Meyers Vareleksikon
Omfattende alle vigtige Handelsvarer, deres Forekomst, Fremstilling, Sammensætning, Kvalitetskendetegn, Anvendelse, Forfalskninger o. s. v.

Forfatter: K. Meyer

År: 1918

Forlag: Gyldendalske Boghandel

Sted: Kjøbenhavn

Udgave: TREDIE UDGAVE

Sider: 1064

UDK: 62(02) Mey Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000076

Under medvirkning af ansete fagmænd

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 1080 Forrige Næste
Sukker 924 Sukker ninger. De Sukkere, der indføres til Danmark og Norge, er navnlig Fariner fra Skotland og Argentina, Topsukker fra Tyskland, Frankrig og Belgien, Tabletter fra Tyskland, Østrig og Frankrig, Melis fra Tyskland og Rusland, Kan- dis fra Belgien, Raasukker (Puddersukker) fra Porto Rico, St. Croix. Barbados og Demerara samt amerikansk, engelsk og tysk Sirup. jævne gennem hele Massen. Naar det ofte menes, at Rørsukker er sødere end Roesukker, beror dette paa en Misforstaaelse, idet de bedre Sorter af begge Slags i raffineret Til- stand overhovedet ikke kan skelnes fra hin- anden. Noget andet er, at de stærkt siruphol- dige Kolonialpuddersukkere ofte i det Øjeblik, man tager dem i Munden, har en sødere Smag Sukkerproduktionen for Verdensmarkedet i 1000 t. Produk- tionsaaret Produktion af Samlet Sukker- produk- tion Roesukke- rets Pro- centandel i Totalpro- duktion Produk- tionsaaret Produktion af Samlet Sukker- produk- tion Roesukke- rets Pro- centandel i Totalpro- duktion Roe- sukker Rør- sukker Roe- sukker Rør- sukker 1852-53 202 1 260 1 463 14,0 1886-87 2 725 2 630 5 356 50,9 1859—60 451 1 540 1 792 25,7 1887—88 2 382 2 625 5 008 47,6 1864-65 529 1 466 1 996 26,5 1888—89 2 437 2 453 4 891 49,8 1869-70 846 1 740 2 586 32,7 1889—90 3 523 2 507 6 000 58,2 1871—72 1 051 1 868 2 920 36,0 1890-91 3 666 2 860 6 526 50,2 1872—73 1 285 1 953 3 239 39,7 1891—92 3 437 3 160 6 597 52,1 1873-74 1 316 1 849 3 165 41,6 1892-93 3 372 2 950 6 322 53,3 1874-75 1 302 1 903 3 206 40,6 1893-94 3 795 3 561 7 356 51,5 1875-76 1 532 1 901 3 434 44,6 1894-95 4 699 3 570 8 269 56,8 1876-77 1 255 1 974 3 829 32,6 1895-96 4 281 2 945 7 226 59,2 1877—78 1 541 1 900 3 442 44,8 1896-97 4 837 2 477 7 314 66,1 1878—79 1 659 2 126 3 785 43,8 1897-98 4 755 2 864 7619 62,3 1879-80 1 539 1 988 3 528 43,6 1898-99 4 827 2 995 7 822 61,7 1880-81 1 820 2 027 3 847 47,3 1899-00 5 456 2 867 8 323 65,5 1881-82 1 897 2 205 4 102 46,2 1900-01 6 040 3 435 9 475 63,7 1882-83 2 255 2 246 4 501 50,1 1901—02 6 800 4 118 10918 62,3 1883-84 2 500 2 420 4 920 50,8 1902-03 5 656 4 125 9 781 57,8 1884—85 2 697 2 594 5 291 51,0 1903-04 5 950 4 389 10 339 57,6 1885—86 2 173 2 590 4 763 45,6 1904—05 4 823 c.4 500 9 323 51,7 1912-13 8 900 c.8 900 17 800 50 Roesukkerproduktionen fordelt paa Lande i 1000 t Produktions- aar Tysk- land Frank- rig Rus- land Øster- rig Belgien Neder- landene Danmark Sverige Andre Lande Ialt Q4 C. 51 169 25 48 30 110 9 27 L^OTEK 202 529 1864-65 170 3 — 2 1874-75 256 450 203 268 93 23 / 1874 : ( 1875 : 1 I 1 1 -- 78 1 302 1884—85 1 146 305 388 676 115 44 / 1884 : 1 1885 : 12 ( 17 | 4 24 2 697 1889—90 1 260 783 444 740 203 69 ) 1889 : ) 1890 : 21 1 23 / 15 32 3 536 1894-95 1 828 748 601 1 045 240 80 / 1894 : 1 1895 : 37 ) 44 / 73 44 4 699 1899-1900.... 1 795 918 898 1 098 270 169 / 1869 : 1 1900 : 40 ( 50 / 81 182 5 456 1900-1901.... 1 970 1 146 928 1 064 320 180 1901 : 58 115 259 6 040 1901—1902.... 2 302 1 109 1 076 1 291 325 203 38 125 346 6 800 1902—1903... . 1 789 823 1 170 1 050 200 102 48 73 395 5 656 1903—1904.... 1 921 794 1 160 1 158 203 123 47 106 438 5 950 1904—1905.... 1 564 597 947 900 171 134 45 83 382 4 823 1912—1913.... 2 700 960 1 380 1 900 300 320 150 130 1 080 8 900 Ved Værdibestemmelsen af Konsumsukker sujller naturligvis som ved alle lignende Varer en Del Forhold, der i og for sig ikke vedkom- mer Varens virkelige Værdi, en betydelig Rolle, deriblandt navnlig Udseendet. Man stil- ler saaledes den Fordring til Raasukker og Farin, at de ikke maa være for klæbrige eller fugtige, hvilket prøves ved, at man trykker dem mellem Fingrene, og heller ikke for stor- kornede. Raffinade og hele Stykker skal være end mange Roefariner, men Grunden hertil er den, at den i de førstnævnte indeholdte Sirup straks opløses i Spyttet og derfor hurtigere Daavirker Smagsnerverne end de sirupsfri Kry- staller i sidstnævnte, der behøver længere Tid til at opløses. Noget lignende gælder om For- holdet mellem Sukkere i smaa og store Kry- staller. Det maa imidlertid erindres, at den forskellige Ævne til hurtigt at give sød Smag paa Tungen ikke staar i Sammenhæng med