Meyers Vareleksikon
Omfattende alle vigtige Handelsvarer, deres Forekomst, Fremstilling, Sammensætning, Kvalitetskendetegn, Anvendelse, Forfalskninger o. s. v.
Forfatter: K. Meyer
År: 1918
Forlag: Gyldendalske Boghandel
Sted: Kjøbenhavn
Udgave: TREDIE UDGAVE
Sider: 1064
UDK: 62(02) Mey Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000076
Under medvirkning af ansete fagmænd
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Sæbeplaster
940
Sælskind
næsten kugleformede, c. 1 cm i Diameter og
paa Siderne forsynede med en kølformet Til-
skærpning. Den afrundede Del af Frugten lig-
ner en tørret Blomme og er brunsort, noget
glinsende, medens de kølformede Fremspring
er lysebrune, træagtige. Indenfor den 2—3
mm tykke Frugthud ligger et 6 mm tykt, rundt
Frø, der er omgivet af en stenhaard, 1 mm
tyk, brunsort, glat og glinsende Frøhinde.
Saponinet findes i Frugthudens kødede Del i
meget betydelig Mængde, og de knuste Frug-
ter egner sig derfor udmærket til Rengøring
f. Eks. af farvede Silkevarer, hvortil de i be-
tydelig Mængde bruges i Frankrig. De kan
ogsaa benyttes til Fremstilling af et over-
ordentlig stærkt Klæbemiddel til Papir, Træ
o. 1. De brunsorte eller sortglinsende og me-
get haarde Frø, Sæbenødder, benyttes
indfattede i Guld eller Sølv til Skjorteknapper,
Manchetknapper o. 1. Sæbebær benyttedes
tidligere i Medicinen.
Sæbeplaster. Em p 1 a s t r um sapona-
tum, er en sammensmeltet Blanding af Bly-
plaster og gult Voks, hvortil er sat medicinsk
Sæbe og Kamfer, og anvendes, strøget paa
Lærred eller Skind, som fordelende Middel.
Sæberod. Radix Saponariæ, kaldes de
underjordiske Dele af forskellige, navnlig til
Nellikefamilien hørende Planter, som udmær-
ker sig ved et Indhold af Saponin (s. d.), og
nærstaaende Qlykosider. De har den Egen-
skab med Vand at give skummende Opløsnin-
ger, som er i Stand til at emulgere Fedtstoffer,
medens de samtidig ikke angriber Farvestof-
fer, saaledes at disse Plantedele derved kan
benyttes til Vask i Stedet for Sæbe. I Han-
delen skelner man mellem to Sorter, nemlig
den almindelige eller røde Sæberod og den
s. k. Levantiner- eller hvide Sæberod.
Rød Sæberod, Radix Saponariæ
rubra, er de tørrede, underjordiske Dele af
Sæbeurt, Saponaria officinalis, en
til Nellikefamilien hørende, 60—70 cm høj
Plante, der *er almindelig udbredt over hele
Europa. Den har kraftige, ved Leddene op-
svulmede Stængler, bredt lancetformede, tre-
ribbede Blade og blegrøde Blomster siddende
i en mangeblomstret Kvast. Handelsvaren be-
staar af Rødderne og Udløbere af disse, der
er skaarne i Stykker af forskellig Længde,
ligesom man ogsaa undertiden finder grenede,
med talrige Knopper og Stængelrester besatte
Rodstokke og mere eller mindre talrige ind-
blandede Stykker af den underjordiske Stæn-
gel. Selve Rodstvkkerne er cylindriske, 5—6,
undtagelsesvis indtil 10 mm tykke med en
groft rynket Overflade og med en haard,
sprød, brunrød eller graabrun Bark. Indenfor
denne ligger det gullige Ved, der oftest er delt
af 2—4 fra Marven udgaaende, graabrunlige
Straaler. De iblandede tykkere eller tyndere
Stængler kendes paa Leddene og paa den
lyst smudsigthvidlige Overflade. De tyndere
Udløbere har en jævn Overflade og kommer
undertiden i Handelen for sig som R. S. r. in
fasciculi s. Smagen er i Begyndelsen sødlig
ok slimet, bliver derpaa bitter og fremkalder
en stærk Sovtafsondring og Kradsen i Svæl-
get. Roden fandt tidligere ligesom ogsaa Bla-
dene, Folia eller Herb a Saponariæ,
nogen Anvendelse i Medicinen, men benyttes
nu kun til Rensning af saadanne Stoffer, som
ikke kan taale Sæbe, saasom finere Silke-
varer, Kniplinger o, 1, Den største Del af
Drogen kommer fra Thiiringen, hvor Planten
dyrkes.
Hvid, levantisk, ægyptisk, spansk
eller ungarsk Sæberod, R. S. alba ell.
1 e v a n t i c a, stammer fra forskellige Arter
af den, ligeledes til Nellikefamilien hørende
Gips urt. Gypsophila, der er udbredt
over Sydeuropa, Donaulandene og Lilleasien.
Man skelner sædvanlig mellem den skræl-
lede, levantiske og den ikke skrællede,
ungarske Sæberod. Førstnævnte bestaar af
paa tværs afskaarne. 2—3 cm lange og. 2—4
cm tykke Stykker af den skrællede, cylindri-
ske Rod. Paa Ydersiden er Stykkerne hvide
eller graalige til rødlighvide, undertiden med
brune eller brunlige Pletter, stammende fra
Rester af Barken. Den ikke skrællede Droge
udgøres af 10—15 cm lange, indtil 5 cm tykke,
cylindriske lige Rodstykker, som paa den
brune Overflade, der ved at opblødes i Vand
bliver gulbrun, har grove Længderynker og i
Kanterne opsvulmede Tværridser. Baade Træ
og Bark er radielt stribede af fine, hvide Marv-
straaler. Den benyttes paa samme Maade som
foregaaende. Ringere Betydning har den s. k.
persiske Sæberod, der faas af den i Per-
sien, Afganistan og Sibirien voksende Acan-
tophyllum squarrosum, der ligeledes
hører til Nellikefamilien. Den kommer i Han-
delen som c. 10 cm lange, c. 8 cm brede og c.
4 cm tykke Stykker af Rodstokkene, med en
graaguilig eller gullighvid Overflade, hist og
her plettet af Rester af den brune Bark. Den
er formentlig hidtil ikke i den europæiske
Handel.
Sæbespiritus, Spiritus S a p o ni s cam-
pho r a t u s, fremstilles ved Forsæbning af
Olivenolie med alkoholisk Kalilud. hvorefter
den dannede Sæbe opløses i fortyndet Alko-
hol og faar en Tilsætning af Kamfer og for-
skellige æteriske Olier. Den anvendes til Ind-
iinidninger ved Konfusioner og Vaskning af
Hovedbunden.
Sæbesten, S a p o n i t, er en mørk, graa og
grønlig, talkagtig Sten, der staar Klæbersten
(s. d.) nær. Den forekommer mange Steder i
Nordamerika og har megen Anvendelse til Ud-
skæring paa Grund af sin ringe Haardhed.
Sæbesyderlud er den almindelige Beteg-
nelse for en stærk, uren Opløsning af Natri-
umhvdroxyd, der gaar i Handelen og benyttes
til at borttage gammel Maling, undertiden og-
saa endnu paa Landet til Fremstilling af Sæbe
af forskellist .Slags Affaldsfedt.
Sæbetandpulver. Pulvis dentifricius
saponatus, se Sæbe (medicinsk).
Sækkelærred er forskellige grove, lærreds-
artigt eller kipret vævede Tøjer, for den stør-
ste Dels Vedkommende fremstillede af Jute;
dog benyttes ogsaa Hørgarn, Hamø, Blaar-
garn og Bomuld. De fremstilles i en Mængde
forskellige løsere og tættere Kvaliteter og be-
nyttes dels til Kodækkener, Paklærred o. 1.,
dels til Syning af Sække, af hvilke navnlig en
betydelig Mængde Jutesække, dels de gro-
vere: Sackings og Baggings, dels de
finere: Hessians, udføres fra Skotland.
Sælskind faas af forskellige Arter Sæler ell.
Robber, der inddeles i tre Grupper, nemlig:
Hvalrossen, Trichechus r o s m a-
r u s, de æ g t e S æ 1 er. Ph o ci dæ, oz Øre-
sæ 1 er n e, O t a r i i dæ.
Hvalrossen, der kan naa en Længde at
5 m, og som er let kendelig paa sine lange