Meyers Vareleksikon
Omfattende alle vigtige Handelsvarer, deres Forekomst, Fremstilling, Sammensætning, Kvalitetskendetegn, Anvendelse, Forfalskninger o. s. v.
Forfatter: K. Meyer
År: 1918
Forlag: Gyldendalske Boghandel
Sted: Kjøbenhavn
Udgave: TREDIE UDGAVE
Sider: 1064
UDK: 62(02) Mey Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000076
Under medvirkning af ansete fagmænd
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Tannat
952
Tapeter
Tantalmineraler har oaa Grund af deres Ind-
hold af de sjældne Metaller Tantal og Niob
i de senere Aar faaet stor Betydning. De vig-
tigste er T a n t a 1 i t, Ferrotantalat, og C o-
I u m b i t, Ferroniobat, samt de talrige Mellem-
former mellem disse to. De er af sort til brun
Farve med Vægtfylde henholdsvis 7,8 og 5,3
og forekommer almindeligt paa Pegmatitgange.
Blandingsformerne er ikke sjældne i Nordame-
rika, f. Eks. i Connecticut, North Carolina og
South Dacota. Columbit forekommer ret al-
mindelig i Smaalenene i Norge og findes sam-
men med Kryolit ved Ivigtut i Grønland. An-
I dre Mineraler, der indeholder Tantal og Niob,
er Hatchettolit, Samarskit, M i k ro-
li t. Fer gusonit. Tapiolit (Sukala i Fin-
land), Yttrotantalit og Hi elm it (Kår-
arvet ved Falun).
Tapatrævler se Papirmorbærtræet.
Tapeter var oprindelig udelukkende vævede
Tæpper, der til Vægbeklædning indførtes til
Europa fra Orienten, og som snart eftergjor-
des i Eurona, i Frankrig og Italien navnlig af
Silke, i Belgien af Uld, f. Eks. de bekendte
Ar razzi. se Årr asgarn. De afløstes se-
nere af de forskellige Slags Gobelins (s. d.)
og af de knvttede Savonnerietapeter, der var
en direkte Efterligning af de persiske og tyr-
kiske knyttede Tæpper. Imidlertid var man
allerede i det 11. Aarh. i Spanien begyndt at
benytte Lædertaøeter, der navnlig tilvirkedes
i Cordoba, idet Læderet blev forsølvet, poleret
og oftest overtrukket med en guldfarvet Lak.
hvorefter Mønstret batfra oppressedes, og den
mellem de ophøjede Dele liggende Bund paa
Forsiden mønstredes ved Hjælp af Punsler.
Senere bemalede man disse Tapeter, og i det
16. o? 17. Aarh. fremstilledes de i stor Mængde
i det øvrige Europa, i Skandinavien under
Navn af Gyldenlæder. Nu til Dags er-
stattes det ægte Gyldenlæder ofte af forskel-
lige Imitationer, idet man f. Eks. anbringer en
Diastisk stivnende Masse mellem to Lag Tøj
o? derpaa presser det hele mellem mønstrede
Valser, hvorefter Oversiden males, forsølves.
forgyldes og ferniseres. I det 18. Aarh. for-
trængtes disse Tapeter af Silketøjer og Papir-
tapeter, og det er disse sidste, der nu udgør
den langt overvejende Del af de benyttede
Taoeter.
Pa d i r t a d e t e r fremstilles sædvanlis i
Stykker, Ruller, med en Længde af 10—11 m
og en Bredde af c. 0,5 m eller ogsaa som smal-
lere Borter, siældnere som større afpassede
Stykker. Til Fremstillingen benyttes hvidt
eller massefarvet Papir, hvis Art retter siz
efter Prisen Daa det færdige Produkt. Pa-
piret bliver altid, naar undtages de allerbil-
ligste Tapetsorter, grunderet, d. v. s. overtruk-
ket paa Forsiden med en Farve, der dels skal
tiene som Grund for de paatrykte Farvemøn-
stre, dels dække over Papiroverfladens man-
gelfulde, urene eller uregelmæssige Beskaffen-
hed. Grunderingen kan enten ske for Haan-
den, eller hvad der er det sædvanlige, ved
Hjælp af lignende Maskiner, som benyttes til
Fremstillins: af ensfarvet Buntpaoir. Tapeterne
bliver dernæst strøgne ved Hiælp af en Ka-
lander, se Appretur, og beholder enten den
derved fremkomne matte eller halvmatte Over-
flade, eller ogsaa bliver de satinerede, idet de
indgnides med Talk og behandles i en eller
anden Satinermaskine, oftest i en Børstesati-
Bermaskine. Paatrykningen af Farvemønstre
Tannat, Tannas, Gallotannas. er Be-
tegnelsen for et Salt af Garvesyren.
Tannigen, Diaeetyltannin, er et gullig-
hvidt Pulver uden Smag, opløseligt i Alkohol
og i Opløsninger af Natriumfosfat, Borax og
Soda. Det anvendes mod kronisk Diarrhoe og
Dysenteri og ved Betændelser i Næsen og
Svælget.
Tannin se Garvesyre.
Tanninalbumin. Albumintannin, anven-
des som og; er sammensat omtrent som Tan-
nalbin. men med et noget ringere Indhold af
Tannin.
TanninheliotroD se S a f r a n i n.
Tanninorange er et Azofarvestof, der kom-
mer i Handelen i Form af en rødbrun Dei, der
ooløser sig i Vand med orangebrun Farve.
Den anvendes til Farvning af Bomuld.
Tannismut er surt Vismuttannat, der anven-
des som Tarmadstringens. Det er et lysegult
Pulver af svag syrlig-bitter Srnas og indehol-
der c. 20 % Vismutoxyd.
Tannisol. Metvlenditannin, en Forbindelse,
der i Egenskaber og Anvendelse er analog
med Tannoform.
Tannocol er en ved Fældning af en Limop-
løsning med Garvesvre fremstillet Forbindelse,
som anvendes ved Tarmlidelser, idet den pas-
serer Ventriklen uden at opløses.
Tannoform er et Kondensationsprodukt af
Gallussarvesvre og Formaldehyd, der danner
et rødlighvidt, i Vand uopløseligt Pulver, der
opløses i Alkohol, Ammoniakvand og i en Op-
løsning af Natriumkarbonat. Det anvendes
indvendig mod kronisk Tarmkatarrh og ud-
vendig som Strøpulver eller i Salver mod Eks-
zem o. a. Hudsygdomme samt ved Behandlin-
gen af Saar.
Tannolin, Handelsbetegnelse for basiske
Kromisalte, der benyttes til Garvning.
Tannon = Tannopin.
Tannopin er en Forbindelse af Hexamety-
lentetramin og Garvesyre, der danner et graa-
ligbrunt, i Vand, Alkohol, Æter og fortyndede
Svrer uopløseligt Pulver, der er opløseligt, om
end langsomt, i Opløsninger af Alkalikarbo-
nater og -hvdroxvder. og som anvendes som
tarmadstrinserende Middel.
Tannosal er en Forbindelse af Garvesyre og
Kreosot, der danner et amorft, brunt, hygro-
skopisk Pulver: det lugter svagt af Kreosot,
hvoraf det indeholder c. 60 %, og er let op-
løseligt i Vand, Alkohol og Glycerin. Det an-
vendes mod Ftisis og tuberkuløse Tarmsyg-
domme.
Tantal er et sjældent forekommende Metal,
der kan fremstilles i Form af et sort, tungt
Pulver, der let forbrænder i Luften under
Dannelse af Tantalpentoxyd, men som ogsaa
med Ilt kan danne en anden Forbindelse, der
har Karakter af en Syre, og det er i Form af
Salte af denne Syre, at Metallet forekommer i
Naturen. Metallet kan let hærdes ved en ringe
Tilsætning, under 1 %, af forskellige andre
Stoffer, navnlig Kul, og besidder derefter en
overordentlig Haardhed og Modstandsdygtig-
hed mod Syrer, som gør det egnet til Penne,
Urfjedre, kirurgiske Instrumenter, Aksellejer
o.’ a. Maskindele, der er stærkt udsatte for
Slid. Til denne Brug anvendes det enten rent
eller, hyppigere, legeret med Jærn o. a. Me-
taller. Det har endvidere en meget udstrakt
Anvendelse til Qlødetraade til elektriske Lam-
per (s. d.).