Meyers Vareleksikon
Omfattende alle vigtige Handelsvarer, deres Forekomst, Fremstilling, Sammensætning, Kvalitetskendetegn, Anvendelse, Forfalskninger o. s. v.

Timothé 970 Tin indeholder betydeligt mere Fenoler end den almindelige Olie og fremstilles sandsynligvis af andre Planter end denne. E u f e r i n er et Præparat af Timian, der indeholder Guajakol og Qlycerofosforsyre og bruges ved Sygdom- me i Luftrøret. Vild Timian, Thymus Ser pyllum, er en lille krybende Plante med svagt haarede Stænder, der opsender fingerlange, blomster- bærende Grene. Bladene er meget smaa, elip- tiske eller kileformede, og de røde eller sjæld- nere hvide Blomster er paa hver Gren sam- lede i et Hoved. Den er almindelig vildtvoks- ende i Skandinavien, »Maries Sengehalm«, især paa tørre, sandede Bakker og Diger. I tørret Tilstand, Herb a Serpylli, anven- des den undertiden ti! Fremstilling af styr- kende Bade samt i ringe Mængde til Fremstil- lins; af en æterisk Olie, Æter oleum Ser- pylli. Denne er farveløs eller guldgul, har en behagelig, melisseagtig, noget om Timian mindende Lugt og en Vægtfylde = 0,890— 0.920. Den indeholder kun c. 1 % Fenoler og bestaar i Hovedsagen af andre Kulbrinter. Timothé, Engro ttehale, Phleum pratense, er en Art af Græsslægten Rotte- hale, norsk: Kie vi egræs, af hvis 10 Arter kun denne anvendes til Dyrkning. Blomsterne er samlede i en tætblomstret, valseformet Dusk med sammentrykte, næsten stilkløse Smaaaks. Straaene er sædvanlig opsvulmede ved Grunden og 50—80 cm høje. Den begyn- der at blomstre i sidste Halvdel af Mai og har ofte allerede i Slutningen af Juni modne Frø, der i aftærsket Tilstand sædvanlig er omgivne af de graalighvide Inderavner. Undertiden fal- der dog ogsaa en Del af disse af ved Tærsk- ningen, hvorefter Frøet fremtræder med en lys, graabrun Farve, se Qræsfrø, Fig. 125, Frøet indføres til Skandinavien hovedsagelig fra Tyskland, Rusland og Amerika. Det sach- siske anses som det bedste. Den benyttes navnlig som Indblanding paa vedvarende Græsgange samt til Indvinding af Hø til Heste. Tin (Zinn; Tin; Etain; Stannum), er et Metal, der hører til de sjældnere forekom- mende værdifulde Metaller. Det findes under- tiden navnlig sammen med Guld i gedigen Til- stand, saaledes i Sibirien, Guyana og Bolivia, men faas dog navnlig af T i n s t e n (s. d.), der bestaar af Stannioxyd: det forekommer ogsaa som Mineralet T i n k i s, der er en Forbindelse af Tin og Svovl. De vigtigste Tinbiergværker findes i Sachsen, Bohmen, England (Cornwall), Australien, Bolivia og Ostindien. Tin fremstil- les af Tinstenen, idet denne først renses me- kanisk, undertiden efter først at være svagt ristet, hvorefter den igen ristes, undertiden sammen med Kul, hvorved Svovl- og Arsen- metaller omdannes til Oxyder. løvrigt maa Malmen, dersom den indeholder større Mæng- der af Kobber, Jærn, Vismut eller Volfram, renses oaa forskellig Maade. Den saaledes behandlede Erts smeltes derpaa i Skakt- eller Flammeovne med Kul og undertiden med for- skellige Tilslag, hvorved de fremmede Be- standdele eaar over i Slaggen, hvorefter det udsmeltede Tin renses ved gentagne Omsmelt- ninger. Det gaar i Handelen i Form af Blokke, Stænger og som Tinfolie, men, navnlig det i Blokke og Stænger forekommende Tin er al- drig rent, det indeholder dels Tinoxyder, dels fremmede Metaller. Mere sikker paa at faa rent Tin ør man ved at købe dette i Form af ganske tynd Tinfolie, da Tinnet ved et større Indhold af fremmede Bestanddele bliver saa skørt, at det ikke lader sig udhamre til gan- ske tynde Blade. En Del rent Tin fremstilles o^saa ved Oparbejdning af Hvidblikaffald, se Jærnaffald. I ren Tilstand har Tin en sølvhvid Farve med et .ganske svagt blaaligt Skær og kan antage meget smuk Metalglans. Naar det størkner efter at have været smeltet, antager det en krystallinsk Tekstur, og herfra stam- mer den bekendte Knirken, der fremkommer, naar man bøier en Tinstang, idet denne skyl- des de enkelte Krystalfladers Gnidning mod hverandre. Det er meget blødt og kan udham- res til meget tynde Blade. Det er ogsaa stræk- keligt, men en Traad med et Tværsnit af 2 mm brister allerede ved en Belastning af 2'4 kg. Det smelter ved 233 0 og er i Nærheden af Smeltepunktet meget skørt, saaledes at man f. Eks. kan fremstille de i Handelen gaaende Tinkorn ved at opvarme en Tinblok, indtil den er lise ved at smelte, og derpaa pulverisere den ved Hamring. Det smeltede Tin har efter Afkøling en Vægtfylde = 7,29, medens de ad elektrolytisk Vej udskilte Tinkrystaller kun har en Vægtfylde — 7,00. Tin er meget mod- standsdygtigt overfor Luftens Paavirkning og nærmer sig i denne Henseende de ædle Me- taller. Naar det smeltes udsat for Luften, over- trækker det sig imidlertid med en graa Oxyd- hinde, og naar man omrører det smeltede Me- tal, kan man frembringe en videregaaende Oxydering; af dette, hvorved dannes den graa s. k. Tinaske, der for en Del bestaar af Stannioxyd. Ved at ophedes til Hvidglødhede i Luften forbrænder det med hvid Flamme til Tinoxyd. Dersom Tin omvendt afkøles stærkt, til 40 °, forandrer det fuldstændig Karakter, idet det omdannes til en graa, meget skør Modifikation, der i kemisk Henseende ganske har Karakter af et Metalloid. I Lande med meget koldt Klima kan derfor Tingenstande ikke benyttes, og man har Eksempler paa, at Tintage, Orgelpiber og store Tinblokke under saadanne Omstændigheder er faldne hen til Pulver. Mod Vand og fortyndede organiske Syrer er Tin temmelig modstandsdygtigt og kan derfor bl. a. benyttes til Beholdere for Næringsmidler, der vil angribe Kobber og Blv. Det maa dog herved erindres, at Tin i ringe Mængde kan opløses af enkelte kvælstofhol- dige organiske Stoffer, og at de saaledes dan- nede Tinforbindelser er giftige. Af de stær- kere uorganiske Syrer angribes det derimod forholdsvis let. Med Ilt danner Tin to Oxyder. Stannooxyd og Stannioxyd (s. d.). Engelsk Tin forekommer som Bloktin, sædvanlig med et Indhold af 0,3—1 % frem- mede Metaller, navnlig Kobber og Bly. Det forsendes navnlig i fingertvkke Stænger med en Længde af 18 engelske Tommer og i Blok- ke og kaldes i de fineste Kvaliteter Refined Block Tin. Den reneste Sort gaar i Han- delen som Korntin, Grain Tin, der i Renhed sædvanlig nærmer sig de bedste, ost- indiske Sorter. Sachsisk Tin fremkom- mer oftest i Form af tvnde sammenrullede Tavler med en Vægt af 5—6 kg, det renere Tin i Form af halvrunde, tynde Stænger. Bøhmisk Tin udføres navnlig i forarbejdet Tilstand. De reneste Sorter er de ostindiske fra B a n k a. Billiton, Straits Settle- ments og Malacca samt A u s t r a 1 i e- t i n, idet de ofte kun indeholder 0,04 % frem-