Meyers Vareleksikon
Omfattende alle vigtige Handelsvarer, deres Forekomst, Fremstilling, Sammensætning, Kvalitetskendetegn, Anvendelse, Forfalskninger o. s. v.

Forfatter: K. Meyer

År: 1918

Forlag: Gyldendalske Boghandel

Sted: Kjøbenhavn

Udgave: TREDIE UDGAVE

Sider: 1064

UDK: 62(02) Mey Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000076

Under medvirkning af ansete fagmænd

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 1080 Forrige Næste
Tamarisk 951 Tannalbin Tamarisk er en til de -cistusblomstrede hø- rende Familie, af hvilken den i Middelhavs- landene voksende og i Nordeuropa undertiden som Prydbusk dvrkede Tamarix gallica i sin Bark indeholder saa meget Qarvesvre. at den i ringe Udstrækning benyttes som Garve- materiale. Det hvide eller røde Ved af for- skellige andre Arter, navnlig fra Sydasien, be- nyttes dels som Gavntømmer, dels (det røde) til Fremstilling af mindre Brugsgenstande. Om de paa forskellige Arter Tamarisk voksende Galæbler s. d. Tambak d. s. s. Tombak (se Messing). Tamis se E t a m i n e. Tampicohamo se Agavetrævler. Tampicorod se J a 1 a d e r o d, Tampinziran. rødt Habanatræ, er et smukt, temmelie: fast, rødt Ved af ubekendt Oprindelse, der faas fra Vestindien, og som benyttes en Del til Snedkerarbejde. Tanacetum se Rejnfan. Tanagrafigur er er nogle smaa Figurer, der i stor Mænsde er fundne ved Tanagra i Boi- otieru i Myrina. Efesos o. a. St. i Lilleasien, og som er fremstillede af Terrakotta og be- malede. Efterligninger af disse fremstilles nu i stor Mænade efter de i de forskellige Musæer værende Originaler enten ufarvede eller for- svnede med Farver, saaledes som man kender disse fra et vel vedligeholdt Eksemplar af de antike Fisurer. Tandguttaoerka, Tandkit, Gutta Per- ch a d en ur at a, fremstilles ved Udblødning i varmt Vand af raa Quttaoerka, Opløsning i Kulstofsulfid 02; Filtrerinc af Opløsningen, der derefter udrvstes med Alkohol, hvorved har- niksastisre Stoffer fiærnes: efter Afdestillatiori af Kulstofsulfidet formes Remanensen ved Ud- smeltning i tynde Stænger. I Stedet for Kul- stofsulfid benvttes undertiden Kloroform eller Benzol ved Rensningen. Tandcuttaoerka an- vendes udblødt i varmt Vand til Plomberine: af kariøse Tænder. Opbevaringen maa ske Daa et køligt Sted og under Tilstedeværelse af Fugtighed; hensigtsmæssigt er det at anbringe Stængerne i en Beholder med Vand, hvortil er sat en rinse Mænade Kloroform. Tandlatværge. Tandpasta, Electuari- u.m (Pasta) d e n t i f r i c i u m, er et Tand- rensningsmiddel, hvis almindeligste Bestand- dele er: Honning eller Sukkersirup. Kridt, oulveriserede Østersskaller, Pimpsten, Talkum, medicinsk Sæbe og vellugtende Stoffer, saa- som ViolrodsDulver. Kumarin og æteriske Olier, især Pebermynteolie, hvilken sidste tillige maaske e;ør Nytte som desinficerende Stof. Ogsaa Salicylsyre, Salol, Menthol, Borsyre, Borax eller Kaliumklorat tilsættes hyppig. De fieste Tandlatværger er farvede røde med Karmin. De forhandles i Reglen fyldte paa Metaltuber. Tandperler er et Folkenavn for Pæonfrø. Tandpulver. Pulvis dentifricius, er det almindeligst anvendte Tandrensningsmid- del og indeholder oftest som Hoved- og Grund- bestanddel Kalciumkarbonat, enten i Form af slemmet Kridt, fældet Kalciumkarbonat eller som fint præparerede Østersskaller: ogsaa let Magniumkarbonat, pulveriseret Pimpsten og Sepia benvttes hvDøig. Desinficerende og anti- septiske Stoffer (f. Eks. Trækul, Kaliumklorat, Salol. Menthol. Borsyre, Kamfer), vellugtende æteriske Olier (Pebermynte-, Neroli-. Kanel-, Rosen-, Nellike-, Citron-. Bergamot- og La- vendelolie) 02: Farvestoffer (Karmin) tilsættes til de fleste Tandpulvere. Tanehaki, Tan ekaha, se Take h abark. Tang kaldes med en Fællesbenævnelse sæd- vanlig; forskellige Havaker, der benvttes Daa forskellig Maade. Saaledes bruges forskellige Arter Laminaria og Alaria paa de Ste- der, hvor de forekommer i større Mængder, til Fremstilline: af Jod (s. d.) os Soda (s. d.), ligesom Stilkene af Laminaria dijritata (s. d.) o« L. hvo erbor ea anvendes i Kirur- gien. Undertiden benyttes de osrsaa i Nær- heden af Findestederne ti! Gødning, os? paa Grund af deres Indhold af Sukker (Mannit) kan oejsaa flere Arter benvttes som Nærings- middel. Til en anden Familie hører den ved Skandinaviens Kyster almindeligt forekom- m ende B1 æ r e t a n ?. Fucus vesiculo- s 11 s. med to Svømmeblærer ved Spidserne af Løvfligene, og Asconh vllum nodosum, Grise-, Stilke- eller Aar etan g. der un- dertiden benvttes til Føde til Husdvr og lige- som de andre Arter Fucus til Gødning og til Fremstilling af Jod 02 Soda. De forskellige Tangarter indeholder en ejen- dommelig: Syre, Alginsvre, Laminar- syre eller Tangsyre, der i Form af et Kalciumsalt sammenbinder Tangens cellulose- lignende Fibre. Naar den tørrede Tang op- blødes med Vand og derpaa behandles med fortyndet Saltsyre, vil Kalciumtangatet (den tangsure Kalk) spaltes saaledes. at Kalken gaar i Opløsningen, medens Tangsvren bliver tilbage, og denne kan derefter udtrækkes ved Behandling af Tangen med en fortyndet, kold Opløsning af et Alkali i Form af tangsurt Al- kali, og af den, derved vundne Opløsning kan den rene Tanssyre udfældes som én hvid, voluminøs Masse ved [^sætning af en svag Syre. Alkalisaltene af dénii’e Syre er meget stærkt klæbrige og kan beny'tteS wnS Binde- middel for Paoir o. a. Stoffer 02 tKÅppretur, N o r g i n e, ligesom than ved Tilsætning af Metalsalte kan frem/tf^ tynde, bøjelige 02 elastiske Hinder, der forskellig An- vendelse. I Stedet for først-at behandle Tan- gen med Syre, kan man ogsaa underkaste den en omhyggelig Udvaskning med Vand, hvortil er sat en rinsre Mængde af et Kalksalt. Hvad der i Danmark sædvanlig kaldes Tang (Bændeltang), er ikke nogen Alge, men en til Vandaksfamilien hørende Plante Z o s t e r a marina. Denne vokser i Saltvand under Vand, hvor de indtil 120 cm lange, smalle Blade udgaar fra den lange, krybende Rod- stok. De tørrede Blade har fra gammel Tid været benyttede i Venezia ved Nedrakning af Glasvarer, og efter at Danskeren Lehmann i 1816 havde gjort opmærksom paa, at de kunde benyttes til Polstermateriale, har de faaet en meget udstrakt Anvendelse paa denne Maade, særlig til Stopning af Madrasser. Tangibs, Ta n i i b s. kaldes et meget tyndt Bomuldstøj, hvidt eller mørktfarvet, der an- vendes som Forstof i Silkekjoler eller lettere uldne Kjoler, og som navnlig fremstilles i Eng- land. Tankawang se Bo r n e o t al g, Tannalbin er det lovbeskyttede Navn for en Forbindelse af Æggehvide og 50 % Garvesyre og danner et lysebrunt, uopløseligt Pulver, uden Lugt og Smag; det anvendes som Tarm- adstringens mod Diarrhoe og kroni.sk Mave- katarrh.