Meyers Vareleksikon
Omfattende alle vigtige Handelsvarer, deres Forekomst, Fremstilling, Sammensætning, Kvalitetskendetegn, Anvendelse, Forfalskninger o. s. v.
Forfatter: K. Meyer
År: 1918
Forlag: Gyldendalske Boghandel
Sted: Kjøbenhavn
Udgave: TREDIE UDGAVE
Sider: 1064
UDK: 62(02) Mey Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000076
Under medvirkning af ansete fagmænd
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Talkskifer
950
Tamarinde
æg
Haardhed er kun 1, og den er fedtet at føle
paa. Vægtfylden er 2,74. Talk forekommer
sammen med forskellige krystallinske Skifre
navnlig i Tyrol, Salzburg, Steiermark og
'Schweiz. Den grønlige Talk fra Tyrol kaldes
i Handelen venetiansk Talk (Talcum
v e n e t u m). Talk anvendes til Fremstilling
af Glanstapeter og Papir, i Søejlglasfabrik-
kerne, til Polering af Alabast, Glitning af fint
Handskelæder. til Indblanding i Vognsmørelse
i Kautsjukvarefabrikker, til Indgnidning af
Overfladen paa Icopal, til Pudder og som
Grundlag for de fleste hvide Sminker, hvortil
den egner sig godt, idet den gør Huden smidig,
er aldeles uskadelig og godt lader sig farve.
Endvidere bruges den til at strø i Handsker
og Fodtøj for at lette Paatrækningen 0« til
Indpudring af Sandstøbeforme.
En tæt Varietet af Talk er den s. k. S t e a-
ti t eller Spæksten (se ogsaa Klæb er-
sten). Den benyttes i Stedet for Kridt til at
tegne Mønstre paa Klæde, Filt o. 1. og kaldes
ogsaa s d an sk Kridt, veneziansk
Kridt.
Talkskifer er en Stenart. der overvejende
bestaar af Talk tillige med andre bløde Mine-
raler som Klorit og Glimmer samt Kvarts. Den
kan let bearbejdes og anvendes til Kaminer og
som ildfast Sten ved Højovne m. m., ligesom
den ogsaa benyttes i Arkitekturen (se Klæber-
sten).
Tallerkenrødt se S a f I o r.
Tallow-wood se E uk a 1 y p t u s t r æ.
Talmi er en Kobberlegering. der sædvanlig
bestaar af 86,4 Vægtdele Kobber, 12,2 D. Zink,
1,1 D. Tin og 0,3 D. Jærn. Paa Grund af sin
guldlignende Farve benyttes den undertiden til
Fremstilling af uægte Bladguld, oftere, efter at
være galvanisk forgyldt, til Urkæder, uægte
Smykker o. 1.
Talupper se Faar esk in d.
Tamarinde, Tamarindus indica, er et
se Fig. 418. Frugten er en langagtig, indtil 20 ,
cm lang, temmelig tvk. noget sammentrykt
Bælg med haard, skør Frugtskål og inddelt i
2—8 Afdelinger, der hver rummer et glinsende,
mørkebrunt, sammentrykt, rundagtigt kantet,
haardt Frø. De enkelte Afdelinger er fyldte
med en mildt syrlig Marv, der i frisk Tilstand
er lysegul, men efterhaanden bliver mørkere,
og som derfor naa de til Europa indførte Frug-
ter altid er brunsort. Det samlede Frustind-
hold blandet med enkelte Stykker af Frugt-
skallen 02; Skillevæggen kommer i Handelen
f Form af en tæt, dejagtig, sortebrun Masse
under Navn af Tamarinder eller Tama-
ri n d e m o s, F r u c t u s T a m a r i n d i, P u 1-
pa Tam a-r indorum c r u d a. En særlig
p:od, omhyggeligt behandlet Sort kommer til
Europa fra Ostindien, T a m a r i n d i i n d i c æ,
og benyttes i Medicinen
JgSfe, som let afførende Middel.
ståDe ægyptiske eller levan-
na tiske Tamarinder, der har
Form af haarde og faste,
/gyfåb jrøi flade Kager, indføres saa
I at s’ge ikke til Europa. De
vestindiske benyttes der-
imod meget, navnlig i Eng-
land som Tilsætning til
søde Supper o. 1. I Medi-
cinen benyttes Tamarinde-
mos i renset Tilstand,
Pulpa Ta m a r i n dorum
depurata, idet man op-
bløder den med kogende
Vand og derpaa trykker
den gennem en grov Haar-
sigte, hvorved Frøkærner,
Stykker af Skallen o. 1. bli-
ver tilbage. Den saaledes
rensede Mos inddampes
derpaa forsigtigt i en Por-
cellænsskaal og opblandes
med 1/.3—1/5 af sin Vægt
hvidt Sukker. Inddampnin-
gen og Tilsætningen af
Sukker sker sædvanlig saa-
ledes, at det færdige Pro-
dukt bliver tilstrækkelig
stift til at kunne formes til
Pastiller. Foruden Sukker,
Gummi og Pektinstoffer
indeholder Tamarinder ind-
til over 10 % frie, organi-
ske Syrer: Citronsyre, Vinsyre og Æblesyre,
af hvilke Vinsvren for en stor Del er til Stede
som surt Kaliumtartrat. Som Følge af dette
store Indhold af Syre maa man ved Fremstil-
lingen af Tamarindemos undgaa enhver An-
vendelse af Metalredskaber. Frøene indehol-
der c. 20 % af en tykflydende Olie, der paa
nogle Steder i Produktionslandene udvindes
og benyttes som Lampeolie, ligesom Frøene
ogsaa undertiden males til Mel og benyttes
som Næringsmiddel. Træets Bark indeholder
saa meget Qarvestof, at det kan benyttes som
Garvemateriale. Vedet er sulligt, ofte røaj
stribet, haardt. og naar det er fældet i sund
Tilstand, meget modstandsdygtigt mod Insekt-
angreb, hvorfor det bl. a. benyttes en Del til
Drejerarbejder, men ofte bliver det, medens
det vokser, angrebet af forskellige Svampe,
hvis Mycel helt gennemtrænger det. i hvilket
Tilfælde det bliver temmelig værdiløst.
Fig. 419. Længdesnit
gennem en Tamarin-
defrugt. M det syr-
lige Frugtkød.
Fig. 418. Tamarindus indica. Blomstrende Oren.
3/5 nat. Størr.
til Bælgplanterne hørende Træ, der oprindelig
har hjemme i det tropiske Afrika, men som
derfra er udbredt til og nu dyrkes overalt i
Troperne. Det bærer parret fjerdelte Blade og
gullige Blomster siddende i en endestillet Klase,