Meyers Vareleksikon
Omfattende alle vigtige Handelsvarer, deres Forekomst, Fremstilling, Sammensætning, Kvalitetskendetegn, Anvendelse, Forfalskninger o. s. v.
Forfatter: K. Meyer
År: 1918
Forlag: Gyldendalske Boghandel
Sted: Kjøbenhavn
Udgave: TREDIE UDGAVE
Sider: 1064
UDK: 62(02) Mey Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000076
Under medvirkning af ansete fagmænd
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Tamarisk
951
Tannalbin
Tamarisk er en til de -cistusblomstrede hø-
rende Familie, af hvilken den i Middelhavs-
landene voksende og i Nordeuropa undertiden
som Prydbusk dvrkede Tamarix gallica
i sin Bark indeholder saa meget Qarvesvre. at
den i ringe Udstrækning benyttes som Garve-
materiale. Det hvide eller røde Ved af for-
skellige andre Arter, navnlig fra Sydasien, be-
nyttes dels som Gavntømmer, dels (det røde)
til Fremstilling af mindre Brugsgenstande. Om
de paa forskellige Arter Tamarisk voksende
Galæbler s. d.
Tambak d. s. s. Tombak (se Messing).
Tamis se E t a m i n e.
Tampicohamo se Agavetrævler.
Tampicorod se J a 1 a d e r o d,
Tampinziran. rødt Habanatræ, er et
smukt, temmelie: fast, rødt Ved af ubekendt
Oprindelse, der faas fra Vestindien, og som
benyttes en Del til Snedkerarbejde.
Tanacetum se Rejnfan.
Tanagrafigur er er nogle smaa Figurer, der
i stor Mænsde er fundne ved Tanagra i Boi-
otieru i Myrina. Efesos o. a. St. i Lilleasien,
og som er fremstillede af Terrakotta og be-
malede. Efterligninger af disse fremstilles nu i
stor Mænade efter de i de forskellige Musæer
værende Originaler enten ufarvede eller for-
svnede med Farver, saaledes som man kender
disse fra et vel vedligeholdt Eksemplar af de
antike Fisurer.
Tandguttaoerka, Tandkit, Gutta Per-
ch a d en ur at a, fremstilles ved Udblødning
i varmt Vand af raa Quttaoerka, Opløsning i
Kulstofsulfid 02; Filtrerinc af Opløsningen, der
derefter udrvstes med Alkohol, hvorved har-
niksastisre Stoffer fiærnes: efter Afdestillatiori
af Kulstofsulfidet formes Remanensen ved Ud-
smeltning i tynde Stænger. I Stedet for Kul-
stofsulfid benvttes undertiden Kloroform eller
Benzol ved Rensningen. Tandcuttaoerka an-
vendes udblødt i varmt Vand til Plomberine: af
kariøse Tænder. Opbevaringen maa ske Daa
et køligt Sted og under Tilstedeværelse af
Fugtighed; hensigtsmæssigt er det at anbringe
Stængerne i en Beholder med Vand, hvortil er
sat en rinse Mænade Kloroform.
Tandlatværge. Tandpasta, Electuari-
u.m (Pasta) d e n t i f r i c i u m, er et Tand-
rensningsmiddel, hvis almindeligste Bestand-
dele er: Honning eller Sukkersirup. Kridt,
oulveriserede Østersskaller, Pimpsten, Talkum,
medicinsk Sæbe og vellugtende Stoffer, saa-
som ViolrodsDulver. Kumarin og æteriske Olier,
især Pebermynteolie, hvilken sidste tillige
maaske e;ør Nytte som desinficerende Stof.
Ogsaa Salicylsyre, Salol, Menthol, Borsyre,
Borax eller Kaliumklorat tilsættes hyppig. De
fieste Tandlatværger er farvede røde med
Karmin. De forhandles i Reglen fyldte paa
Metaltuber.
Tandperler er et Folkenavn for Pæonfrø.
Tandpulver. Pulvis dentifricius, er
det almindeligst anvendte Tandrensningsmid-
del og indeholder oftest som Hoved- og Grund-
bestanddel Kalciumkarbonat, enten i Form af
slemmet Kridt, fældet Kalciumkarbonat eller
som fint præparerede Østersskaller: ogsaa let
Magniumkarbonat, pulveriseret Pimpsten og
Sepia benvttes hvDøig. Desinficerende og anti-
septiske Stoffer (f. Eks. Trækul, Kaliumklorat,
Salol. Menthol. Borsyre, Kamfer), vellugtende
æteriske Olier (Pebermynte-, Neroli-. Kanel-,
Rosen-, Nellike-, Citron-. Bergamot- og La-
vendelolie) 02: Farvestoffer (Karmin) tilsættes
til de fleste Tandpulvere.
Tanehaki, Tan ekaha, se Take h abark.
Tang kaldes med en Fællesbenævnelse sæd-
vanlig; forskellige Havaker, der benvttes Daa
forskellig Maade. Saaledes bruges forskellige
Arter Laminaria og Alaria paa de Ste-
der, hvor de forekommer i større Mængder,
til Fremstilline: af Jod (s. d.) os Soda (s. d.),
ligesom Stilkene af Laminaria dijritata
(s. d.) o« L. hvo erbor ea anvendes i Kirur-
gien. Undertiden benyttes de osrsaa i Nær-
heden af Findestederne ti! Gødning, os? paa
Grund af deres Indhold af Sukker (Mannit)
kan oejsaa flere Arter benvttes som Nærings-
middel. Til en anden Familie hører den ved
Skandinaviens Kyster almindeligt forekom-
m ende B1 æ r e t a n ?. Fucus vesiculo-
s 11 s. med to Svømmeblærer ved Spidserne af
Løvfligene, og Asconh vllum nodosum,
Grise-, Stilke- eller Aar etan g. der un-
dertiden benvttes til Føde til Husdvr og lige-
som de andre Arter Fucus til Gødning og til
Fremstilling af Jod 02 Soda.
De forskellige Tangarter indeholder en ejen-
dommelig: Syre, Alginsvre, Laminar-
syre eller Tangsyre, der i Form af et
Kalciumsalt sammenbinder Tangens cellulose-
lignende Fibre. Naar den tørrede Tang op-
blødes med Vand og derpaa behandles med
fortyndet Saltsyre, vil Kalciumtangatet (den
tangsure Kalk) spaltes saaledes. at Kalken
gaar i Opløsningen, medens Tangsvren bliver
tilbage, og denne kan derefter udtrækkes ved
Behandling af Tangen med en fortyndet, kold
Opløsning af et Alkali i Form af tangsurt Al-
kali, og af den, derved vundne Opløsning kan
den rene Tanssyre udfældes som én hvid,
voluminøs Masse ved [^sætning af en svag
Syre. Alkalisaltene af dénii’e Syre er meget
stærkt klæbrige og kan beny'tteS wnS Binde-
middel for Paoir o. a. Stoffer 02 tKÅppretur,
N o r g i n e, ligesom than ved Tilsætning af
Metalsalte kan frem/tf^ tynde, bøjelige 02
elastiske Hinder, der forskellig An-
vendelse. I Stedet for først-at behandle Tan-
gen med Syre, kan man ogsaa underkaste den
en omhyggelig Udvaskning med Vand, hvortil
er sat en rinsre Mængde af et Kalksalt.
Hvad der i Danmark sædvanlig kaldes Tang
(Bændeltang), er ikke nogen Alge, men en til
Vandaksfamilien hørende Plante Z o s t e r a
marina. Denne vokser i Saltvand under
Vand, hvor de indtil 120 cm lange, smalle
Blade udgaar fra den lange, krybende Rod-
stok. De tørrede Blade har fra gammel Tid
været benyttede i Venezia ved Nedrakning af
Glasvarer, og efter at Danskeren Lehmann i
1816 havde gjort opmærksom paa, at de kunde
benyttes til Polstermateriale, har de faaet en
meget udstrakt Anvendelse paa denne Maade,
særlig til Stopning af Madrasser.
Tangibs, Ta n i i b s. kaldes et meget tyndt
Bomuldstøj, hvidt eller mørktfarvet, der an-
vendes som Forstof i Silkekjoler eller lettere
uldne Kjoler, og som navnlig fremstilles i Eng-
land.
Tankawang se Bo r n e o t al g,
Tannalbin er det lovbeskyttede Navn for en
Forbindelse af Æggehvide og 50 % Garvesyre
og danner et lysebrunt, uopløseligt Pulver,
uden Lugt og Smag; det anvendes som Tarm-
adstringens mod Diarrhoe og kroni.sk Mave-
katarrh.