Meyers Vareleksikon
Omfattende alle vigtige Handelsvarer, deres Forekomst, Fremstilling, Sammensætning, Kvalitetskendetegn, Anvendelse, Forfalskninger o. s. v.

Teaktræ 960 Teaktræ denne Maade hyppig K^erneridser, ligesom Elasticiteten formindskes betydeligt. Vedets Farve veksler fra straagult til brungult eller næsten chokoladebrunt og har baade paa et Tværsnit og et Længdesnit en vis Lighed med Egetræ. Der findes meget tydelige, lysere og mørkere Aarringe og sædvanlig tydelige Marv- straaler. Det er stærkt, ikke særlig haardt, med regelmæssig Tekstur, saaledes at det er let at spalte og bearbejde, elastisk og meget holdbart. Det har en tydelig, længe vedva- rende, svagt krydret Lugt, der stammer fra et Indhold af en harpiksagtig Olie, der under- tiden trænger ud i Kærneridserne og der stiv- ner til en saa haard Masse, at Værktøjet bliver stumpt, naar det kommer i Berøring dermed. Det er ogsaa denne Olie, der bevirker Vedets Holdbarhed under Vand, og som bevirker, at Jærn, der slaas ind i Træet, ikke ruster, en Egenskab, der ikke genfindes f. Eks. hos Ege- træ, og som har stor Betydning i Skibsbygge- riet. Det fra Birma kommende Ved inddeles efter de forskellige Flodgebeter, idet man skelner mellem Th on gy in- og S a 1 w i n t r æ, der er gulligbrunt, regelmæssigt og med lange fine Taver, K a r a n i t r æ, der er afvekslende gult og brunt skatteret, tæt og sædvanlig fejlfrit, Attaranteak, der fremkommer i kortere Blokke, og som er brunligt, haardt og- ligner Malabarteak (se ndf.); det er tungere end de foregaaende Sorter, men har mere grove os knudrede Fibre end disse. Laingbueteak udmærker sig ved sin ejendommelige, vredne Vækst, hvorved det mister betydeligt i Værdi. Vedet er mørkere, haardere og tungere end de øvrige Sorter. Irravaddi- ell. Rangoon- t e a k er lysegult og meget regelmæssigt i Fibrene, men har oftere Kærneridser end disse: det skæres sædvanlig i længere Blokke end de øvrige. De birmanske Sorter udskibes hovedsagelig over Rangoon og Mulmien, me- dens det siamesiske navnlig udskibes over Bangkok. Malabarteak er af meget god Kvalitet og sædvanlig mørkere, tættere, tun- gere, mere olierigt og noget stærkere end de bagindiske Sorter. Skovene her er imidlertid for en stor Del udtømte. men nye er anlagte i betydelig Mængde. J a v a t e a k staar nær ved Malabarteak, er lysere end dette, men tungere end de bagindiske Sorter, og benyttes navnlig til Planker og i Skibsbyggeriet til saa- danne Skibsdele, som ligger under Vandet. En Mangel ved Teaktræet er dets meget ofte i optrædende Kærneridser, idet dog de i denne i Henseende daarligste Stykker sædvanlig ikke i udføres. Kærneridserne gør som Regel ikke ■ synderlig Skade, naar Træet skal benyttes i Form af Bjælker, men giver et betydeligt Af- fald, naar. det skal skæres od i Brædder. Un- dertiden er Vedet ogsaa ormædt paa Over- fladen, hvorved denne faar et mat Udseende, og saadant Træ er, selv om det ydre Lag fjærnes, ikke saa stærkt som andet Træ. De11 største Mængde Teak indføres til London oi finder navnlig Anvendelse ved Bygningen al Krigsskibe som Underlag for Panserplader; mindre Mængder indføres ogsaa direkte til Holland og Danmark. Foruden til Underlag for Panserolader og til Fremstilling af Dæk be- nyttes Teak endvidere til Fremstilling at Jærnbanevogne. Sove- og Spisevaggoner, Møbler o. 1. Afrikansk Teak benyttes dels som f>o- blade kan undertiden kendes paa, at de ikke < er ordentligt sammenrullede, men kun løst ] sammenkrympede, og at de langt hurtigere ' end frisk Te folder sig ud i Vand. Den eneste : sikre Metode til Paavisning af denne Forfalsk- ning bestaar dog deri, at man undersøger et tilstrækkeligt Antal Blade med Hensyn til et j Indhold af Kaffein, idet der intet af dette fin- des i de brugte Blade. En saadan Paavisning kan let ske. naar man paa en passende Maade opvarmer Brudstykker af de enkelte Blade under et afkølet Urglas e. 1., idet Kaffeinet, naar det er til Stede, da vil forflygtiges og afsætte sig paa Urglasset i Form af Krystaller, hvis Art nærmere kan undersøges under Mi- kroskopet, medens brugte Blade ikke vil give nogen saadan Krystaldannelse. Til Prøven behøves sædvanlig kun et Bladstvkke, der er et Par mm i Kvadrat En meget almindelig Forfalskning bestaar i Indblanding af forskellige fremmede Blade. Saafremt disse findes i Form af Brudstykker, maa Undersøgelsen ske ved Mikroskop, hvor- ved Tebladets Bestanddele viser sig som frem- stillet paa Fis. 425. Er de indblandede Blade hele eller foreligger som større Brudstykker, kan man kende dem, naar man forsigtigt ud- bløder den paagældende Vare i Vand og der- uaa lægger de enkelte Blade fladt ud paa en Glasplade, saaledes at de kan undersøges baade i paafaldende og gennemfaldende Lys. Man har navnlig som Indblanding fundet de paa Fig. 423—424 og 426—431 viste Blade af smalbladet Dueurt. Læge-Stenfrø, Jordbær. Slaaen, Hyld, Rose, Pil og Ask. Den i Verdenshandelen kommende Te an- slaas til c. 180 Mill, kg aarligt. Før Krigen indførte D anmar k c. 500 t og udførte c. 75 t Te. — N o r g e indførte c. 150 t og Sverige c. 230 t Te. Teaktræ er i Handelen Benævnelsen for for- skellige Træsorter, idet man dog, naar intet særligt tilføjes, altid derved forstaar ostin- d i s k Te a k, Vedet af den til Verbenafamilien hørende Tectona grandis. Dette er et sædvanlig indtil 30 m, sjældnere indtil 45 m højt Træ med et Stamm etværsnit af 0,8—1,2 m og med ovales gennemsnitlig 0,5 m lange, ru Blade, hvide Blomster ordnede i store Klaser og 4-cellede Frugter af en Hasselnøds Størrelse. Det findes vildtvoksende i Forindien, i Bag- indien fra Birma til Malacca og paa Java. Paa sidstnævnte 0 ligesom ogsaa paa Sumatra, i Svdkina og i Kochinkina dyrkes det i meget betydelig Mængde. Træet fældes sædvanlig i en Alder af 40—60 Aar og kommer i Handelen i Blokke, der er 7—8 m lange og 0,30—0,65 m i Kvadrat. Længere Blokke er sjældne, end- skønt de betales forholdsvis betydeligt højere, og Grunden hertil maa søges i Vanskeligheden ved at transportere de lange Blokke fra Sko- ven til Floderne eller Udskibningsstederne, idet Transporten de fleste Steder maa fore- tages ved Hjælp af Elefanter. I Birma, der er det vigtigste Produktionssted, og forskellige andre Steder, bliver Træerne, omtrent 3 Aar før de skal fældes, afbarkede, hvorefter Splin- ten hugges bort. Man opnaar herved, at Træet tørrer ud og derved bliver lettere at transpor- tere baade for Elefanterne og øaa Floderne, idet det i frisk Tilstand har en Vægtfylde, der er mindst 1, medens det i udtørret Tilstand kan svømme paa Vand. Paa Grund af den hurtige Udtørring faar Vedet imidlertid paa