Meyers Vareleksikon
Omfattende alle vigtige Handelsvarer, deres Forekomst, Fremstilling, Sammensætning, Kvalitetskendetegn, Anvendelse, Forfalskninger o. s. v.

Talg 949 Talk giver ringere Produkter, navnlig det ved Tarmrensningen fraskilte Fedt. Udvindingen af Talgen sker paa den Maade, at Fedtvævene først sønderdeles paa særlige Maskiner, f. Eks. saadanne, der lisner en Kød- hakkemaskine, for at faa Cellevævene, der indeslutter Fedtet, saa vidt muligt sprængte. Det saaledes behandlede Raastof bliver der- efter opvarmet, enten over direkte Ild eller, hvad der er det sædvanlige i større Talgsmel- terier, ved Hjælp af overhedet Damp. Herved sorænges Cellerne, og Fedtet svømmer od, medens Bindevævet og andre Urenheder, eventuelt Vædske, afsætter sig paa Bunden, hvorefter det klare Fedt øses af, og Bundfal- det. de s. k. Fedtegrever, udpresses. Jo lavere Temperatur der har været anvendt ved Udsmeltningen, des lysere og mere lugt- løst bliver den fremstillede Talg. Udsmeltnin- gen af Talgen er altid ledsaget af Udvikling af en meget ubehagelig Stank, hvilken dog del- vis kan ophæves, naar man under Udsmeltnin- gen tilsætter forskellige Kemikalier, navnlig noget Svovlsyre. Denne Fremsiangsmaade har imidlertid den Ulæmpe. at Fedtegreverne der- ved bliver ubrugelige som Foderstof, hvortil de ellers udmærket egner sig, ligesom det og- saa bliver meget vanskeligt at befri Taken for fri Svre, hvilket undertiden har stor Be- tvdninsr for dens Brug, se ndf. Undertiden fo- retages en Rensning af den udsmeltede Tak, bestaaende i en gentagen Omsmeltning og Si- nine: eller en Omsmeltning under Tilsætning af Vand 02: undertiden af Blegemidler, saasom en rinse Mængde Saltsyre og Kaliumkromat eller Kaliunroermanganat. a Naar man anvender en fuldstændig frisk Raavare 02 udsmelter denne ved en Tempe- ratur. der ikke overstiger c. 50°, faas ved vi- dere Behandling den s. k. Pr e m i e r J u s eller O 1 e o (s. d.), der anvendes til Fremstillingen af Margarin. løvrigt anvendes Betegnelsen Premier Jus undertiden, ogsaa om forskellige Mellemprodukter ved Fremstillingen af Oleo, navnlig ofte om den ved Udsmeltning ved den nævnte lave Temperatur fremstillede Talg. Den rene Oksetalg, Sebum ovinum, smeller ved 42—49°, undertiden ved en noget lavere Temperatur, dog aldrig under 40°. Vægt- fylden varierer ved 15° fra 0,943 til 0,953, Far- ven er svagt gullig eller sraalighvid. Faare- t a 1 g. Sebum o v i 11 u m, smelter ved 46— 49 ° øg har ved 15 0 en Vægtfylde = 0,937— 0.953. Farven er undertiden noget mere ren hvid end Farven af Oksetalg, men medens denne i frisk Tilstand er uden Lugt og Smag, har Faarétak som Regel en ejendommelig, om Uld mindende Smag og antager hurtig den samme Lugt. Begge Sorter anvendes hoved- sagelig: i Sæbe-, Stearin- og Lysfabrikationen 02: til Maskinsmørelse. Til Stearinfabrikatio- nen og til Anvendelse som Maskinsmørelse er deres Værdi hovedsagelig; afhængig af Smelte- punktet, idet de er des mere værdifulde, jo højere Smeltepunktet ligger. Da imidlertid Be- stemmelsen af Smeltepunktet giver ret afvi- sende Resultater, efter den Maade, paa hvilken een udføres, bruger man som Regel ved Værd- sættelsen af Talgen Bestemmelsen af den s. k. Jalgfiter, hvorved forstaas den Tempera- tur. ved hvilken de af Talgen udskilte frie fedtsyrer stivner, efter at de har været smel- tede. Talgtiteren bør ialtfald -ikke være lavere 44; den kan for Oksetalg stige til 45,5, for Faaretalg til 48. Bee^e disse højeste Græn- ser gælder for Talg, fremstillet af Nyrefedt. ' Ogsaa Indholdet af frie Fedtsyrer er af Be- tydning, idet et for stort Indhold virker ska- deligt, baade ved Stearinfabrikationen, naar man anvender Kalkforsæbning, og ved Tal- gens Benyttelse til Maskinsmørelse, idet de frie Syrer da kan angribe de Metaldele, med hvilke de kommer i Berøring. Ofte tillades et Indhold af indtil 3, undertiden indtil 7,6 »Syre- ■ grader«, idet man ved 1 Syregrad forstaar den I i 100 g Talg ineholdte Mængde Svre, der kan neutraliseres af 1 cm3 Normalalkali. Langt skadeligere virker et Indhold af fri Mineralsyre, stammende fra at Talgen har været udsmeltet ved Hjælp af Svovlsyre, og et saadant maa derfor ikke findes, endog ikke som et Spor, hvorfor Talgen til dette Brug altid forlanges »syrefri«. Herved forstaas altsaa, at den skal være fri for et Indhold af mineralske Syrer. Til Talg, der skal anvendes til Maskinsmø- relse, stilles endvidere den Fordring, at den skal være fri for Vand og være klart afsmel- tet. saa at den ikke indeholder Vævrester e. L, hvorfor den skal kunne opløse sig fuldstæn- dig klart i Æter. Endvidere skal den natur- ligvis være ren. Talg forfalskes ved Tilsæt- ning af Harpiks, Harpiksolier, Paraffin, Palme- kærneolie. Kokosfedt. Bomuldsstearin, Tran- talg (se Tran), Benfedt o. a. Fedtstoffer, der kun kan paavises ved en nøjere Undersøgelse, sjældnere ved Tilsætning af mineralske Stof- fer eller Stivelse, der kan paavises ved Be- handling med Æter, i hvilken de er uopløse- lise. Angaaende det tidligere i Farmacien an- vendte Hjortetalg henvises til denne Ar- tikel. Før Krigen indførte D a n »ar k c. 260 t og udførte c. 1000 t Talg. — Norge indførte c. 8400 t og udførte, c. e r i g e .ind- førte c. 3500 t og udførte c. 750 t. Talg, kinesisk, sé Kin es i s k Talg. Talgol benyttes underti^n^om Benævnelse for hærdet Iran. J Talgolie benyttes undertidej^ohf betegnelse for en, navnlig ved Sæbefabrifckfion brugt se- kunda Vare af Premier Jus, se Talg. Talgtiter se Talg. Talje (Ta kel; Tackle; Pal an) er to sammenhørende Blokke med Skiver (se Rem- skiver), hvorover et Tov, »Taljeløberen« eller en Kæde kan føres saaledes, at et særlig kraftigt Træk kan udøves dermed. Efter den Maade, hvorpaa Taljeløberen er ført gennem Blokkene, tales om »enkelte«, »treskaarne«, »firskaarne«, »seksskaarne« Taljer. Navnlig til Ophejsning af Varer bruges ofte Kæde-Taljer, hvis ene Blok er indrettet paa særegen Maade, f. Eks. kan den have to sammenhængende Skiver ,en større og en mindre (We s t o n s Talje eller Differenstaljen), eller den kan være forsynet med en Skrue uden Ende, som sættes i Bevægelse ved en særlig Kæde og igen driver Blokkens Kædeskive (Skrue- talie). Af Skruetaljer haves mange Former med forskellige Navne, og der findes ogsaa andre »Patenttaljer« af mere afvigende Kon- struktion. Talk, Talk u m, er et Mineral, der bestaar af vandholdigt Magniumsilikat. Den er af grøn- lighvid Farve og fintskællet, saa at den lader sig spalte i tynde Blade, der er bøjelige og gennemskinnende og har Perlemorgglans, Dens