Meyers Vareleksikon
Omfattende alle vigtige Handelsvarer, deres Forekomst, Fremstilling, Sammensætning, Kvalitetskendetegn, Anvendelse, Forfalskninger o. s. v.

Termometer 963 Terpentin benyttes ved videnskabelige Arbejder altid Celcius’ Skala. Vil man omregne Tempera- turangivelserne fra en af disse Skalaer til en anden, kan man benytte sig af følgende Form- ler: x° C. = 4/s . t° R. eller - s/9 (t°—32)0 F. x° R. = 5A . t° C. eller = 7» (t°-32)° F. x° F. = 7b t°+32° C. eller = 9A t°+32° R. Eksempelvis anføres følgende Oversigt til Sammenligning mellem de tre Skalaer: C. R. F. C. R. F. ■ — 40 — 32 — 40 35 28 95 — 35 — 28 — 31 40 32 104 - 30 — 24 — 22 45 36 113 - 25 — 20 — 13 50 40 122 — 20 — 16 — 4 55 44 131 — 15 — 12 5 60 48 140 - 10 — 8 14 65 52 149 — 5 — 4 23 L 70 56 158 0 0 32 75 60 167 5 4 ( 41 80 64 10 8 ^0 85 68 185 15 12 59 90 72 101 20 16 68 95 76 203 25 20 IT- 110 80 212 30 24 86 Skalaerne forlænges rent empirisk til begge Sider ud over Frysepunktet og Kogepunktet, og man kommer derved til en Temperatur hen- imod Kviksølvets Kogepunkt, c. 360°. Ved c. — 400 fryser Kviksølvet, og man betjener sig derfor til Maaling af lavere Temperaturer af Termometre med Alkoholfyldning. Til meget nøjagtige Temøeraturmaalinger er de enkelte Grader inddelte i indtil 100 Dele, og ved saa- danne Termometre maa man tage Hensyn til Forandringer, som Glasset og dermed Skalaen i Tidens Løb undergaar. Man har af denne Grund fabrikeret en særlig Slags Glas, det s. k. Jena’er Normalglas, der kun i ganske forsvin- dende Grad er underkastet saadanne Foran- dringer. Til Aflæsning af særlig høje Tempe- raturer anvender man dels Kviksølvtermome- tre fyldte med Kvælstof, idet en saadan Fyld- ning bevirker, at Kviksølvet først koger ved betydeligt højere Temperatur, dels de s. k. P y r o m e t r e. Det almindeligst anvendte af disse er Le Chåtelier’s elektriske Pyrometer, hvis Princip beror paa, at der opstaar en elek- trisk Strøm i en sluttet Strømkreds, der paa et enkelt Sted bcstaar af to forskellige Metal- ler, naar Sammenlodningsstedet for disse to Metaller opvarmes, idet Strømmen bliver des stærkere, jo højere Temperaturen paa det paa- Kældende Sted er. Naar man derfor forbinder et saadant Apparat med et Apparat til Maa- ling af den opstaaede elektriske Strøms Styr- ke, kan man indrette Maaleaøparatet saaledes, at man oaa dette ligefrem kan aflæse Tempe- raturens Størrelse. Til høje Temperaturer an- vendes ogsaa undertiden Metaltermometre, hvis Konstruktion grunder sig paa den Om- stændighed, at de forskellige Metaller ikke ud- vider og sammentrækker sig lige meget under Paavirkning af den samme Varmemængde. Naar man derfor sammenlodder to Stænger af torskellige Metaller, f. Eks. Staal og Messing, af hvilke sidstnævnte udvider sig stærkest, saa vil en saadan Stang bøje sig til den ene eller til den anden Side ved Temoeraturforan- dringer. og Stangens Bevægelser kan derefter gennem en Vægtstangsforbindelse eller paa anden Maade overføres til en Viser, der be- væger sig hen over en inddelt Skala. En særlig Art af Termometre er de s. k. Ekstremtermometre, der er saaledes indrettede, at de angiver den. højeste eller la- veste Temperatur, som har været til Stede i et Rivet Tidsrum. Maksimumstermome- trene er saaledes indrettede, at der oven paa Kviksølvet er anbragt en lille Staalstift, som Kviksølvet fører med sig, naar det ud- vider sig, men lader blive liggende i Røret, naar det atter trækker sig tilbage, saaledes at man af Stiftens Beliggenhed kan aflæse den højeste Temperatur, der har været til Stede. Ved Minimumstermometre anvendes sædvanlig Alkoholfyldning, idet man i Alkoho- len anbringer en lille Glasstav med kuglefor- mede Ender, som medtages af Alkoholen, naar denne trækker sig sammen, men bliver liden- de, naar Alkoholen atter udvider sig. S i x's Maksimums- og Minimumstermo- meter, der samtidig tillader Aflæsning af clen højeste og laveste Temperatur, bestaar af et U-formet bøjet Rør. i hvis Bøjning er an- bragt Kviksølv, og hvis Grene foroven ender i to Kugler, af hvilke den ene tilligemed den over Kviksølvet værende Del af Røret er fyldt med Alkohol, medens der i den. anden Gren ligeledes er anbragt en ringe Mængde Alkohol ovenpaa Kviksølvet. I Kviksølvet i begge Rør findes en Staalstift, af hvilke den ene ved sti- gende Temperatur, den anden ved faldende Temperatur, medtages af Kviksølvet, men bli- ver liggende ved Bevægelse i modsat Retning. Differentialtermometre er indrette- de til meget nøjagtige Aflæsninger af Tempe- raturforskel og spænder kun over nogle faa Grader^ inddelt i Vioo0. Da en Del af Kvik- sølvet let kan drives over i en Reservebehol- der og atter tages herfra, kan de benyttes ved forskellige Temperaturer. Terpan se Eukalyptol. Terpentin (Terpentin; Turpentine; Térébenthine; Terebinthina), er en Balsam (s. d.), der faas af en Del forskellige Naaletræer, i hvis Bark og tildels ogsaa unge Ved den dannes. Naar Mængden af den dan- nede Teroentin ikke er altfor ringe, føres den videre i Træet fra de Steder, hvor den er dan- net, og bryder hos nogle Naaletræer ud igen- nem Barken og flyder ned over denne, medens den f. Eks. hos Hvidsranen og den kanadiske Balsamgran samler sig i de s. k. Harpiksbylder i Barken, hos andre, f. Eks. hos nogle Lærke- træer i lignende Bylder i Vedet. Af de for- skellige Naaletræer bliver Rødgranen forholds- vis siælden udbyttet og da paa den Maade, at man ved et særligt Redskab hugger Huller gennem Barken ind i det unge Ved og holder de derved dannede Saar aabne i 7—8 Aar, i hvilken Tid man stadig opsamler den udflydte Terpentin. Kystfyrren, der navnlig vokser i de vestlige Middelhavslande, udbyttes navnlig paa en Strækning mellem Bayonne og Bor- deaux og i Portugal, idet man venter, til Træet er blevet 20—40 Aar gammelt, hvorefter man i Løbet af 20—40 Aar kan udvinde Terpentin deraf. Man anbringer i denne Hensigt først ved den ene Side af Træet, nogle cm over Jorden, paa langs gaaende, nogle cm brede 61*