Meyers Vareleksikon
Omfattende alle vigtige Handelsvarer, deres Forekomst, Fremstilling, Sammensætning, Kvalitetskendetegn, Anvendelse, Forfalskninger o. s. v.

Takamahak 948 Talg Takamahak kaldes nogle Harpikser, der faas af forskellige Arter Calophyllum, saaledes af C. i n o d h y 11 u m, der vokser i hele det tropiske Asien, paa Zanzibarkysten, Komorerne ok Madagascar, C. T a c a m a- haca paa Madagascar og Mauritius og C. C a 1 a b a fra det tropiske Amerika, samt af den i Sydamerika voksende E 1 a d h r i u m tom en to sum. De forskellige Slags Taka- mahak, Resina Tacamahaca, Balsa- m u m M a r i æ, er undertiden, saaledes som de kommer i Handelen, endnu balsamagtige, men sædvanlig indtørrede til en haard, sprød Masse, der har en om Lavendler og Ambra mindende, oite ogsaa kumarinagtig Lugt og en bitter, krydret Smag. De anvendes hovedsage- lig til Fremstilling af Røgelse, tidligere til Fremstilling af forskellige Plastre. Takamahakf edt kaldes en Slags Fedt, der faas af Frøene af den ovennævnte C. i n- o d h y 11 u m. Disse kan give indtil 60 % af et grønliggult, ubehageligt lugtende Fedt, som er halvflydende ved almindelig Temperatur, men fast allerede ved + 10 °, og som benyttes i Sæbefabrikationen og i Medicinen til Ind- gnidning mod Rheumatisme. Fedtet kaldes og- saa undertiden D o m b a o 1 i e eller P e n- nay-P o o n. Af Frøene af C. Calab a kan ogsaa faas en Olie, der i Vestindien benyttes som Brændsel. Takamahaktræ, Poonatræ, er Ve- det af C. i n o p h y 11 u m, der navnlig udføres i ikke ringe Mængde til Europa fra Ny-Guinea, idet dog Udførselen i Øjeblikket synes delvis standset, antagelig paa Grund af, at Træerne er bievne stærkt efterstræbte paa saadanne Lokaliteter, hvorfra Transporten til Kysten har været let. Vedet er temmelig haardt. rød- liRbrunt, ret let, meget vanskeligt at spalte, men af en ensartet og fin Tekstur, saaledes at det er let at skære i, og kan modtage en smuk Politur. Paa et Længdesnit er det glinsende ok ofte med en smuk, uregelmæssig Tegning. Da det ogsaa er meget holdbart, benyttes det i Ostindien hovedsagelig til Skibs- og Maskin- bygning, medens det i Europa særlig har fun- det Anvendelse i Møbelsnedkeriet. Takehabark. Tanekahabark, Tane- h a k i b a r k, er den meget garvestofrige Bark af den paa Tasmanien voksende, til Naaletræ- familien hørende Phyllocladus asple- n i f o 1 i a og P h. trichomanoides. Navnlig under Navnet T o a-t o a kommer den undertiden til Europa, dels i Form af flade, tykke, mørkebrune Barkstykker, dels fintma- let som et mørkt, glinsende trævlet Pulver, der indeholder indtil 25 % GarvestoL og som navnlig benyttes ved Garvning af Handske- skind. Takehatræ, Tanekahat ræ er Vedet af den paa Ny-Zealand voksende Phyllo- cladus trichomanoides. der navnlig forekommer paa den nordlige 0 og naar en Høide af indtil 24 m med et Stammetværsnit af indtil 1 m og en grenfri Stammehøide af indtil 18 m. Træet bærer ikke egentlige Blade, men i Stedet derfor smaa, flade, tæt ved hin- anden siddende Grene. Det meget holdbare Ved er overordentlig stærkt og sejt, fast, tæt, rødlighvidt til gullighvidt, har en terpentin- agtig Lugt og kan let bearbejdes. Det anven- des som Gavntømmer, til Jærnbanesveller og til Master og Skibsdæk. Takkesalve, Hæmorrhoidalsalve, Ung- ventum acetatis plumbici compo- situm, er en Salve, bestaaende al Benzoé- fedt og Bulmeurtolie, hvori er udrørt fint pul- veriseret Blvacetat, Safran og Kamfer. Takout se Qalæb 1 er. Taks. B a r 1 i n d, Taxus b a c c a t æ. er et til Naaletræfamilien hørende Træ, der er almindeligt udbredt i Europa, Nordafrika og det vestlige Asien. Vildtvoksende optræder Taksen som et indtil 15 m højt Træ, men an- tager oftest, navnlig i Kultur, Form af en Busk med 2,5 cm lange, i Randen svagt om- bøjede, paa Oversiden mørkegrønne, paa Un- dersiden lysegrønne Blade. Den skal kunne opnaa en Alder af 2000 Aar og faar derved et meget betydeligt Stammeomfang. Vedet har en smut gullig Splint og en i frisk Til- stand dyb.trød, i Luften og Lyset efterhaan- den rødiigbrun Kærne med meget smalle Aar- ringe. Det er lugtløst, kun lidet glinsende, me- get tæt, forholdsvis haardt og tungt, vanske- ligt spalteligt, meget sejt og elastisk og af en næsten ubegrænset Holdbarhed. Det benyttes meget til Snedker- og Drejerarbejder, bl. a. til Fremstilling af Haner, samt i sortbejdset Tilstand som Surrogat for Ibenholt. Frugten bestaar af en ved Modningen høj- rød Frøkaoøe. der delvis omslutter Frøet; dette er spiseligt, men har en flov Smag. Bla- dene, Folia Taxibaccatæ, er giftige, idet de bl. a. indeholder det narkotisk vir- kende Bitterstof, T a x i n (s. d.). De benyt- tedes tidligere, navnlig i Form af de tørrede, unge Spidser af Grenene, Front es eller Summit at es Taxi, i Medicinen, nu kun som Folkelægemiddel navnlig som Emmena- gogum og som Abortivmiddel, hvorved de imidlertid kan bevirke stærkt, ofte dødeligt endende Forgiftningstilfælde. Talbot se Bordeauxvine. Talence se Bordeauxvine. Talent er en græsk Vægt = 150 kg. Talg. Tælle (Talg ell. Unschlitt; Tal- low; Suit; Sebum), kaldes det ved sæd- vanlig Temperatur faste Fedt af forskellige Drøvtyggere, navnlig af Okse og Faar. I Al- mindelighed er Fedtet af de planteædende Dyr mere haardt og fast end Fedtet af de kødædende Dyr og har ogsaa noget mindre Tilbøjelighed til at blive harsk, men Fedtets Beskaffenhed er iøvrigt hos en og samme Dyreart afhængig af mange forskellige Om- stændigheder. Saaledes er Fedtet af yngre Dyr altid hvidere og mere lugtløst, men og- saa løsere end Fedtet af ældre Dyr, som i Almindelighed giver et gulagtigt, fast Fedt. Handyrenes Fedt er fastere end Hundyrenes, Fedtet af Dyr, der er slagtede om Vinteren, haardere end Fedtet af sommerslagtede Dyr. medens derimod de Dyr. som lever i et var- mere Klima, giver et fastere Fedt end de, som lever i et koldere. Endvidere kan Fødens Art have Indflydelse paa Fedtets Konsistens, lige- som ogsaa Fedtet er fastere, jo længere det ligger fra Kroppens Overflade. I Industrien anvendes som nævnt hovedsagelig Talgen at Okse og Faar, der dels kommer i Handelen hver for sig, dels sammensmeltet. Som Rå- materiale ved Fremstillingen af Talg benyttes de Fedtklumper og det fedtholdige Væv, d®r faas paa Slagterierne, idet det sorteres efter Beskaffenheden, saaledes at Nyrefedtet siver den bedste Raavare, medens andre Fedtvæv