Meyers Vareleksikon
Omfattende alle vigtige Handelsvarer, deres Forekomst, Fremstilling, Sammensætning, Kvalitetskendetegn, Anvendelse, Forfalskninger o. s. v.

Sæltran 941 Sølv Hjørnetænder, der rager ud af Overmunden, se Elfenben, Side 239, lever dels i Atlanter- havets og dels i Stillehavets Polaregne, mu- ligvis i to forskellige Arter, men er efterhaan- den bleven trængt stærkt tilbage mod Nord. Skindet, der har ret sparsomme, korte, til- trykte Haar. benyttes til Fremstilling af stærkt Læder, der navnlig anvendes til Seletøj o. 1., medens Stødtænderne bruges som Elfenben (s. d.) og Spækket til Tran (s. d.). De ægte Sæler har ligesom Hvalrossen ingen ydre Øren og lever hovedsagelig i Jor- dens koldere Egne. Almindelig ved Danmarks og Norges Kyster er den spættede Sæl eller Stenkobben, Ringsælen ok Graasælen, der er Genstand for en meget ivrig Jagt, da de gør stor Skade paa Fiskeriet og endogsaa ødelægger Garnene for at komme til de i disse fangne Fisk. I de arktiske Egne forekommer Grøn landssælen ell. Svart- siden, Remmesælen eller Haverten og Klaømydsen ell. Blæresælen, som alle træffes ved Grønland og i hele Nordis- havet. Grønlandssælen optræder med mange forskellige Farver, idet de gamle Dyr sæd- vanlig er hvide med eller uden Pletter og med sort Hoved, medens Hannen har en stor sort saddel- eller halvmaaneformet Tegning Daa begge Sider, hvorfor den ogsaa undertiden kaldes Saddelsælen. Den fanges i ikke ringe Mængde ved Grønlands Kyster, og un- dertiden kommer den i store Flokke til Norges Nordkyst, hvor den kaldes Russerkobbe og gør Skade ved at bortiage Fiskene. Dette var saaledes Tilfældet i Vinteren 1902—03. Klapmydsen er især mærkelig ved, at Hannen øaa Oversiden af Hovedet er forsynet med et Par Luftsække, som staar i Forbindelse med den forreste Del af Næsehullerne og fra disse kan fyldes med Luft, hvorved de blæses op. Paa lignende Maade kan den i det indiske og stille Ocean levende Søelefant opblæse sin ret betydelige Snabel. Skindene af de ægte Sæler har et temmelig stridt men stærkt Haar- lag og benyttes navnlig til Overtræk paa Kuf- ferter, Tornystre, Fodposer, Jagttasker o. 1. Kødet spises, og af Spækket faas Tran (s. d.). Øresælerne har et lille ydre Øre, en lang Hals o# Lemmerne saaledes udviklede, at de bedre end de andre Sæler kan benytte dem til Gang. De lever baade paa den norick lige og den sydlige Halvkugles mellemvarme og kolde Egne, men forekommer dog ikke i det nordlige Atlanterhav. Til Øresælerne hører Søbjørnen og Søløven, af hvilke hver forekommer i flere Arter. Nogle af disse, navnlig de største Former, har kun temmelig stride Haar, medens andre Former, der i Han- delen sædvanlig kaldes Søløver (Seal- skind) eller Pelssæler (Biebersee- hunde; Fur seals; Loups marin s), uanset om de er Søløver eller Søbiørne, for- uden de grove og stive Haar tillige har et meget rigeligt silkeblødt Haarlag, der giver de unge Dyrs og tildels Hundyrenes Skind en meget stor Handelsværdi. Pelssælerne er gan- ske mørke i den unge Alder, men bliver mere gule med Alderen. Søløveskind undergaar saa at sige altid en meget vidtløftig Behandling, inden de kan af- give de i Pelsvarefabrikationen brugelige Va- rer. Naar Skindet er garvet og Overhaarene er borttagne, bliver Uldhaarene farvede, dog saaledes at Farven ikke trænger igennem til Lædersiden. Den mest yndede Farve er en dyb mørkebrun, og denne udføres for Tiden bedst i London. Da Læderet er temmelig tykt og sejt, bliver det ved Afslibning paa særlige Maskiner gjort tyndere og mere smidigt. I London sælges Søløveskindene ved Hudson- bay Comoagniets store Auktioner, og her on- naar de s. k. Alaskasøløver de højeste Priser, hvorefter følger Pribyloff Is- lands og North West Coast. Saakaldte »Cubs« eller Unger afgiver en meget usolid Vare. Sydhavssøløver og de s. k. Capsøløver er af langt ringere Kvalitet og opnaar som en Følge heraf ogsaa ringere Priser. Ogsaa ved den kgl. grønlandske Han- dels Auktioner i København sælges aarli« et betydeligt Antal Sælskind. Søløveskind afgiver et meget stærkt og fint Pelsværk, der navnlig benyttes til Dameover- tøj, men den stærke Efterstræbelse, som Dy- rene har været udsatte for, har betydelig forringet deres Antal, hvorfor de forenede Stater i Nordamerika i 1897 ved Lov har fast- sat det Antal, der aarlig maa fanges, og først efter en længere Fredningsperiode vil Fang- sten igen blive fri. Derfor har Prisen naa Sø- løveskind i de senere Aar været, meget høj, hvilket har givet Anledning til, at Skindene ofte imiteres, navnlig ved Hjælp af Bisamrot- tens Skind, der giver den holdbareste os? bedst lignende Imitation, medens den ogsaa ret al- mindelige Imitation ved Hjælp af Kaninskind kun afgiver en meget tarvelig Vare. Sæltran se Tran. Søbiørn se Sælskind. Sødgræs er en Slægt af Græsfamilien, af hvilken en Art, M a n n a-S ø dgr æ s, G1 y- ceria fluitans, er almindelig i hele Eu- ropa i og ved Ferskvand. Den har indtil 1 m lange, svømmende eller opstigende Straa ox Blomsterne samlede i en lang, faagrenet Top. I Mellemeuropa benyttes den som Fodergræs, hvorhos de ganske smaa, lysegule, glinsende Frø, Mannagryn, paa mange Steder ind- samles, afskalles og benyttes paa samme Maade som Sagogryn eller efter at være ma- lede til Mel. De har i kogt Tilstand en be- hagelig Smag, men Indsamlingen er ret van- skelig, da Planterne ikke modner samtidis;. Navnlig tidligere indsamledes de i betydelig Mængde paa Lolland. Sød Kinin se K i n i d i n. Søelefant se Sælskind. Sølv (Silber; Silver; Argent; Ar- gentum) forekommer i Naturen, dels i for- skellige Sølvmalme (s. d.), dels i gedigen Til- stand. undertiden endog i meget store Klum- per, af hvilke f. Eks. enkelte meget store kendes fra Kongsberg. Peru og Øvresøen i Michigan. Ikke blot af de egentlige Sølv- malme, men ogsaa, og i endnu større Mængde, udvindes Sølvet af forskellige sølvholdige Bly- malme (navnlig af Blyglans med et Indhold af 0,02—3,5 % Sølv), Kobbermalme, Svovl- og Magnetkis, Vismut-. Kobolt-, Nikkel- og Zink- malme, idet man til Udvindingen, alt efter Malmenes Art og Righoldighed, benytter for- skellige Fremgangsmaader. Ved den s. k. For- blyning smelter man Sølvmalmene sammen med Blymalme, eller man bringer dem ned i smeltet Bly, idet man i begge Tilfælde op- naar, at Sølvet legerer sig med Bly under Dannelse af det s. k. Værkbly, af hvilket der- paa Sølvet kan udvindes ved den s. k. Af-