Meyers Vareleksikon
Omfattende alle vigtige Handelsvarer, deres Forekomst, Fremstilling, Sammensætning, Kvalitetskendetegn, Anvendelse, Forfalskninger o. s. v.

Teglværksler 962 Termometer af Frøene til Europa efterhaanden vil faa et betydeligt Omfang. Tellur er et sjældent Grundstof, der kun forekommer gedigent i meget ringe Mængde, men sædvanlig i Forbindelse med Guld, Sølv, Bly og Vismut, navnlig i Siebenbiirgen, Un- garn, Kalifornien, Virginien, Brasilien, Bolivia og Altai. Det fremstilles navnlig ved Chem- nitz i Ungarn, idet de Ertser, hvori det fore- kommer sammen med Guld, behandles med kogende, koncentreret Svovlsyre, hvorved Guldet og Kiselsyren bliver uopløste, medens Telluret og forskellige uædle Metaller gaar i Opløsningen. Af Opløsningen kan Tellur efter Fortynding med Vand udskilles ved Hjælp af Svovlsyrling, hvorefter det vaskes med Vand, tørres og smeltes. For at faa det fuldstændig rent kan man destillere det i en Brintstrøm. Det er blaalighvidt, metalglinsende. leder Var- me og Elektricitet ret godt og krystalliserer i sølyglinsende Rhomboedre. I rygende Svovl- syre opløser det sig med purpurrød Farve, men kan igen udskilles af Opløsningen, naar denne fortyndes med Vand, et Forhold, hvor- ved det bestemt adskiller sig fra Metallerne, der kun kan ooløses i Svovlsyre under fuld- stændig Omdannelse. Med Ilt indgaar det for- skellige Forbindelser, Tellursyrling og Tellur- syre, men de fleste af dets Forbindelser er endnu ikke fremstillede i fuldstændig ren Til- stand. Det har hidtil kun fundet praktisk An- vendelse som Bestanddel af Legeringer til elektriske Modstande og i Form af Natrium- tellurat (s. d.). Tellursurt Natron se Natriumtellurat. Tenwlinolie se G r a n f r ø o 1 i e og Q r an- na a 1 e o 1 i e. Teneriffavine se K an ar i e v in e. Terebinthina = Terpentin, — T. cana- densis = Kanadabalsam. — T. cocta = Galipot. — T. veneta = venetiansk Terpentin. Terl se T a r i. Termoflasker se Dewars Kar. Termometer er et Instrument til Maaling af Temperaturen, hvis Indretning beror paa, at alle Legemer udvider sig ved Varmen. Det sædvanligst benyttede Termometer er Glas- termometret, der bestaar af et Glasrør med et haarfint Hulrum, som ved den ene Ende er udblæst til en Kugle eller en Cylinder, der er fyldt med Vædske, oftest Kviksølv eller larvet Alkohol, og som i sin øvrige Del er lufttomt. I et saadant Rør vil Vædsken stige eller synke sammen, med Temperaturen, og i Overens- stemmelse hermed kan denne da aflæses øaa en Skala, som enten kan være indridset øaa selve Røret, eller anbragt paa en særlig Plade, der er fast forbunden med Termometerrøret. Man benytter sig herved altid af to faste Punk- ter, hvis Mellemrum inddeles i lige store Gra- der, og betjener sig herved hovedsagelig af 3 forskellige Systemer, nemlig: Celcius’, Réaumurs og Fahrenheits Inddeling Baade ved Celcius’ ok Réaumurs System er de ta faste Punkter Vandets Frysepunkt og Kogepunkt ved et Tryk af 760 mm paa den 45. Breddegrad, og dette Interval deles efter Cel- cius i 100 enkelte Grader, efter Réaumur i 80 Grader. Ved Fahrenheits Skala er som Nul- punkt valgt Temperaturen af en Blanding af Salmiak og Sne, hvorefter denne Skala ved de andres Frysepunkt har 32° og ved Kogepunk- tet 212°. Naar undtages England os: Amerika Før Krigen indførte Danmark c. 13 300 i ildfaste Sten. c. 34 Mill. alm. Mursten, c. 3700 t Faøadesten, Vægfliser o. 1., c. 3,4 Mill. Tagsten or c. 12 300 t andre Teglvarer og udførte hen- holdsvis c. 8500 t, c. 1,9 Mill., c. 4500 t, c. 0,7 Mill, og c. 2300 t. — Norge indførte c. 15 000 t ildfaste Sten, c. 0t3 Mill. alm. Mursten, c. 4000 t Facadesten, Fliser o. 1., c. 2,4 Mill. Tag- sten og c. 6000 t andre Teglvarer o« udførte c. 5,8 Mill. alm. Mursten og c. 1,7 Mill. Tag- sten. — Sverige indførte c. 8500 t ildfaste Sten, c. 1,3 Mill. alm. Mursten, c. 2300 t Fa- cadesten o. 1., c. 2 Mill. Tagsten og c. 850 t andre Teglvarer og udførte henholdsvis c. 59 500 t, c. 19 Mill., c. 3800 t, c. 0,6 Mill., c. 8,5 Mill. Klinker og c. 15 500 t andre Tegl- varer. Tesiværksler er det almindeligt brugte Navn for Ler, der anvendes til Fabrikation af brændte Mursten, Drænrør o. 1. almindelige Teglværksprodukter. Hertil anvendes i Dan- mark dels tertiære Lerarter, saasom »p 1 a- s t i s k Ler« og G 1 i mm e r 1 e r, dels Lerlag fra Istiden og yngre Tidsrum. De vigtigste af disse Lerarter er Dryasleret (stenfrit Ferskvandsler) og det stenfri Ishavs- ler. I betydelig Udstrækning anvendes dog ojssaa Moræneler. men det maa paa Grund af sit Stenindhold slemmes før Brugen. (Se iøvrigt under Artiklen L e r). Tekasseblv se B1 a d m e t a 11 e r. Tekstilvarer bruges sædvanlig spm Beteg- nelse for alle Slags vævede, strikkede og spundne Varer og er saaledes omtrent ens- betydende med Manufakturvarer. An- gaaende disse henvises til Specialartiklerne, samt til Artiklerne Trikot og Vævning. Tela carbolica = Karbolgaze. Telefontraade fremstilles sædvanlig af rent Kobber (s. d.) eller af »Kobberbronze«, se Bronze, medens man til Telegraftraade benytter galvaniseret Jærntraad eller til læn- gere Ledninger Kobberbronze eller s. k. Dob- beltbronzetraad, der bestaar af en stærk alu- miniumholdig Kærne med et Overtræk af Kobber. Til underjordiske eller undersøiske Ledninger benyttes Kobbertraad, der er helt omgivet med et isolerende Hylster. Sædvanlig samles flere Traade i et saadant Kabel og be- skyttes mod ydre Paavirkninxer ved et Lag af Staaltraad, medens den elektriske Isolering sædvanlig bevirkes ved Hjælp af Guttaøerka. Smign. iøvrigt Metaltraad. Telfairiaolie er en fed. ikke-tørrende Olie, der udvindes af Frøene af den til Græskar- familien hørende Telf air i a pedata, en klatrende Busk med haandformet sammensatte Blade (se Fig. 432), der vokser i det tropiske Afrika og Australien. Frugten er langagtig, 30 —100 cm lang og 15—50 cm bred, 3—5-rummet og indeholder et betydeligt Antal i Længde- rækker ordnede, runde og affladede Frø, som er indtil 3,5 cm i Diameter. De enkelte Frø er udvendig dækkede af to hinanden krydsende Lag af Trævler, nedenunder hvilke ligger en stenhaard Frøskal. Indenfor denne findes Kim- bladene, der indeholder indtil 60 % Olie. Denne er overordentlig velsmagende, saaledes at den skal kunne erstatte den fineste Olivenolie. Da Planten er meget let at dyrke, og da Udvin- dingen af Olien ikke volder større Vanskelig- heder end Tilfældet f. Eks. er ved Fremstillin- gen af Palmekærneolie, er der al Sandsynlig- hed for, at Dyrkningen og dermed Indførselen