Meyers Vareleksikon
Omfattende alle vigtige Handelsvarer, deres Forekomst, Fremstilling, Sammensætning, Kvalitetskendetegn, Anvendelse, Forfalskninger o. s. v.

Forfatter: K. Meyer

År: 1918

Forlag: Gyldendalske Boghandel

Sted: Kjøbenhavn

Udgave: TREDIE UDGAVE

Sider: 1064

UDK: 62(02) Mey Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000076

Under medvirkning af ansete fagmænd

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 1080 Forrige Næste
Talkskifer 950 Tamarinde æg Haardhed er kun 1, og den er fedtet at føle paa. Vægtfylden er 2,74. Talk forekommer sammen med forskellige krystallinske Skifre navnlig i Tyrol, Salzburg, Steiermark og 'Schweiz. Den grønlige Talk fra Tyrol kaldes i Handelen venetiansk Talk (Talcum v e n e t u m). Talk anvendes til Fremstilling af Glanstapeter og Papir, i Søejlglasfabrik- kerne, til Polering af Alabast, Glitning af fint Handskelæder. til Indblanding i Vognsmørelse i Kautsjukvarefabrikker, til Indgnidning af Overfladen paa Icopal, til Pudder og som Grundlag for de fleste hvide Sminker, hvortil den egner sig godt, idet den gør Huden smidig, er aldeles uskadelig og godt lader sig farve. Endvidere bruges den til at strø i Handsker og Fodtøj for at lette Paatrækningen 0« til Indpudring af Sandstøbeforme. En tæt Varietet af Talk er den s. k. S t e a- ti t eller Spæksten (se ogsaa Klæb er- sten). Den benyttes i Stedet for Kridt til at tegne Mønstre paa Klæde, Filt o. 1. og kaldes ogsaa s d an sk Kridt, veneziansk Kridt. Talkskifer er en Stenart. der overvejende bestaar af Talk tillige med andre bløde Mine- raler som Klorit og Glimmer samt Kvarts. Den kan let bearbejdes og anvendes til Kaminer og som ildfast Sten ved Højovne m. m., ligesom den ogsaa benyttes i Arkitekturen (se Klæber- sten). Tallerkenrødt se S a f I o r. Tallow-wood se E uk a 1 y p t u s t r æ. Talmi er en Kobberlegering. der sædvanlig bestaar af 86,4 Vægtdele Kobber, 12,2 D. Zink, 1,1 D. Tin og 0,3 D. Jærn. Paa Grund af sin guldlignende Farve benyttes den undertiden til Fremstilling af uægte Bladguld, oftere, efter at være galvanisk forgyldt, til Urkæder, uægte Smykker o. 1. Talupper se Faar esk in d. Tamarinde, Tamarindus indica, er et se Fig. 418. Frugten er en langagtig, indtil 20 , cm lang, temmelig tvk. noget sammentrykt Bælg med haard, skør Frugtskål og inddelt i 2—8 Afdelinger, der hver rummer et glinsende, mørkebrunt, sammentrykt, rundagtigt kantet, haardt Frø. De enkelte Afdelinger er fyldte med en mildt syrlig Marv, der i frisk Tilstand er lysegul, men efterhaanden bliver mørkere, og som derfor naa de til Europa indførte Frug- ter altid er brunsort. Det samlede Frustind- hold blandet med enkelte Stykker af Frugt- skallen 02; Skillevæggen kommer i Handelen f Form af en tæt, dejagtig, sortebrun Masse under Navn af Tamarinder eller Tama- ri n d e m o s, F r u c t u s T a m a r i n d i, P u 1- pa Tam a-r indorum c r u d a. En særlig p:od, omhyggeligt behandlet Sort kommer til Europa fra Ostindien, T a m a r i n d i i n d i c æ, og benyttes i Medicinen JgSfe, som let afførende Middel. ståDe ægyptiske eller levan- na tiske Tamarinder, der har Form af haarde og faste, /gyfåb jrøi flade Kager, indføres saa I at s’ge ikke til Europa. De vestindiske benyttes der- imod meget, navnlig i Eng- land som Tilsætning til søde Supper o. 1. I Medi- cinen benyttes Tamarinde- mos i renset Tilstand, Pulpa Ta m a r i n dorum depurata, idet man op- bløder den med kogende Vand og derpaa trykker den gennem en grov Haar- sigte, hvorved Frøkærner, Stykker af Skallen o. 1. bli- ver tilbage. Den saaledes rensede Mos inddampes derpaa forsigtigt i en Por- cellænsskaal og opblandes med 1/.3—1/5 af sin Vægt hvidt Sukker. Inddampnin- gen og Tilsætningen af Sukker sker sædvanlig saa- ledes, at det færdige Pro- dukt bliver tilstrækkelig stift til at kunne formes til Pastiller. Foruden Sukker, Gummi og Pektinstoffer indeholder Tamarinder ind- til over 10 % frie, organi- ske Syrer: Citronsyre, Vinsyre og Æblesyre, af hvilke Vinsvren for en stor Del er til Stede som surt Kaliumtartrat. Som Følge af dette store Indhold af Syre maa man ved Fremstil- lingen af Tamarindemos undgaa enhver An- vendelse af Metalredskaber. Frøene indehol- der c. 20 % af en tykflydende Olie, der paa nogle Steder i Produktionslandene udvindes og benyttes som Lampeolie, ligesom Frøene ogsaa undertiden males til Mel og benyttes som Næringsmiddel. Træets Bark indeholder saa meget Qarvestof, at det kan benyttes som Garvemateriale. Vedet er sulligt, ofte røaj stribet, haardt. og naar det er fældet i sund Tilstand, meget modstandsdygtigt mod Insekt- angreb, hvorfor det bl. a. benyttes en Del til Drejerarbejder, men ofte bliver det, medens det vokser, angrebet af forskellige Svampe, hvis Mycel helt gennemtrænger det. i hvilket Tilfælde det bliver temmelig værdiløst. Fig. 419. Længdesnit gennem en Tamarin- defrugt. M det syr- lige Frugtkød. Fig. 418. Tamarindus indica. Blomstrende Oren. 3/5 nat. Størr. til Bælgplanterne hørende Træ, der oprindelig har hjemme i det tropiske Afrika, men som derfra er udbredt til og nu dyrkes overalt i Troperne. Det bærer parret fjerdelte Blade og gullige Blomster siddende i en endestillet Klase,