Meyers Vareleksikon
Omfattende alle vigtige Handelsvarer, deres Forekomst, Fremstilling, Sammensætning, Kvalitetskendetegn, Anvendelse, Forfalskninger o. s. v.

Sukkerkalk 925 Sulfonal den virkelige Sødeævne, d. v. s. den Grad af Sødme, som en og samme Vægtmængde af for- skellige Sukkere kan frembringe, naar de an- vendes paa samme Maade. Forfalskninger fo- rekommer overordentlig sjældent og bestaar da som Regel i en Indblanding af værdiløse Stoffer som Kridt, Tungspat, Mel e. 1. i stødt Melis, hvilke Stoffer let opdages paa Grund af deres Uopløselighed i Vand. Man har ogsaa undertiden truffet Fariner, der var farvede lysegule med Tjærefarvestoffer, for at de skulde ligne Demerara. Indholdet af det ved Raffineringen anvendte Ultramarin bør ikke være for stort, da det f. Eks. ved Sukkerets Anvendelse til Syltning af sure Frugter kan give Anledning til en Udvikling af den ilde- lugtende Svovlbrinte (Svovlvandstof). Snart efter at Roesukkerfabrikationen var fremkommen i Europa, begyndte man at be- skatte denne Produktion, og Frankrig har saa- ledes haft Beskatning siden 1837, Tyskland siden 1841. Man har 4 Hovedformer for Be- skatningen, nemlig: 1) Ren Raastofbeskatning efter Vægten af de forarbejdede Roer, 2) Skat øaa Roerne, afpasset efter de benyttede Appa- raters Ydeævne, 3) Saftskat efter Mængde og Kvalitet (navnlig Vægtfylde) af Sukkersaften og 4) Udbytte- eller Forbrugsbeskatning efter Mængden af det færdige Konsumsukker. Det sidste er det rationelleste, men kræver det største Kontrolapparat. Roebeskatningen er fra flere Sider forsvaret, fordi den tvinger Fabrikanterne til at benytte de mest sukker- holdige Roer og at udvikle Tekniken saaledes, at der faas det størst mulige Sukkerudbytte af Roerne. Naar Tolden og Udførselsgodtgørel- sen er et fast Beløb pr. kg Sukker,, fører Roe- beskatningen, saafremt Satserne ikke stadig forandres, ved Teknikens Udvikling til en stedse stigende Beskyttelse og Udførselsøræ- mie, idet den indenlandske Afgift pr. kg Suk- ker bliver mindre, jo mere der udvindes af Roerne. Dette Forhold har ført til, at man, naar man er gaaet over fra Roebeskatning.til Udbyttebeskatning, paa Grund af de faktisk bestaaende Forhold har vedtaget direkte Be- skyttelse (Told, der er væsentlig højere end Skatten) og direkte Udførselspræmier. Ahornsukker og Palmesukker fin- der næsten kun Anvendelse paa Produktions- stederne. Førstnævnte fremstilles navnlig i Nordamerika og Canada i en Mængde af c. 30 000 t aarligt ved Rensning og Indkogning af Saften af Sukkerahornen (se Ahorn). Palme- sukker fremstilles navnlig i Ostindien, Afrika og Australien, førstnævnte Sted i en Mængde af c. 140 000 t aarligt. Før Krigen indførte Danmark c. 1000 t Kandis, c. 4100 t over 98 %, c. lC(00 t mellem 86 og 98 % til Raffinadebrug, c. 4100 t til andet Brug, c. 1600 t under 86 %, c. 120 t fra St. Croix, c. 1900 t brun Sirup, c. 200 t Glykose og c. 130 t Honning. Udførselen bestod hoved- sagelig i c. 33 000 t dansk Sukker mellem 86 og 98 %, c. 2200 t brun Sirup og c. 900 t Sukker over 98 %. — Norge indførte c. 14 000 t i hele Topøe os? Kandis, c. 35 000 t andet fast Sukker og c. 12 500 t Sirup og Melasse og ud- førte c. 300 t fast Sukker og c. 50 t Sirup. — Sverige indførte c. 1600 t raffineret, c. 100 t uraffineret Sukker og c. 13 000 t Sirup og Me- lasse. Udførselen var ubetydelig. En Oversigt over Produktionen af Roesuk- ker og anden Slags Sukker er fremstillet i de hosstaaende Tabeller. Angaaende de som Surrogater for Sukker anvendte Stoffer: Dulcin, Glucin og Saccharin, henvises til de paagældende Artikler. Sukkerkalk se Kalciumsaccharat. Sukkerkistetræ se Cedertræ. Sukkerkulør se Kulør. Sukkerroe se Roer. Sukkerrør se Sukker. Sukkersvre bruges i daglig Tale ofte som Benævnelse for Oxalsyre, men er i Virkelig- heden Betegnelsen for en helt anden organisk Syre, der ingen Betydning har i Tekniken. Sukrol d. s. s. Dulcin (s. d.). Sulfanilsyre, Paraamidobenzolsul- f o nsyre, danner med 1 Molekyle Vand far- veløse, rhombiske Krystaller, der let forvitret i Luften, idet de danner et hvidt Pulver. Den er tungt opløselig i Vand og næsten uopløselig i Alkohol, reagerer surt og danner med Alkali- metallerne krystallinske Salte. Den benyttes som Reagens overfor Salpetersyrling og i Urinanalysen samt i Medicinen mod Næse- O£ Svælgkatarrh. Sulfat er Benævnelsen for Svovlsyrens Salte, hvis latinske Betegnelse er Sul fa s, f. Eks. S. aluminico ammonicus = Ammoniak- alun. — S. aluminico kalicus = Alun. — S. argenticus = Sølvsulfat. — S. calcicus ustus = Gips, brændt. — S. chromico kalicus = K r o m a 1 u n. — S. ferrico ammo- nicus = Jærnammoniakalun. — S. fer- rico kalicus = J æ r n al un. — S. ferrosus = Fer rosulfat, o. s. v. — I Tekniken be- nyttes »Sulfat« ofte synonymt med N a- t r i u m s u 1 f a t. Sulfidum er en latinsk Betegnelse for en Svovlforbindelse, et Sulfid (se Svovl). — S. calcicum — K a 1 c i u m s u 1 f i d. — S. car- bonicum = Kulstofsulfid. — S. stibicum = A n t i m o n s u 1 f i d. Sulfiner. Svovlfarvestoffer, Thio- farvestoffer, en stor Gruppe svovlhol- dige Tjærefarvestoffer, der har den meget vig- tige Egenskab at kunne farve ubejdset Bom- uld. Herhen hører f. Eks. P r i m u 1 i n, I m- m e d i a 1 g u 11. Eclipsegult, Vidal- sort, Immedialsort, Ægtesort, An- trakinonsort, Auronalsort, Imme- dialblaat, Py r o g e n i n d i g o, Hydron- blaat, Pyrogen-, Katigen- og Kryo- genbrunt o. fi. Sulfit. Sulfis, Betegnelsen for et Salt af Svovlsyrling. Sulfitstof = Sulfitcellulose, se Cel- lulose. Sulfokarbolsvre se Fenolsulfonsyre. Sulfonal, Diætylsulfondimetylme- t a n, fremstilles ved, at man leder tør Klor- brinte til en Blanding af Merkaptan or Ace- tone og derpaa oxyderer det dannede Mer- kaptol med Kaliumpermanganat. Det danner farveløse Krystaller eller et hvidt Pulver uden Lugt og Smag, er opløseligt i 500 Dele koldt Vand, 65 D. Alkohol og let i Kloroform: ved 126° smelter det, og ved videre Ophed- ning dekomponeres det, udviklende surt rea- gerende, ildelugtende Dampe, og forbrænder sluttelig uden at efterlade Rest. Det anvendes som Sovemiddel, men synes ikke at svare til de Forventninger, man nærede til det ved dets Fremkomst.