Meyers Vareleksikon
Omfattende alle vigtige Handelsvarer, deres Forekomst, Fremstilling, Sammensætning, Kvalitetskendetegn, Anvendelse, Forfalskninger o. s. v.

Tagdækningsmaterialer 947 Tahitinødder de fastholdes til Spærene ved Hjælp af galva- niserede Jærnsøm. Glastage fremstilles dels af almindeligt Qlas med en Tykkelse af 5—8 mm, dels for Styrkens Skyld af Glas med Jærntraadsind- læg. De anvendes hovedsagelig til Fabriks- bygninger. Til Fremstilling af M e t a 11 a g e benyttes forskellige Slags Blik, af hvilke det holdbare- ste men dyreste er K o b b e r b 1 i k, det sæd- vanligst anvendte Z i n k b 1 i k, i Reglen i Tyk- kelserne Nr. 12—14. De forskelligt formede Plader af Zinkblik bliver enten falsede sam- men. eller ogsaa bliver Sammenstødslinierne dækkede med Lister, eller Pladerne øaalæg- ges paa samme Maade som Skiferplader. Un- dertiden benyttes Zinkblikket ogsaa i Form af Bølgeblik, men til saadanne Tage, der ud- mærker sig ved at kunne oaalægges med me- get faa Fuger, og som fordrer meget ringe Understøtning, ligesom de har en ringe Vægt, let afgiver Vandet og er brandsikre, anvendes dog oftest galvaniseret Jærnblik. Af Ulæmper ved saadanne Tage kan især nævnes deres store Varmeledningsævne og den Egenskab hos dem, at de fortætter Fugtighed fra Luften i Lokalet, som derved driver ned ad dem og i Tidens Løb kan angribe dem. Træ anvendes som Tagdækningsmateriale i Form af Spaaner, de s. k. Tagsoaaner, af Fyr eller Gran, sjældnere af Eg. Spaa- nerne kan enten! være savskaarne eller høv- lede, af hvilke de førstnævnte udføres i be- tydelig Mænade fra Sverige, ofte imprægne- rede med Ferrosulfat, der farver Træet mørkt og gør det vanskeligt at skelne gode Spaaner, fra saadanne, som er fremstillede af mindre' sundt Træ. Fyrresøaaner indeholder en Del j Splint, som let raadner, medens Gran sæd- vanlig er mere ensartet og ofte imprægneres med Kuprisulfat, der ikke farver Træet mørkt, og som saaledes tillader en Sortering efter Kvaliteten. Høvlede Spaaner af fedt, udsøgt Fyrretræ, der ikke er imprægnerede, udføres fra Sverige i meget gode Kvaliteter. Foruden med Ferro- eller Kuprisulfat imprægneres Spaanerne ogsaa undertiden med Karbolineum e. 1. Spaanerne lægges i Lag ovenpaa hver- andre. Til interimistiske Bygninger benyttes Træ ogsaa som Tagdækningsmateriale i Form af. Brædder. Tagpap, Tjærepap, Asfaltpap, er Pap, som er imprægneret med Tjære, Asfalt e. 1. Efter Imprægneringen overdrysses Tjæ- repap ofte med Sand. Medens Tjærepap navnlig anvendes til in- terimistiske og billige Tage, anvendes de med Asfalt o. 1. imprægnerede Sorter Tagpap, som Scopal, særlig til vedvarende Tage. Straatage lægges enten af Straa (s. d.), bedst af L a n g h a 1 m (se Halm), olier af T a g- r ø r. Tagrør, Phragmites communis, er den største skandinaviske Græsart/idet den kan naa en Højde af 2 m, sjældnere endog indtil 4 m, og som vokser almindeligt i Søer, Tørvemoser o. 1. fra Bredderne og udad. Plan- ten er iøvrigt let kendelig ved sine brede, langt tilspidsede Blade og sin store, indtil 30 cm lange, mørktvi.olette Blomstertop, hvis Blomster er omgivne af lange, sølvglinsende Haar. Tagrøret skæres om Efteraaret, og man lader det da sædvanlig henstaa til næste For- aar. førend det benyttes. De særligt lange og fejlfri, ikke brækkede eller spaltede Halm bru- ges til Tagrør, de øvrige til Belægning af Vægge, der skal pudses, og Affaldet som Strø- else. En Del Tagrør benyttes endvidere til Fremstilling af Maatter, navnlig til Mistbænke og Drivhuse, til groft Fletværk, Penneskafter o. a. Navnlig i Jylland erstattes Straa og Rør ofte af Lyng. Saadanne Tage, der un- der ét kaldes Straatage, udmærker sig ved, at de er billige og lette at anbringe, ligesom de er meget daarlige Varmeledere, men de er til Gengæld meget brandfarlige, idet de især i Tilfælde af Brand let skrider ud, hvilket man dog kan modvirke ved at omgive Taget med et Net af Jærntraad. De efter det Tyske benævnte H o 1 z ce- ment t a g e IrpnistiHeS sædvanlig paa den Maade, at man først Daalæggcr et Lag af Brædder eller Tagpap, Som bedækkes med et c. 1 mm tykt LaVaf Sand, hvorovér igen læg- ses stærkt Pap.spm bestryges med en op- varmet Blanding af. -afvandet Stenkulstjære, Asfalt og Svovl. Efétte, bedækkes igen med Pap og saa fremdeles orø-i indtil 4 Las;/hvor- efter det øverste Paplag5 Holzcemen- ten overdækkes med et Lag groft Sand eller Grus. En saadan Belægning benyttes sæd- vanlig kun ved flade Tage, men udmærker sig ved stor Holdbarhed og ringe Varmeled- ningsævne. Tagskifer er Navnet paa saadanne Skifer- arter. der med nogenlunde Lethed lader sig kløve i temmelig jævne, tynde, regelmæssige Tavlej eller Plader. De ægte Tagskifre er Lerskifre. Farven er blaa, grøn, violet eller sort. Er Skiferen sort og saa tyndskifret og jævn i Bruddet, at den bruges til at skrive paa, kaldes den Tavleskifer (s. d.). For at en Sten skal være anvendelig til Tagskifer, maa den være homogen og uden Aarer af an- dre Mineraler. Den maa være saa sej, at den taaler, at man slaar et Søm igennem den, uden at den gaar itu. Den skal give god Klang, naar man slaar paa den, og maa ikke springe itu ved Temperaturforandringer. Den maa ikke suge meget Vand og ikke være porøs og skal kunne modstaa Paavirkningen af Svovlsyr- ling, som sædvanlig findes i ikke ringe Mæng- de i Skorstensrøgen. De største Tagskiferbrud i Verden findes i Carnarvonshire i Wales, og mange andre Steder i Storbritannien findes der store Brud. I Amerika produceres der for- trinsvis Tagskifer i Pennsylvania, men ogsaa i flere andre af Staterne brydes betydelige Mængder. I Belgien er der Brud ved Namur, medens dog den største Mængde kommer fra Luxemburg. I Tyskland forekommer der be- tydelige Brud flere Steder i Bjergegnene. I Norge er Brydningen af Tagskifer især knyt- tet til et Bælte, der fra Bergen—Stavanger strækker sig i nordøstlig Retning op i Egnen omkring Rorås, ligesom der ogsaa findes en Del i Egnen omkring Trondhjemsfiorden. De vigtigste Forekomster er paa Voss, i Valders, i Storelvedalen og i Sei. I Sverige findes der ligeledes paa flere Steder Tagskiferbrud, saa- som ved Hallan i Dalsland, Grythyttehed i Ørebro Len o. fl. St. Foruden Lerskifer benyt- tes der ogsaa baade Glimmerskifer, Helleflint- skifer og andre Skiferarter som Tagskifer, men disse kan kun sjældent naa en saadan Tyndskifrighed som Lerskiferen. Taguanødder se Elfenbensnødder. Tahitinødder d. s. s. Stennøddese Elfenbensnødder. 60*