Meyers Vareleksikon
Omfattende alle vigtige Handelsvarer, deres Forekomst, Fremstilling, Sammensætning, Kvalitetskendetegn, Anvendelse, Forfalskninger o. s. v.

Tarmstrænge 954 Te Pølsefabrikationen og Hestetarme hovedsage- lig til Fremstilling af Drivsnore til Drejer- bænke o. 1. Tarmstrænge se S t r æ n g e. Taro. Din de, kaldes en til Kallafamilien hørende Plante, Colocasia antiquo- rum. som dyrkes paa mange Steder i Tro- perne. Det er en fleraarig Plante med en stor, knoldet Rodstok og talrige, mere eller mindre lange Udløbere, der bærer ofte meget smukt- farvede oildannede Blade, for hvis Skvid mange Arter dyrkes som Drivhusplanter i Eu- ropa. Rodknoldene, der kan opnaa en Vægt af over 3 kg, indeholder 55—60 % Stivelse 02 benyttes af denne Grund i stor Mænade som Næringsmiddel, dog aldrig: i raa Tilstand, da- de indeholder meget skarpt smagende, maaske giftige Stoffer, der sønderdeles fuldstændigt ved Kogning. Taroccabark se C a y o t a. Tarpaulin«: kaldes et til Presenninger. Pak- lærred eller Sække anvendt Jutestof, der navnlig fremstilles i Skotland, sædvanlig med totraadet Kæde 02: entraadet Islæt, og som kommer i Handelen enten tjæret eller utjæret. Tarragonavine er spanske Vine fra Omegnen af Tarragona, der fremstilles i stor Mængde og i mange forskellige Kvaliteter. De bedst kendte er af Provinstype og kaldes ofte snansk Portvin, men de naar ikke Opor- tovinenes fine Buket og Smag. De udføres i betvdelig Mængde. Tart se Bourgognevine. Tartan kaldes det med forskelligfarvet. tær- net Mønster vævede Uldstof, som Skotterne anvender til deres nationale Dragt. 02: som ogsaa bruges i det øvrige Europa til Børne- o? Damekjoler. Tartarus er en ældre, latinsk Betegnelse for surt Kaliumtartrat. Vinsten og for- skellige andre Salte. — T. boraxatus = Bor- ax vins t en. — T. emeticus = B r æ k vin- st e n. — T. natronatus = Seignettesalt. — T. stibiatus = Brækvinsten. — T. tar- tarisatus = Kaliumtartrat. — T. vitrio- latus = Kaliumsulfat. Tartrat Tartras, er Betegnelsen for et Salt af Vinsyren. Tartrazin er et Tiærefarvestof, der gaar i Handelen som et orangefarvet Pulver, der er opløseligt i Vand med guldgul Farve, og som bruges til Gulfarvning af Uld og Silke. Uld- farven udmærker sig ved stor Ægthed. Tat C h o t i, bruges i Ostindien som Beteg- nelse for de simplere Sorter Jute, der kun kan benyttes til Paklærred, medens de bedre Kvaliteter kaldes M e g i 1 a. Tatayubatræ se Saouarifedt. Tate’s Cubes kaldes en, særlig i England fremstillet Slags Krystalsukker, se Sukker. Tattingjcardiner kaldes en Slags hvide Gar- diner, der ligner Blonder, og som er fremstil- lede paa Strikkemaskine. Taubervine se Badensiske Vine. Tau Kian er den kinesiske Betegnelse paa Ferskentræets Gummi, der i stor Mængde ind- samles baade der 02 i Ostindien, hvor den kaldes A r u og Mandala, for at benyttes paa samme Maade som Gummi arabicum. Tavannes se Boureognevine. Tavlelak bruges undertiden som Benæv- nelse for Skællak, se Gummilak. Tavler se Tavleskifer. Tavleskifer er en Lerskifer, der er sortfar- vet af indblandet Kul. og øaa hvilken der kan skrives. Den forekommer ved SL Goarshau- sen og Riidesheim ved Rhinen, ved Mosel, i Darz ved Goslar og Lautenthal, ved Lehesten. Grafenthal og Sonnenberg i Thuringen samt i Nærheden af Genua. Den soaltes i tynde Tav- ler, afslibes med Sandsten, glattes med Kul- oulver eller Pimpsten og indfattes i Træram- mer. Tavlesten, d. s. s. Ta f f e 1 s t e n, se Dia- mant S. 209. Tawhero se Qarvematerialer. Taxili se Bomuld. Taxin er et i Bladene af Takstræet, Taxus b acca t a, indeholdt giftigt Alkaloid, som i ren Tilstand danner farveløse, i Alkohol, Æter og Kulstofsulfid opløselige Krystaller, der smel- ter ved 110 °. Te er den kemiske Betegnelse for Grundstof- fet Tellur. Te (T h e e; Te a: T h é) er de paa forskellig Maade behandlede Blade af Tebusken, Thea chinensis, T. sinensis (Camellia T h e a). Denne har hjemme i det sydlige Asien, hvor den endnu findes i vild Tilstand paa Øen Hainan, i Øvre-Assam og i de syd- ligt derfor liggende Bjerglande som en særliR Art, Thea ass amica, der let kendes fra den kinesiske Te ved de næsten dobbelt saa store, 15—22 cm lange og ved Spidsen til en tvdelig Spids udtrukne Blade, se Fig. 421. Denne Art er for saa vidt fordelagtigere at dyrke, som den har mindre Tilbøjelighed tu at sætte Blomster end den kinesiske Te, og det er udelukkende denne Art, der dyrkes 1 Ostindien (Assam, Sikkim, Nepal, Øvre-Pen - sjab, Nilagiri). paa Ceylon, Java. Réunion oz1 Brasilien. Man har ogsaa forsøgt at fremstille Krydsningsprodukter af de to Arter, men de har vist sig, at Bladenes Aroma derved tor- mindskes. Den kinesiske Te falder i to Under- arter, som dog ikke altid holdes bestemt uae