Meyers Vareleksikon
Omfattende alle vigtige Handelsvarer, deres Forekomst, Fremstilling, Sammensætning, Kvalitetskendetegn, Anvendelse, Forfalskninger o. s. v.

Tapioca 953 Tarme skete tidligere udelukkende ved Hjælp af Blok- forme (s. d.), nu hovedsagelig ved Hjælp af Valsetrykmaskiner, der kan gøre henimod 1000 m Tapeter færdige i Timen. En saadan Ma- skine bestaar i Hovedsagen af Trykvalser, i hvis Overflade Mønstret er anbragt ophøjet eller fordybet, og af hvilke der anvendes en for hver Farve. Papiret tilføres uafbrudt fra en Rulle, og det færdigtrykte og tørrede Tapet maa underkastes en lignende Strygning som det grunderede Papir. Af særlige Arter Tapeter kan nævnes de s. k. Fløjls-, Uld- eller velouterede Tapeter, som over det hele eller paa en- kelte Steder er overtrukne med et tyndt Lag af Uldhaar. saa at de faar Udseende som kort- skaaret Fløjl. Som Raamateriale anvendes dels det ved Overskæringen f Klæde frem- komne Uldstøv, dels Støv som er fremstillet ved Maling 02 Sigtning af Uld, renset omhyg- geligt med Sæbevand og oftest farvet med 'Ijærefarvestoffer. Paa de Steder paa Tape- terne, som skal velouteres. paatrykkes eller paastryges en sej Linoliefernis, hvorefter Ta- petet anbringes i en lang: Kasse med en Bund af Læder, ind i hvilken Uldstøvet strøs. Ved Slag udvendig fra paa Læderbunden bliver derpaa Uldstøvet sat i stærk Bevægelse og fæster sig paa de ferniserede Steder, hvorefter endelig det overflødige Uldstøv afrystes. For- gyldte og forsølvede Tapeter fremstilles ved Paatrykning af Bladguld eller Bladsølv paa de med Linolie paatrykte Steder eller ogsaa ved Paatrykning af Brokat (s. d.). Taoeter med ophøjede Mønstre frembringes ved Gauf- frering. se Appretur, og undertiden bliver baade den ene og den anden Slags Tapeter ferniserede, bedst med Kooalfernis. hvorved de iaar mere eller mindre Glans, bliver mod- standsdygtige mod forskellige Paavirkninger og sættes i Stand til at kunne afvaskes. An- gaaende Iristapeter, se Buntpapir. Foruden at man ved Paatrykning af Farver søger at ef- terligne de forskellige Træsorter fremstilles ogsaa virkelige Trætapeter af ganske tvndt Finér, der limes fast paa stærkt, sejt Papir. Da Porerne i Træet ofte danner Huller i den meget tynde Finér, bliver Underlagspapiret sædvanli? fhrvet paa forskellig Maade, enten for at Hullerne ikke skal bemærkes, eller navn- lig naar disse optræder meget regelmæssigt, med en Kontrastfarve til Træet. Det er ved Fabrikation af Tapeter af Vig- tighed, at de anvendte Raastoffer ikke er saa stærkt asenholdi^e. at det færdige Tapet kom- mer til at indeholde mere end et Spor af Arsen. Mange af de i Taoetfabrikationen benyttede Jordfarver ose Bladmetaller indeholder Arsen, hvilket derimod nu til Dags sjældnere er Til- fældet med de anvendte Tjærefarvestoffer. Angaaende Betydningen af Arsenets Tilstede- værelse i Tapeter sammenlign Arsen. Tapioca se Sago og Arrowroot. Tapisserier kaldes Arbejder paa Kanevas ok Stramej med farvet Uld eller Silke, undertiden tillige med Anvendelse af Perler o. 1. TarakanoDulver, et Middel mod Kakerlaker, er.en Blanding af Borax og Hvedemel, der an- bringes oaa flade Tallerkener og stilles foran Ovnene. En Tilsætning af persisk Insektpul- ver er nyttig og hensigtsmæssig, hvorimod der bør advares mod Benyttelse af arsenholdige Blandinger, da disse medfører Farer for Om- givelserne, Taraxacum se Løvetand. Tari. T e r i kaldes Bælgene af den i For- indien og ved det malajiske Arkipelag voksen- de. til Bælgplanterne hørende C æ s a I d i n i a d i g y n a, som indeholder indtil 33 % Garve- stof, og som i den sidste Tid forsøgsvis er ble- vet bragt til Europa. Bælgene, der indesluttet 1—3 Frø, er 3—4,8 cm lange, 2—2,5 cm brede, flade og fordybede ved Enderne. Mellem de fremspringende Bælgrande ved den ene Side findes et skævt fremspringende Ar efter Frugt- stilken. medens den anden Ende er spids eller stump. Overfladen er gulbrun eller kastanje- brun, glat og glinsende, og indvendig finder man under den udvendig brune Skal et hvidt, blødt, svampet Lag, der navnlig er stærkt ud- viklet ved Bælgens Rand, men som inde ved Frøene kun danner et tyndt Lag. Det inderste Lag dannes af en gullighvid, tynd Hud, der uaa sin inderste Overflade er besat med en tast, glinsende farveløs Masse, der ofte danner smaa Draaber. Naar disse Hylstre kan frem- skaffes i tilstrækkelig stor Mængde, vil de kunne benyttes paa samme Maade som Divi- divi (s. d.). Tarlatan kaldes de letteste Bomuldsklæd- ningsstoffer, der har en vis, ydre Lighed med Gaze, men som er vævede som Lærred. De er ensfarvede eller hvide og benyttes mest til Balkjoler, Tørklæder, Sløjfer o. 1., er meget billige men taaler ikke at vaskes, da de spredte Traade kun holdes paa Plads ved en stærk Anpretur. Tarme (Dårme; Guts; Boyaux) af for- skellige Pattedyr udgør en ikke ubetydelig Handelsartikel, idet de efter at være rensede ved Skylning og Skrabning, ofte paa særlige, dertil indrettede Maskiner, enten tørres eller forsendes i saltet Tilstand Særlig søgte er Faaretarme og navnlig de, der faas af unge Faar, da disse leverer de bedste Tarmstrænge, se Strænge. Mest søgte til dette Brug er de italienske Faaretarme, da de oftest stammer fra daarligt ernærede unge Dyr, hvis Tarme er mere seje og modstandsdygtige end de. der faas af godt ernærede Dyr. Foruden til Strænge anvendes Faaretarme ogsaa meget i Pølse- fabrikationen, saaledes at det ofte er vanske- ligt at skaffe det fornødne gode Materiale til Strænge, hvorfor Materialet hertil endogsaa indføres til Eurooa fra Sibirien og Forindien. De nedsaltede Tarme anvendes kun til Pølse- fabrikationen. Oksetarme benyttes til større Pølser, f. Eks. Salamipølser o. 1., ligesom man af Blindtarmens Overhud faar den s. k. Guld- slagerhinde, der benyttes ved Fremstillingen af Bladmetaller (s. d.). Svinefarme benyttes i