Meyers Vareleksikon
Omfattende alle vigtige Handelsvarer, deres Forekomst, Fremstilling, Sammensætning, Kvalitetskendetegn, Anvendelse, Forfalskninger o. s. v.
Forfatter: K. Meyer
År: 1918
Forlag: Gyldendalske Boghandel
Sted: Kjøbenhavn
Udgave: TREDIE UDGAVE
Sider: 1064
UDK: 62(02) Mey Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000076
Under medvirkning af ansete fagmænd
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Sulfonazurin
926
Sumach
Sulfonazurin er et Azofarvestof, der saar i
Handelen som et graablaat Pulver, der er op-
løseligt i Vand med blaa Farve og navnlig
benyttes til Farvning af Uld. Nærstaaende
Farvestoffer er Brillantsulfonazurin.
Sulfoncyanin o^Sulfonbrunt.
Sulfonbrunt, Sulfoncyanin, se Sul-
fonazurin.
Sulfonsyreblaat er et Azofarvestof, der gaar
i Handelen som et blaat Pulver, der er op-
løseligt i Vand med violetblaa Farve, og som
bruges til Farvning af Uld.
Sulfur er den latinske Betegnelse for Svovl.
— S. griseum = gr a at Svovl, Heste-
svovl. — S. in baculis = Stangsvovl. —
S. præcipitatum = Svovlmælk. — S. subli-
matum = Svovlblomster.
Sulfuraurat se Antimonsulfid.
Sulfurcvanetum er den latinske Betegnelse
for et R h o d a n i d, Sulfocyanid, f. Eks.
S. kalicum = Kaliumrhodanid.
Sulfuretum er en latinsk Betegnelse for et
Sulfid.
Sultaninas se Rosiner.
Sulzer se Badensiske Vine.
Sumach. S m a c h, er en Fællesbenævnelse
Fig. 413. Blade af Rhus Coriaria. Naturlig Størrelse.
for forskellige garvestofholdige Blade, der be-
nyttes som Qarvemateriale. Den italienske,
spanske, sydfranske og græske Sumach er
Fig. 414. Blad af Cotinus Coccygria (Rhus cotinus).
Naturlig Størrelse.
Bladene af Rhus Coriaria; i Mellem-
frankrig vindes Sumach af Coriaria myr-
ti folia, den algierske Sumach stammer fra
Rhus pentaphylla, Kapsumach fra
Rhus lucidum og Rhus viminalis og
Sumach fra Tyrol og Balkanstaterne fra C o-
tinus Coccygria (Rhus cotinus, Pa-
ryktræet). Af de amerikanske Sorter vindes
den canadiske Sumach af Rhus canaden-
sis, de vigtigste Sorter »hvid« eller glat Su-
mach af Rhus glabra, »staghorn sumac«
af Rhus tvøhina og »sort« Sumach af
Rhus copallina. Højest i Pris som i
Garvestofindhold staar den sicilianske Su-
mach, særlig den fra Militello, hvilket dels
hidrører fra, at Sumachbuskene paa Sicilien
dyrkes i mest rationel Kultur, dels fra, at Bla-
dene afplukkes og indsamles netop paa den
Tid, hvor deres Garvestofindhold er størst.
Naar Bladene er tørre, tærskes de med Haand-
plejle, hvorved Bladkødet skilles fra Ribber
og Kviste, som sigtes fra, og sluttelig males
Bladkødet paa Stengange til et Pulver, som
pakkes i Sække og forsendes.
Sumach er et i Reglen lysegrønt, undertiden
noget gulligt Pulver, og det kan i Almindelig-
hed siges, at jo mere ren grøn Sumach er, des
bedre er den. medens en gullig Farve er et
daarligt Kendetegn. Sumach er det af alle
vegetabilske Garvematerialer, der giver det
lyseste Læder, og det anvendes derfor dels til
Eftergarvning af Læder, som man ønsker at
gøre lysere, end det er blevet ved den Garv-
ning, det alt har modtaget, dels til Garvning
af saadant Læder (f. Eks. Saf-
fian), der bagefter skal farves i
lyse Farvetoner, og som derfor
ikke fra selve Garvningen maa
have en for mørk Farve. Frisk
Sumach har en ejendommelig
Lugt, der minder noget om Te-
- blade. Ved længere Tids Lag-
ring taber denne Lugt sig og
Varen kan ofte ved at opbeva-
res i længere Tid blive gul-
ligere eller endog ødelægges
helt ved en Formuldningspro-
ces, navnlig naar Lagringen ikke
foregaar i ganske tørre Loka-
ler. Garvestofindholdet i Su-
mach kan variere fra nogle faa
Procent, ved fordærvede eller
forfalskede Varer, op til c. 25
% (god siciliansk Sumach har i
% Garvestof eller endnu møre),
af andre Ekstraktivstoffer er i
Fig. 415. Blad af
Coriaria myrtifo-
lia. Nat. Størr.
Reglen c. 20
og Indholdet . ____ __________
Reglen lige saa højt som eller endog større end
Garvestofindholdet. Disse Ekstraktivstoffer,
hvoriblandt en Del Sukkerarter, gaar, naar de
er i vandig Opløsning, hurtig i en livlig Gæ-
ring, som til sidst ogsaa angriber Garvestoffet,
hvorfor Garvevædsker, der er tilberedte af
Sumach, ikke kan holde sig ret længe. Bl. a. af
denne Grund anvendes Sumach som egentligt
Qarvemateriale kun til lettere Skind (Faare-
og Gedeskind), der hurtig kan garves igennem.
Sumach forfalskes ofte, navnlig med Bladene
af Ficus Carica og Pistacia lenti s-
cus, men man har ogsaa fundet pulveriseret
Træ og Bark anvendt som Forfalsknings-
middel.
Sumachekstrakt anvendes undertiden
ogsaa til Garveribrug, men dog mest i Farve-
rier. Uden Tilsætning af antiseptiske Stoffer
kan den ikke opbevares længe uden at for-
dærves ved de samme Gæringer, som op-
træder i Garvevædskerne. Den er noget ly-