Meyers Vareleksikon
Omfattende alle vigtige Handelsvarer, deres Forekomst, Fremstilling, Sammensætning, Kvalitetskendetegn, Anvendelse, Forfalskninger o. s. v.

Sølvoxyd 945 Søm Krystaller, men ofte støber man den smel- tede Masse i tynde Stænger, idet man benyt- ter Forme af blankt Staal, der i Forvejen indgnides med Talkumpulver. Stængerne er farveløse eller svagt graalige, glinsende og i Bruddet straalet krystallinske. Ved den fa- briksmæssige Fremstilling benyttes hyppig kobberholdigt Sølv. I dette Tilfælde opløser man den smeltede Masse i Vand or- digererer i nogen Tid med rent Sølvoxyd, hvorved Kob- ber vil udfældes som uopløseligt Oxyd, og Opløsningen frafiltreres derpaa gennem Glas- uld, der i Forvejen er vasket, først med Sal- petersyre og derpaa med destilleret Vand; er der en større Mængde Kobber til Stede, kan dette fjærnes ved nogen Tids Ophedning til 2400 af den smeltede Masse, der vil bestaa af Sølv- og Kuorinitrat; ved denne Temperatur dekomponeres nemlig Kuprinitratet i Kvæl- stofoxyder og Ilt, der undviger, og uopløseligt Oxyd, der bliver tilbage, naar man opløser i Vand og frafiltrerer. Sølvnitrat er opløseligt i 0,6 Dele koldt og i 0,4 D. varmt Vand, i 11 D. Alkohol, men næsten uooløseligt i Æter; det dekomponeres saavel i tør som i opløst Til- stand, naar det kommer i Berøring med orga- niske Stoffer, idet det bliver sort under Dan- nelse af Oxyd, og Dekompositionen begun- stiges ved Lysets Medvirkning, medens Lyset i sig selv ikke øver nogen ødelæggende Ind- flydelse paa Saltet: Spor af Støv er ofte til- strækkeligt til at farve Stængernes og Kry- stallernes Overflade mere eller mindre sort. Sættes Saltsyre eller et opløseligt Klorid til en Opløsning af Sølvnitrat, bundfældes hele Sølv- mængden som uopløseligt hvidt Sølvklorid: tilsættes Ammoniak forsigtigt, fremkommer først et Bundfald af brunt Sølvoxyd, men dette onløses ved videre Tilsætning af Ammoniak. Smeltepunktet ligger ved 198°. I Tekniken an- vendes Sølvnitrat i stor Udstrækning: i Foto- grafien, til Fremstilling af Mærkeblæk, til Farvning af Haar, Perlemor, til Forsølvning at mange Metaller og af Glas, til Fremstilling af farvede Glas og Porcellænsglasurer, til Ætsning af Elfenben og til de fleste i den ana-i lytiske Kemi anvendte Sølvpræparater; i Mc-' dicinen bruges det som Ætsmiddel og Anti-, septikum ved Saar og Betændelser, og ind- vendigt mod mange Lidelser, navnlig Mave- og Tarmsygdomme og kroniske Rygmarvs- sygdomme, idet Virkningen paa flere Punkter er uforklarlig og af mange Læger anset for problematisk. Til medicinsk Brug fordres, at den efter Opløsning af Saltet i Vand og Til- sætning af Saltsyre i Overskud frafiltrerede Vædske kan inddampes til Tørhed uden at efterlade Rest, idet alt Sølvet vil være udskilt og Vædsken kun indeholde de flygtige Syrer, Saltsyre og Salpetersyre, dersom Præparatet var rent. Svag Helvedessten, Ni- tras argenticus bis m i t i g a t u s, er en sammensmeltet, i Stænger støbt Blanding 1 Del Sølvnitrat og 2 D. Salpeter, der navnlig anvendes ved Øjensygdomme; det er hvidt og mat. oorcellænsagtigt i Bruddet. Sølvoxyd, S ø 1 v i 11 e, er et sortbrunt, amorft Pulver, der kan fremstilles ved Fæld- ning af en Opløsning af Sølvnitrat med ren Kali- eller Natronlud. Det finder nogen An- vendelse ved kemiske Arbejder. En anden forbindelse af Sølv og Ilt er Sølvper- ° x y d, som kan fremstilles ved Indvirkning a* Ozon paa fugtigt Sølv eller i noget mindre Moyers Vareleksikon. ren liistand ved Elektrolyse af en Sølvopløs- ning. Det danner sorte, metalglinsende Kry- staller eller et sort, krystallinsk Pulver, der ved svag Opvarmning afgiver al sin Ilt, og som eksploderer sammen med brændbare Stoffer som Svovl eller Fosfor. Det kan uden at søndejdeles opløses i Salpetersyre til en mørkebrun Vædske. som har overordentlig stærke, oxyderende Egenskaber. Sølvpapir kaldes dels Buntøapir (s. d.), som paa Overfladen er forsynet med et Lag Sølv- brokat, dels forskellige af de med Lag af lys- følsomme Sølvsalte forsynede Papirer, der be- nyttes i Fotografien til Kopiering. Sølvsæbe er en blød, hvidgul Sæbe, frem- stillet ved Forsæbning af Bomuldsfrøolie; Faaretalg og Svinefedt med et ringe Over- skud af Kalilud og lidt Natronlud. En Tilsæt- ning af stemmet Kaolin e. 1. træffes alminde- lig i de i Handelen gaaende Sølvsæber. Sølvtraad se Metaltraad. Sølvtrippelse d. s. s. P o 1 e r s k i f e r. Søløve se Sælskind. Søm (Nå g el; Nails; Clous), forekom- mer som bekendt i mangfoldige Sorter, dels efter det Materiale, hvoraf de bestaar, og dels efter deres Form og Fremstillingsmaade og den Brug, der skal gøres af dem. De frem- stilles næsten af alle Metaller, dog mest af Smed'ejærn og af Staal, iøvrigt ogsaa af Stø- bejærn, Messing, Kobber og Zink, enten ved Støbning. Valsning, Udskæring ai Blik eller Afskæring af Traad. Undertiden gøres Skaf- tet ogsaa af Jærn, Hovedet af et andet Metal, oftest Messing, eller undertiden af Fajance. Skaftets Tværsnit kan være rundt, kvadratisk, fiadt firkantet, trekantet eller ovalt, medens Hovedet er rundt, ovalt eller mangekantet og fladt eller ophøjet kugleformet, pyramidefor- met etc. Smedede Søm fremstilles ved Haand- arbejde eller for de størstes Vedkommende ved mekaniske Hamre, idet man fremstiller firkantet Stangjærn og udsmeder Hovedet naa dette ved Hjælp af det paa Ambolten befæ- stede Sømiærn. Traadsøm, Traadstifter, er sædvanlig runde, sjældnere firkantede eller trekantede i Tværsnit og fremstilles i en Mængde forskellige Størrelser af haardtruk- ken, ikke udglødet ved Hjælp af særlige Maskiner, der trækkør-Iraaden i den rigtige Længde, fastholder den, medens W fremadgaaende Stempel tresser Hovedet, skærer Stiften ved Hjælp- af Pressebakfcws som danner en firsidet Spids, hvorefter den færdige Stift udkastes af ,En Ma- skine kan paa denne Maade 20 000 Stifter i Timen. Skaarne Stifter ud- stanses af Blik og faar enten med det samme eller i en særlig Maskine Hoved og Spids. Undertiden fremstilles de ogsaa meget brede uden Hoved og bøjede paa forskellig Maade til Brug ved Samling af de enkelte Stykker af Trækasser. Støbte Søm er navnlig Møbelsøm, Tapetsér ersøm og Espaliersøm, der fremstil- les ved Støbning, mange paa en Gang, og der- efter udglødes i Kasser sammen med pulveri- seret Blodsten, hvorved de bliver seje. Kob- bersøm fremstilles ved Smedning og benyttes i ringe Mængde som Møbelsøm, hovedsagelig i Skibsbyggeriet til at befæste Kobberbesla- get paa Skibe. Til Skibsbeslag af Bronze og til Befæstelse af Tagskifer benyttes Bronze- søm. Zinksøm benyttes ved Anbringelse af Tagbelægning af Zinkblik og ved lignende 60