Meyers Vareleksikon
Omfattende alle vigtige Handelsvarer, deres Forekomst, Fremstilling, Sammensætning, Kvalitetskendetegn, Anvendelse, Forfalskninger o. s. v.

Forfatter: K. Meyer

År: 1918

Forlag: Gyldendalske Boghandel

Sted: Kjøbenhavn

Udgave: TREDIE UDGAVE

Sider: 1064

UDK: 62(02) Mey Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000076

Under medvirkning af ansete fagmænd

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 1080 Forrige Næste
Tannat 952 Tapeter Tantalmineraler har oaa Grund af deres Ind- hold af de sjældne Metaller Tantal og Niob i de senere Aar faaet stor Betydning. De vig- tigste er T a n t a 1 i t, Ferrotantalat, og C o- I u m b i t, Ferroniobat, samt de talrige Mellem- former mellem disse to. De er af sort til brun Farve med Vægtfylde henholdsvis 7,8 og 5,3 og forekommer almindeligt paa Pegmatitgange. Blandingsformerne er ikke sjældne i Nordame- rika, f. Eks. i Connecticut, North Carolina og South Dacota. Columbit forekommer ret al- mindelig i Smaalenene i Norge og findes sam- men med Kryolit ved Ivigtut i Grønland. An- I dre Mineraler, der indeholder Tantal og Niob, er Hatchettolit, Samarskit, M i k ro- li t. Fer gusonit. Tapiolit (Sukala i Fin- land), Yttrotantalit og Hi elm it (Kår- arvet ved Falun). Tapatrævler se Papirmorbærtræet. Tapeter var oprindelig udelukkende vævede Tæpper, der til Vægbeklædning indførtes til Europa fra Orienten, og som snart eftergjor- des i Eurona, i Frankrig og Italien navnlig af Silke, i Belgien af Uld, f. Eks. de bekendte Ar razzi. se Årr asgarn. De afløstes se- nere af de forskellige Slags Gobelins (s. d.) og af de knvttede Savonnerietapeter, der var en direkte Efterligning af de persiske og tyr- kiske knyttede Tæpper. Imidlertid var man allerede i det 11. Aarh. i Spanien begyndt at benytte Lædertaøeter, der navnlig tilvirkedes i Cordoba, idet Læderet blev forsølvet, poleret og oftest overtrukket med en guldfarvet Lak. hvorefter Mønstret batfra oppressedes, og den mellem de ophøjede Dele liggende Bund paa Forsiden mønstredes ved Hjælp af Punsler. Senere bemalede man disse Tapeter, og i det 16. o? 17. Aarh. fremstilledes de i stor Mængde i det øvrige Europa, i Skandinavien under Navn af Gyldenlæder. Nu til Dags er- stattes det ægte Gyldenlæder ofte af forskel- lige Imitationer, idet man f. Eks. anbringer en Diastisk stivnende Masse mellem to Lag Tøj o? derpaa presser det hele mellem mønstrede Valser, hvorefter Oversiden males, forsølves. forgyldes og ferniseres. I det 18. Aarh. for- trængtes disse Tapeter af Silketøjer og Papir- tapeter, og det er disse sidste, der nu udgør den langt overvejende Del af de benyttede Taoeter. Pa d i r t a d e t e r fremstilles sædvanlis i Stykker, Ruller, med en Længde af 10—11 m og en Bredde af c. 0,5 m eller ogsaa som smal- lere Borter, siældnere som større afpassede Stykker. Til Fremstillingen benyttes hvidt eller massefarvet Papir, hvis Art retter siz efter Prisen Daa det færdige Produkt. Pa- piret bliver altid, naar undtages de allerbil- ligste Tapetsorter, grunderet, d. v. s. overtruk- ket paa Forsiden med en Farve, der dels skal tiene som Grund for de paatrykte Farvemøn- stre, dels dække over Papiroverfladens man- gelfulde, urene eller uregelmæssige Beskaffen- hed. Grunderingen kan enten ske for Haan- den, eller hvad der er det sædvanlige, ved Hjælp af lignende Maskiner, som benyttes til Fremstillins: af ensfarvet Buntpaoir. Tapeterne bliver dernæst strøgne ved Hiælp af en Ka- lander, se Appretur, og beholder enten den derved fremkomne matte eller halvmatte Over- flade, eller ogsaa bliver de satinerede, idet de indgnides med Talk og behandles i en eller anden Satinermaskine, oftest i en Børstesati- Bermaskine. Paatrykningen af Farvemønstre Tannat, Tannas, Gallotannas. er Be- tegnelsen for et Salt af Garvesyren. Tannigen, Diaeetyltannin, er et gullig- hvidt Pulver uden Smag, opløseligt i Alkohol og i Opløsninger af Natriumfosfat, Borax og Soda. Det anvendes mod kronisk Diarrhoe og Dysenteri og ved Betændelser i Næsen og Svælget. Tannin se Garvesyre. Tanninalbumin. Albumintannin, anven- des som og; er sammensat omtrent som Tan- nalbin. men med et noget ringere Indhold af Tannin. TanninheliotroD se S a f r a n i n. Tanninorange er et Azofarvestof, der kom- mer i Handelen i Form af en rødbrun Dei, der ooløser sig i Vand med orangebrun Farve. Den anvendes til Farvning af Bomuld. Tannismut er surt Vismuttannat, der anven- des som Tarmadstringens. Det er et lysegult Pulver af svag syrlig-bitter Srnas og indehol- der c. 20 % Vismutoxyd. Tannisol. Metvlenditannin, en Forbindelse, der i Egenskaber og Anvendelse er analog med Tannoform. Tannocol er en ved Fældning af en Limop- løsning med Garvesvre fremstillet Forbindelse, som anvendes ved Tarmlidelser, idet den pas- serer Ventriklen uden at opløses. Tannoform er et Kondensationsprodukt af Gallussarvesvre og Formaldehyd, der danner et rødlighvidt, i Vand uopløseligt Pulver, der opløses i Alkohol, Ammoniakvand og i en Op- løsning af Natriumkarbonat. Det anvendes indvendig mod kronisk Tarmkatarrh og ud- vendig som Strøpulver eller i Salver mod Eks- zem o. a. Hudsygdomme samt ved Behandlin- gen af Saar. Tannolin, Handelsbetegnelse for basiske Kromisalte, der benyttes til Garvning. Tannon = Tannopin. Tannopin er en Forbindelse af Hexamety- lentetramin og Garvesyre, der danner et graa- ligbrunt, i Vand, Alkohol, Æter og fortyndede Svrer uopløseligt Pulver, der er opløseligt, om end langsomt, i Opløsninger af Alkalikarbo- nater og -hvdroxvder. og som anvendes som tarmadstrinserende Middel. Tannosal er en Forbindelse af Garvesyre og Kreosot, der danner et amorft, brunt, hygro- skopisk Pulver: det lugter svagt af Kreosot, hvoraf det indeholder c. 60 %, og er let op- løseligt i Vand, Alkohol og Glycerin. Det an- vendes mod Ftisis og tuberkuløse Tarmsyg- domme. Tantal er et sjældent forekommende Metal, der kan fremstilles i Form af et sort, tungt Pulver, der let forbrænder i Luften under Dannelse af Tantalpentoxyd, men som ogsaa med Ilt kan danne en anden Forbindelse, der har Karakter af en Syre, og det er i Form af Salte af denne Syre, at Metallet forekommer i Naturen. Metallet kan let hærdes ved en ringe Tilsætning, under 1 %, af forskellige andre Stoffer, navnlig Kul, og besidder derefter en overordentlig Haardhed og Modstandsdygtig- hed mod Syrer, som gør det egnet til Penne, Urfjedre, kirurgiske Instrumenter, Aksellejer o.’ a. Maskindele, der er stærkt udsatte for Slid. Til denne Brug anvendes det enten rent eller, hyppigere, legeret med Jærn o. a. Me- taller. Det har endvidere en meget udstrakt Anvendelse til Qlødetraade til elektriske Lam- per (s. d.).