Meyers Vareleksikon
Omfattende alle vigtige Handelsvarer, deres Forekomst, Fremstilling, Sammensætning, Kvalitetskendetegn, Anvendelse, Forfalskninger o. s. v.

Superoxydum 928 Svampe Omegn, hvorfor der maa sørges for en ret kostbar Kondensation af den bortgaaende Damp. Jærnet virker skadeligt, da det i den færdige Vare bevirker den s. k. Tilbagegang af Fosforsyren, idet det omsætter sig med det vand'opløselige Kalciumfosfat under Dannelse af basisk Ferrifosfat og derved bevirker, at Indholdet af s. k. vandopløselig Fosforsyre bliver mindre. Fabrikationen foregaar paa den Maade, at Raastofferne males fint og derpaa blandes omhyggeligt med Svovlsyre af 50— 55 0 Beaumé, hvorefter den tynde Grød ledes til store Beholdere, hvori selve Reaktionen mellem Kalciumfosfatet og Svovlsyren gaar for sig i Løbet af c. 12 Timer. Samtidig med, at der dannes opløselig primært Kalciumfos- fat, dannes der ogsaa en betydelig Mængde Gips, og da denne optager det tilstedeværende Vand, bliver hele Massen efter denne Tids Forløb tør. Undertiden er man dog ogsaa nødt til bagefter at underkaste den en kunstig Tørring, idet det færdige Produkt skal være saa tørt, at det let lader sig sprede med en almindelig Gødningsspredemaskine. Den saa- ledes behandlede Masse bliver derefter fin- delt. sædvanlig paa en s. k. Desintegrator. I Danmark sælges Superfosfater altid efter dtres Indhold af vandopløselig Fos- forsyre, hvorved forstaas den Mængde Fosforsyreanhydrid, der er til Stede i Form af i Vand opløseligt Kalciumfosfat, idet der er fastslaaet en ganske bestemt Maade, hvorpaa denne Mængde skal bestemmes. De alminde- ligste gangbare Sorter indeholder 9, 11%, 12, 18 eller 20 % vandopløselig Fosforsyre, men iøvrigt fremstilles ogsaa det s. k. Dobbelt- s u perfosfat, idet man i Stedet for Svovl- syre ved Behandlingen af Raafosfaterne an- vender Fosforsyre, saaledes at den færdige Vare ikke indeholder Gips, men faar et Ind- hold af c. 40 % vandopløselig Fosforsyre. — I Norge og Sverige sælges Superfosfaterne foruden efter deres Indhold af vandopløselig Fosforsyre ogsaa efter Indholdet af s. k. c i- tratopløselig Fosforsyre, hvorved forstaas den Mængde Fosforsyreanhydrid, som indeholdes i det Kalciumfosfat, der er op- løseligt i en paa bestemt Maade tilberedt Op- løsning af Ammoniumcitrat, idet det har vist sig, at Planterne ogsaafcer i Stand til at assi- milere denne Fosforsyre. Indholdet af Fosfor- syre. som er opløselig i Vand og Ammonium- citrat, er altid større end Indholdet af vand- opløselig Fosforsyre. Undertiden gaar Superfosfat ogsaa i Han- delen blandet med Ammoniumsulfat under Navn af Ammoniaksuperfosfat (s. d.). Superfosfat skal være saa tørt som muligt og maa ikke være bagt sammen til større, dejagtige eller tørre Klumper. Dens Værdi retter sig selvfølgelig iøvrigt efter Indholdet af vand- og citratopløselig Fosforsyre, og det bør være fremstillet af Raamaterialer, der ikke indeholder for meget Jærn, for at ikke en for stor Del af den i Vand opløselige Fosforsyre skal gaa tilbage, se ovenfor. Imidlertid maa det dog bemærkes, at den tilbagegaaede Fos- forsyre er opløselig i Ammoniumcitrat og der- for efter al Sandsynlighed ogsaa nyttig for Planterne. Superoxydum er den latinske Betegnelse for et Peroxyd, Overilte, f. Eks. S. hydro- genium = Brintperoxyd. Suppositorier = S t i k p i 11 e r. Suprarenin se Organoterapeutiske Midler. Surhonninæ se Oxy m el. Surkløver, Oxalis acetosella, er en i Europas og Nordasiens Løvskove voksende Urt. der bærer langstilkede, 3-koblede Blade og regelmæssige, hvide eller rødlige 5-Tals Blomster. Urten indeholder Oxalsyre, bundet til Kalcium og Kalium, og udgjorde tidligere Raamaterialet til Fremstillingen af denne Syre. Den friske Urt anvendes undertiden mod Skørbug. Sur Mikstur, Mix tur a acid a, indeholder Svovlsyre, Hindbær-, Kirsebær- eller anden Sirup og Vand; den anvendes som Læskedrik ved Feber. Surstof se 111. Surturbrand er Navnet paa nogle islandske Brunkul, der danner Lag i Basalt- og Pala- gonittuf og navnlig forekommer paa Nord- og Vestlandet. De har som oftest kun ringe Brændværdi og benyttes kun til lokalt Brug. Svalereder, indiske eller spiselige, er Rederne af den paa Sundaøerne og største Delen af Sydasien udbredte Salangan, C o 11 o c a 11 i a e s c u 1 e n t a, der opbygger sin Rede paa Kliopevægge eller i Bjerghuler af et Sekret, som den udsondrer af de stærkt udviklede Spytkirtler. Dette stivner til en gennemskinnende, hvidlig eller brunlig Masse med tydelig bølgeformet Tværstribning, men iøvrigt strukturløs. Rederne, af hvilke hver gennemsnitlig vejer c. 10 g. udføres i stor Mængde, aarligt c. 80 000 kg, hovedsagelig til Kina. Svalerod. Radix eller Rhizoma Vin- ce t o x i c i, er den indtil 6 cm lange og 6 mm tykke, gulbrune Rodstok med paasiddende, 1 mm tykke Birødder af den i Mellemeuropa og Sydskandinavien voksende Vincetoxicum officinale. Drogen indeholder Glvkosidet Vincetoxin og Bitterstoffet Cynanchin og an- vendes undertiden som sved- og urindrivende Middel. Svaleurt (Schellkraut; Celandine; Chelidoine; Chelidonium majus) er \en til Valmuefamilien hørende, fleraarig, henimod 1 m høj Urt, der i alle sine Dele inde- holder en brandgul Mælkesaft. Den vokser i Mellem- og Nordeuropa, i Nordasien og Nord- amerika og er navnlig udbredt omkring Byer, ved Veikanter og Gærder. Stænglen og de fiersnitdelte Blade er svagt haarede, Blom- sterne 4-tallige med gule Kronblade; Frugten er en enrummet, skulpelignende Kapsel. Den af den friske Urt udpressede Saft anvendes paa Grund af sin ætsende Virkning som Mid- del mod Vorter o. 1. Selve Urten, Herba C h e 1 i d o n i i, anvendes i frisk Tilstand som afførende og vanddrivende Middel, men maa benyttes med Forsigtighed, da den nærmest maa betragtes som en Giftplante. Den har en skarp og bitter Smag og lugter, naar den gni- des mellem Fingrene, ubehagelig vammelt. Den indeholder Alkaloiderne Chelidonin, der er krystallinsk, opløseligt i Vand og smel- ter ved 130°, C h e 1 e r v t r i n, et rødgult, i Æter og Alkohol opløseligt Pulver, og Pro- ton in, endvidere Chelidonsyre, Ravsyre, Citron- og Æblesyre og Chelidoxanthin, et gult, krystallinsk Farvestof. Svampe er dels Betegnelsen for en Under- afdeling af Ljøvplanterne (norsk: Sod), hvor- til henregnes Bakterier, Skimmelsvampe, G^er-