Meyers Vareleksikon
Omfattende alle vigtige Handelsvarer, deres Forekomst, Fremstilling, Sammensætning, Kvalitetskendetegn, Anvendelse, Forfalskninger o. s. v.

Terpentin 964 Terpentinolie Udsnit, som naar ind til det unge Ved. Efter nogle Dages Forløb forlænges Saaret noget oøacL og man vedbliver hermed, indtil det har naaet en Højde af 0,5—0,8 m, undertiden end- nu mere. Fra de friske Snitflader udflyder Ter- pentinen. og det næste Aar frembringes et lig- nende Saar paa den modsatte Side af Træet, det paafølgende Aar atter et mellem de to æl- dre, og idet de gamle Saar efterhaanden læ- &gs. kan man blive ved paa denne Maade mange Aar igennem. Skovfyrren udbyttes navnlig i Nedreøstrig, i største Maalestok i Omegnen af Modling, Baden og Guttenstein. Naar Træerne har naaet en Alder af 50—100 Aar, danner man c. 30 cm over Jorden en Ud- huling i Træet, som er bestemt til at optage den udflydende Terpentin, og ovenover denne Udhuling, som indtager Halvdelen indtil 2ls af Stammebredden, aftager man efterhaanden Bark og Splint i en Høide af andre 30 cm. Det næste Aar fortsætter man paa samme Maade det samme Stykke højere od og vedbliver her- med, idet Terpentinen hvert Aar kun udflyder af det friske Saar, men stedse optages i den først dannede Hulning. Naar der er gaaet flere Aar, maa Terpentinen saaledes løbe en bety- delig Vej nedad Stammen, inden den opsamles, og den mister paa denne Maade ved Fordamp- ning en ikke ubetydelig Mængde af sin Ter- pentinolie. Man har derfor i den sidste Tid i Stedet for den omtalte Hulning undertiden anvendt Beholdere af brændt Ler, der efter- haanden flyttes opad under det nye Saar. Ædelgranen er de fleste Steder meget fattig paa Harpiks, men i Elsass leverer den dog en forholdsvis stor Mængde Terpentin, der som nævnt samler sig i Bylder i Barken, efter hvis A åbning den opsamles i særlig dertil indrettede Beholdere. Det er denne, der i Handelen fører Navnet Strassburgerterpentin, se ndf. Af Lær- ketræet udvindes navnlig i Tyrol, Piemont og i Egnen omkring Brianøon den s. k. venetian- ske Terpentin, se ndf., idet man om Foraaret borer et Hul c. 30 cm over Jorden ind til Mid- ten af Træet hvorefter Hullet lukkes med en fast inddreven Træprop; den dannede Terpen- tin udtages efterhaanden i Løbet af Efter aar et. Et Træ kan paa denne Maade levere 0,07—0,2 1 Terpentin om Aar et. Den paa disse Maader udvundne Terpentin bestaar af en Opløsning af Harpiks i Terpen- tinolie, men de i Handelen gaaende Sorter har iøvrigt indbyrdes meget afvigende Egenska- ber, eftersom de stammer fra det ene eller det andet af de nævnte Træer. Almindelig eller tyk Terpentin, T e r e b i n t h i n a communis, kaldes de Sorter, der ved almindelig Temperatur er uklare, bløde, klæbrige, gulliggraa og mere eller mindre kornede, idet de indeholder en større eller mindre Mængde tendannede Kry- staller af Abietinsyre. Jo større dette Indhold er, des mindre er altid Indholdet af den værdi- fuldeste Bestanddel, Terpentinolien, hvis Mængde kan variere mellem 8 og 33 %. Et ringe Indhold af Terpentinolie kan skyldes Terpentinens Natur og Indvindingsmaade, men kan ogsaa undertiden være kunstig frembragt, idet en Del af Olien kan være afdestilleret, in- den Terpentinen bringes i Handelen. Smagen er skarp og bitter, og selv om Terpentinen ved Henstand afsætter de deri indeholdte Korn, beholder den ovenstaaende Vædske altid sit uklare Udseende. løvrigt varierer Udseende og Egenskaber ret betydeligt hos de forskellige Handelssorter. Blandt disse skelner man mel- lem fransk, tysk eller østrigsk og amerikansk Terpentin, af hvilke først- nævnte ved Destillation giver 15—18 % Ter- pentinolie. Disse Sorter er navnlig forskellige ved Arten af den i dem indeholdte Terpentin- olie (s. d.). Fin Terpentin kaldes de Sorter, der holder sig klare, og som ved Henstand ikke afsætter noget Bundfald eller højest et ganske ubetydeligt saadant. Hertil hører S t r a s s- burgerterpentin, Terebinthina ar- gentoratensis, der faas af Ædelgranen. Den .er temmelig klar og hører til de mere tyndflydende Sorter, har en gullig til brunlig Farve, en behagelig, om Citron mindende Lugt' og en meget bitter Smag. Den dreier det polariserede Lys tilvenstre. Venetiansk Terpentin eller Lærketerpentin, Clloriaharpiks, Terebinthina ve- ne t a eller Terebinthina laricina, er klar, honningguL tykflvdende og sej, har en bitter Smag og en behagelig, balsamisk Lugt Den indeholder 15—25 % Terpentinolie og dreier det polariserede Lys tilhøjre. C e d ro- bal s a m eller karpathisk Terpentin faas af Cemberfyrren, er næsten farveløs, klar tyndflydende og har en bitter, noget om Ene- bær mindende Lugt og Smag. Un.g ar sk Terpentin faas af den s. k. Krumholtfyr, Pinus pumilio, idet den flyder ud af de afskaarne Grenspidser. Den er klar, bleggul og tyndflydende og har en behagelig, aroma- tisk Lugt og Smag. Kiosterpentin eller c y d r i s k Terpentin, Balsamum c y- pricum, faas af den paa Øen Kios voksende Pistacia terebinthus (se Mastiks). Den har i lange Tider været fuldstændig for- svunden af Handelen, men i den allersidste Tid fremstilles den igen, efterat den er bleven an- befalet til medicinsk Brug. Den er næsten fast, grønliggul, bliver sprød i Luften og indeholder. 9—12 % æterisk Olie. Angaacnde K an ada- bal s a m og Mekkabalsam henvises til disse Artikler. Den største Anvendelse finder Terpentin til Fremstilling af Terpentinolie og Harpiks, men benyttes endvidere til Fremstilling af Fernis- ser og Lakker, f. Eks. til Segllak, Kit og Har- oikssæber. De forskellige Sorter fin Terpentin anvendes i Medicinen og i ringe Mængde i Tekniken, navnlig til Anbringelse af Lysterfar- ver paa Metal og Porcellæn. Terpentinolie (Ter pent i no el; O il o i turpentine; Huile de térébenthi- nf; Æteroleum eller Oleum Tere- binth i n æ). er en æterisk Olie, der faas ved Destillation af Terpentin. I frisk destilleret Tilstand er det en farveløs, let bevægelig Vædske med en ejendommelig aromatisk, alt efter Oprindelsen noget forskellig Lugt. Saa- ledes minder den franske Olie noget om Ene- bær og har en finere og mildere Lugt end den mere harpiksagtigt lugtende amerikanske Olie. Terpentinolie er allerede ved almindelig Tem- peratur temmelig let flygtig, og ved den lang- somme Fordampning under Luftens Adgang bliver en Del af den tilbage som en fast, klæb' rig, sej Masse, der ved videre Inddampning an- tager en sprød, kolofoniumagtig Beskaffenhed, hvilket Forhold er af stor Vigtighed ved Frem' stillingen og Benyttelsen af Oliefarver og Fer- nisser. Den i Luften fortykkede Terpentinolie