'New York over Hamburg i pressede Baller. — I Handelen skelner man væsentlig mellem 3 Slags Svam- DØ. nemlig: 1) fine Svampe, der efter Meyers Vareleksikon. Form og Størrelse deles i 10 Kvaliteter: fine Badesvampe, Levantinersvampe, T.oiletsvam- pe etc. De er tætte, bløde og elastiske med fine, tætstillede Porer, lystfarvede og bør være fri for Kalkstumper o. 1. 2) V e n e t i- anske Svampe i 4 Kvaliteter: almindelig Badesvampe, Simoccasvampe etc. De er tem- melig haarde og faste, mørktfarvede. uregel- mæssigt formede og har talrige, men ikke store Huller. 3) Haarde Svampe i 10 Kvaliteter: Vognsvampe, Hestesvampe, Tavle- svampe etc. De er mørktfarvede, haarde, med store og talrige Porer. De allermindste Svampe benyttedes tid- ligere tilligemed forskelligt Svampeaffald til Fremstilling af en Slags Kul. Spongia u s t a eller Carbo spongiæ, der benytte- des i Medicinen som Middel mod Krop, hvor- for de kaldtes »K r op s v amp e«. Af bedre Svampe fremstilles ogsaa de s. k. V o k s- svampe, S p o n g i æ ceratæ, idet de skæres i Skiver og dyppes saa længe i smel- tet Voks, indtil de er helt gennemtrængte deraf. Den overskydende Voks bliver derpaa frapresset, hvorefter Skiverne henligger til Afkøling i Pressen. Pressesvampe, Spongiæ compressæ, fremstilles paa den Maade, at de rensede Svampe skæres i lange Stykker, der efter at være befugtede ombindes tæt med Traad, saaledes at de dan- ner fingerlange Stykker, der derpaa tørres. Baade Vokssvampe og Pressesvampe har navnlig tidligere været anvendte i Kirurgien. Svampekul. Carbo Spongiæ, fremstil- les ved Forkulning af renset Havsvampeaf- fald og kommer i Handelen som et fint, sort Pulver, der lugter svagt branket og smager lidt saltagtigt paa Grund af et ringe Indhold af Natriumklorid og -jodid. Svanebay se Bay. Svanedun se Fjer. Svenskrødt anvendes undertiden som Be- nævnelse baade for Scheeles Grønt og for Schweinfurthergrønt. Svesker se Blommer. Svin. Sus s c r o fa, er, saaledes som det efterhaanden har udviklet sig i en Mængde Kulturracer, i Nordeuropa fremkommet ved Krydsning mellem den fra det europæiske vilde Svin nedstammende gamle Race af Tam- svinet, og det indokinesiske Tamsvin, der at- ter nedstammer fra en eller flere Arter af det asiatiske Vildsvin. De gamle Racer eller de almindelige Landracer ligner paa mange Punkter Vildsvinet og udmærker six navnlig ved deres Haardførhed og Nøjsomhed, men da de ikke tilfredsstiller de Fordringer, som man efterhaanden har sat til Flæskets Kvalitet, er de som nævnt ved Krydsning med det indo- kinesiske Svin efterhaanden omdannede til de s. k. forbedrede Landracer eller Kulturracer. En saadan Krydsning og Forbedring af Racen ved rationel Pleje har først og fremmest været drevet i England, og det er ogsaa ved Hjælp af engelske Svin, at Danmark væsentligt har forbedret sine Racer. Af de saaledes benyttede Racer kan nævnes det store, hvide, engelske Yorkshiresvin, der er temmelig haard- før og nøjsomt, bliver temmelig tidlig modent og egner sig godt som Slagterisvin for det en- gelske Marked; det middelstore Yorkshiresvin er noget mindre og tillige mindre haardfør end det store, noset federe i Kødet og passer der- for mindre godt for Udførselen til England. 59