Meyers Vareleksikon
Omfattende alle vigtige Handelsvarer, deres Forekomst, Fremstilling, Sammensætning, Kvalitetskendetegn, Anvendelse, Forfalskninger o. s. v.

Sumatrakamfer 927 Superfosfat sere farvet end de fleste andre Qarveekstrak- ter og kendes paa den. for Sumach ejendom- melige Lugt, for saa vidt denne ikke er maskeret ved Tilsætning af stærkt lugtende antiseptiske Stoffer. Sumatrakamfer se Borneol. Sumatravoks se Getah Lahoe. Sumbulrodolie.. Moskusrodolie, Æter- oleum S u m b u 1 i, er en æterisk Olie, der faas ved Destillation af Roden af den i Mel- lemasien voksende Skærmplante Ferula S u m b u 1. Denne indeholder indtil 0,4 % af en tykflydende. mørkfarvet Olie med en stærkt moskusagtig Lugt og med en Vægt- fylde = 0,954—0,964. Hvad det er for et Stof, der betinger Lugten, er endnu ikke bekendt. Olien benyttes i Parfumeriet. Selve Roden kommer undertiden i Hande- len skaaret i 2—4 cm tvkke Skiver og tørret og benyttedes tidligere i Medicinen. Den har en behagelig aromatisk Lugt og en bitter Smag. — Med Navnet Sumbul betegnes iøv- rigt ogsaa Rødderne af andre mellemasiatiske, aromatisk lugtende Planter, saasom N ar d o- stachys Jatamansi, Sumbul Hindi, og Valeriana celtica. Sumbul Ekle- t i, der begge tidligere benyttedes paa lignende Maade som Baldrianrod, samt endelig Roden af Dorema Ammoniacum, Bombay S u m b u 1, smign. Ammoniakgummi. Summitates er den latinske Betegnelse for Droger, der bestaar af Toppen af en Plante eller Endestykkerne af Grene eller Kviste. Sumpbæverskind benyttes undertiden som Benævnelse tor Bæverrotteskind (s. d.). Sumpeschel se Smalte. Sundemaver kaldes paa Island og i Norge Torskens Svømmeblære, der benyttes til Lim- kogning. Sundhedssalt er et diætetisk Præparat, der bestaar af surt Natriumkarbonat og Salt. Sunhamp, Sun n hamp, Bombayhamp (se ogsaa Gambohamo), Madrashamp, er Basttrævlerne af forskellige Arter af den til de ærteblomstrede hørende Crotalaria, der vokser i Ostindien, navnlig af C r o t a- lariajuncea, en enaarig Plante, der vokser overalt i det sydlige Asien, men som især dyrkes i Ostindien paa Java og Borneo. I størst Mængde dyrkes den i de nordvestlige Provinser i Forindien, hvor Plantningerne ind- tager et Areal af over 50 000 Ar. Taverne indvindes paa lignende Maade som Hørrens ved Rødning og Hegling og benævnes der- efter paa Produktionsstedet ined en Mængde forskellige Navne, saasom Kenna, Janap a, Braunhamp, Konkaneehamp, S a 1- s e 11 e, B o g g y o. fl. De er blegt gullige og har en livlig, dog ikke saa stærkt silkeagtig Glans som Jute og benyttes til Fremstilling af forskelligt Rebslagerarbejde, Sække o. 1. samt som Raastof i Papirfabrikationen og til Frem- stilling af røgsvagt Krudt, efter forudgaaende Nitrering (smign. Nitrocellulose). Varen kom- mer sædvanlig til Europa i en saadan Tilstand, at de forskellige Taver er filtrede stærkt ind i hverandre, hvorved Spindingen til finere Traade umuliggøres. Dersom Behandlingen Daa Produktionsstedet var noget mere omhyg- gelig, vilde den imidlertid frembringe et for- trinligt Spindemateriale, da de enkelte Taver er meget fine og stærke. En vigtig Egenskab ved Sunhamp er, at den er den mindst hygro- skopiske af alle de vegetabilske Tekstilstoffer, saaledes at den i almindelig lufttør Tilstand kun indeholder lidt over 5 % Vand og i et med Vanddamp mættet Rum kun optager 10,9 % Vand, medens Vandholdigheden hos andre vegetabilske Taver under de samme Omstæn- digheder stiger til over det dobbelte. De enkelte Trævler kan have en Længde af indtil 50 cm og bestaar af Bastceller, se Fig. 416, der har en Længde af 0,5—12 mm, oftest 4,5—7 mm. og en Bredde af 0,020—0,050 mm: de hører saaledes til de bredeste bekendte Bastceller. De har en temmelig tyk Membran, som udvendig er bedækket med en meget tyk, indvendig med en ganske fin Overhud. Fig. 416. Basttrævler af Sunhamp, Z den midterste Del af en Celle med Forskydninger v og Hulrum L. s Spidser, q Tværsnit, i det indvendige, m det udvendige Lag af Væg- gen. 325 Gange forstørr. Suoercarbonas ammonicus. Hjortetak- salt, se Ammoniumkarbonat. Superfosfat er et kunstigt Gødningsstof, der fremstilles ved Behandling af naturligt fore- kommende Kalciumfosfat med Svovlsyre, idet man herved opnaar at omdanne Kalciumfos- fatet paa en saadan Maade. at det let oa hur- tigt kan optages af Planterne; smign. Kalcium- fosfat. Som Raastof anvendtes oprindelig Koproliter, forstenede Ekskrementer af for- skellige Dyr, af hvilke der paa flere Steder forekommer mægtige Lag, men efterhaanden som disse er bievne udtømte, er man mere gaaet over til at anvende forskellige Mineral- fosfater eller Fosforiter, navnlig mere eller mindre ren Apatit (s. d.), og det er da hoved- sagelig de store Lag i Florida, Sydkarolina, Algérie, Tunis og paa forskellige Sydhavsøer, der finder Anvendelse. Undertiden benyttes ogsaa Benaske, der f. Eks. udføres fra Kød- ekstraktfabrikkerne i Sydamerika. Florida- fosfaterne indeholder omtrent 80 % normalt K.alciumfosfat c. 1 % Ferrioxyd og 2—5 % Fluor. Af disse Indblandinger virker Fluor skadeligt, idet det under Behandlingen søn- derdeles til Siliciumfluorid og Fluorbrinte, der gaar bort i Luftform, idet disse Forbindelser, dersom de faar Lov til at undslippe frit i Luf- ten, Daa Grund af deres Giftighed virker øde- læggende paa Plantevæksten i Fabrikkens