Meyers Vareleksikon
Omfattende alle vigtige Handelsvarer, deres Forekomst, Fremstilling, Sammensætning, Kvalitetskendetegn, Anvendelse, Forfalskninger o. s. v.

Sølvantimon 944 Sølvnitrat den s. k. Hvidkogning fjærne Kobberet fra den færdige Genstands Overflade, saa- ledes at denne kommer til at bestaa af rent Sølv. Hvidkogningen udføres paa den Maade, at man gløder Genstanden, saa at Kobberet i Overfladen oxyderes og derpaa behandler den med kogende fortyndet Svovlsyre, som op- løser det dannede Kuprioxyd uden at angribe Sølvet. Ved Legering med Kobber opnaas endvidere, at den smeltede Legering ikke ved! Afkøling sprutter saa stærkt som det rene Sølv og derfor bedre kan støbes. Endnu kraf- tigere end Kobber virker i den Retning en Tilsætning af 0,75—1 % Zink. Det kobber- legerede Sølv har en betydelig smukkere Klang end det rene og kan, skønt det er noget skørere end dette, dog meget let bearbejdes. Angaaende de forskellige Kobberlegeringers Indhold af rent Sølv, se Artiklen Finhol- d i g h e d. Produktionen af Sølv er, som det vil ses af omstaaende Tabel, i stadig Stigning, bl. a. paa Grund af, at der i Tekniken til mange Anven- delser fordres rent Bly og Kobber, hvorfor man er nødt til at udvinde selv smaa Mæng- der Sølv af disse. Som en Følge heraf er og- saa Sølvets Værdi i de senere Aar gaaet be- tydeligt nedad. Før Krigen indførte Danmark c. 14 t Sølv. — Norge indførte c. 3 t og Sverige c. 16 t. Sølvantimon se M i a r g y r i t. Sølvbromid. Bromsølv (Bromsilber; Bromide of silver; Bromide d’a r- gent; Argentum bromatum), er en Forbindelse af Brom og Sølv, der dels paa en- kelte Steder forekommer i Naturen som Mine- ral. dels kan fremstilles ved at blande Opløs- ninger af Kaliumbromid og Sølvnitrat. Det danner, fremstillet paa denne Maade, et gul- lighvidt, ukrystallinsk Bundfald, som er uoø- løseligt i Vand og fortyndet Salpetersyre, men let ooløser sig i Ammoniak og Natriumthiosul- fat. Det paavirkes meget stærkt af Lyset, idet det reduceres af dettes kemisk virkende Straa- ler, hvorved det bliver violet, idet der rime- ligvis udskilles metallisk Sølv. Det har af denne Grund fundet stor Anvendelse i Foto- grafien, baade til Fremstilling af fotografiske Plader og til Fremstilling af Kopierpapir, til hvilket Brug det dog først fremstilles paa den ovenfor angivne Maade, samtidig med at det skal bruges. Sølvcitrat se 11 r o 1. Sølvcyanid, Cyansølv (Cyansilber; Cyanide of silver; Cyanure d’ar- gent; Cyanetum argenticum), ud- fældes ved Sammenblanding af Opløsninger af Sølvnitrat og Kaliumcyanid, hvorpaa det udvaskes og tørres, uden at Lyset kommer til at indvirke paa det, da det derved let antager en mørk Farve. Det er et hvidt Pulver uop- løseligt i Vand., men opløseligt i Kaliumcyanid, hvorved dannes et Dobbelsalt, der anvendes til Forsølvning ad galvanisk Vej. Sølverglød se B 1 y o x y d. Sølvlulminat se Knaldsølv. Sølvglans. G1 a s e r t s, er en af de vigtigste Sølvmalme. Den bestaar af Sølv ok Svovl med 87 % Sølv. Det er et mørkt blygraat Mineral af en betydelig Vægtfylde (7—7,4), medens Haardheden er ringe (2—2,5). Ofte danner Krystallerne krumme, traadformede eller grenformede Figurer. Sølvglans fore- kommer i rig Mængde i Sachsen, Peru, Chile, Mexiko o. a. St. Sølvilte se S ø 1 v o xy d. Sølvklorid, K1 o r s ø 1 v, C h 1 o r e t u m ar- g e n t i c u m eller Argentum chlor a- t u m._ er en Forbindelse af Klor og Sølv, der dels forekommer i Naturen som Mineralet Hornsølv, dels kan fremstilles som et hvidt, fnugget eller osteagtigt Bundfald ved Tilsæt- ning af Saltsyre eller en Opløsning af et Klo- rid til en Opløsning af Sølvsalte. Det er uop- løseligt i Saltsyre og Salpetersyre men let op- løseligt i Ammoniak, Kaliumcyanid og Natri- umthiosulfat og noget opløseligt i en Opløs- ning af Natriumklorid. Udsat for Lyset bliver det først violet, siden sort. Det benyttes bl. a. opløst i Ammoniak til Farvning af Perlemor, til Forsølvning af Metal og i Porcellænsmale- riet, idet man f. Eks. til Forsølvning kan an- vende en Blanding af 1 Vægtdel frisk fældet Sølvklorid, 1 D. Kogsalt, 3 D. Potaske og 1 D. Kridt, eller man kan anvende Sølvkloridet i Form af forskellige Opløsninger. Ikke sjæl- dent gaar imidlertid i Handelen under Navn af Forsølvningsvædske en Opløsning af et Kvik- sølvsalt blandet med Kuprinitrat, der dog paa vedkommende Genstand kun efterlader et tyndt Overtræk af Kviksølv, som hurtig for- damper. Sølvlak kaldes pulverformet metallisk Tin, som er fremstillet ved Tilsætning af Zink til en Tinopløsning. Det benyttes blandet med et eller andet Klæbemiddel til Fremstilling af et sølvglinsende Overtræk paa Papir, Træ og Metaller. Sølvlegeringer se Sølv og F i n h o 1 d i g- h e d. Sølvmalme kaldes de sølvholdige Mineraler, der er saa rige øaa Sølv, at Udvindingen deraf er lønnende. Hvorvidt dette er Tilfældet, ret- ter sig dels efter Mineralets Sølvindhold, dels efter i hvor rigelig Grad Mineralet forekom- mer i Naturen. De vigtigste af Sølvmalmene er: Sølvglans med 87 %, P r o u s t i t eller lys Rødgylden med 65,5 % og Pyrar- g y r i t eller mørk Rødgylden med 60 % Sølv. (Se om disse i Specialartiklerne). An- dre, såsom S t e f a n i t og P o 1 y b a s t, der begge er Forbindelser af Svovl, Sølv og. An- timon, er megef rige paa Sølv (henholdsvis 68 % og 64—72 %, men de er for sjældne til at kunne faa nogen Betydning som Malme. Hvidgyldenerts, der er en Varietet af Falerts, indeholder 33 % Sølv foruden Kob- ber, Jærn, Zink, Antimon og Svovl. Ogsaa al- mindelig, sølvholdig Falerts benyttes som Sølvmalm. En meget vigtig Sølvmalm er end- videre Blyglans, skønt dens Sølvindhold kun er 0,01—1,5 %. Navnlig i Skandinavien er det denne Malm, der har størst Betydning for Udvindingen af Sølv. Sølvnitrat. Salpetersurt Sølv, Hel- vedessten (Salpetersaures Silber, Hollenstein; Nitrate of silver: Ni- trate eller Azotate d’a r g e n t; Nitras argenticus, Argentum nitricum, Lapis infernalis), fremstilles ved Op- løsning af rent metallisk Sølv i Salpeter- syre, Inddampning til Tørhed og Oøhed- ning af Inddampningsresten til Smeltning for at fjærne Spor af fri Salpetersyre. Naar man opløser Resten i Vand og inddamper til Krystallisation, faas Saltet som farveløse, gennemsigtige, tavleformede eller bladede