Meyers Vareleksikon
Omfattende alle vigtige Handelsvarer, deres Forekomst, Fremstilling, Sammensætning, Kvalitetskendetegn, Anvendelse, Forfalskninger o. s. v.

Tinacetat 971 Tinsten mede Metaller. Jærn, Bly og Kobber. Ma- laccatinnet fremkommer sædvanlig i firkantede Blokke paa 1 k£, Bankatinnet, der navnlig indføres til Europa over Amsterdam og Rot- terdam, i Blokke paa 36 kg. Meget rent er og- saa det tyske Tostedtertin med 99,95 % Tin. De senere Aars Produktion af Tin vil ses af hosstaaende Tabel. Tin benyttes i ren Tilstand til Fremstilling af forskellige kemiske Præparater, f. Eks. Klor- tin (s. d.) og Musivguld (s. d.), samt til Frem- stilling af Stanniol (s. d.), der dog sædvanlig indeholder vekslende Mængder Bly. Ogsaa til de allerbedste Sorter Fortinning, f. Eks. til Fremstilling af særlig blankt Hvidblik, benyt- tes rent Tin, men den største Anvendelse har det dog i Form af Legeringer. De almindeligst anvendte af disse er Tinblv- legeringer, i hvilke Blyet har den Betydning, at det er betydeligt billigere end Tinnet, at Legeringens Smeltepunkt bliver lavere end Tinnets, og at det, skønt selv blødere end Tinnet, dog, naar det anvendes i ikke for stor Mængde, gør Legeringen haardere; se iøvrigt Blv. Foruden af Kandestøbere anvendes Tin- blylegeringer endvidere til Loddemetal (s. d.), til Fremstilling af Stanniol (s. d.), til Fremstil- være klare dg i udpræget Grad lugte og smage af de anvendte Droger. De maa opbevares udelukkede fra direkte Sollys og saa vidt mu- ligt under nogenlunde ensartede Temperatur- forhold, idet en for stærk Afkøling kan give Anledning til Udskilning af Bundfald, der ikke i alle Tilfælde lader sig opløse ved Tilførsel af Varme, medens en Frafiltrering af Bund- faldet jo vil forringe Tinkturens Værdi. Tink- turer fremstilles af de allerfleste medicinske Droger og benævnes oftest efter disse. Blandt Tinkturer, hvis latinske eller danske Navne ikke eller kun indirekte antyder de anvendte Droger, skal nævnes: T. amara = bitre D r a a b er, »Bitter«. — T. a. occidentalis —- vestindisk Bitter. — T. Chinæ com- posita = Roboransdr aaber. — T. coro- nata — Kronessens. — T. episcopalis = Biskopessens. — T. fumalis = Røgel- se e s s ens. — T. thebaica = Opiums- d r a a b e r. — T. t. benzoica = beroligen- de Brystdraaber. Tinevelly se Bomuld. Tinfilspaan (Stannum r asp at u m eller limatum, Limatura Stanni) fremstilles ved Hiælp af fine Raspe af rent, blyfrit Tin og benyttes i den kemiske Analyse ved Paavis- Oversigt over Produktionen af Tin i de forskellige Lande, angivet i t. 1891—95 1900 1904 1913 Malacca *) 44 786 46 795 59 586 65 640 Banka o°' Billiton *) 11 133 18 234 14 869 17416 Bolivia*) \ 3 022 10 245 9 296 28 500 Storbritannien og Irland**') 8 652 4 336 4 350 5 300 Australien 6 215 2 976 5 163 4 870 Andre Lande 1 232 2 658 3 000 7 200 75 040 85 244 96 264 128 900 *) Eksport.- ♦*) Kun af indenlandske Malme. ling af Hvidblik (s. d.) og til mange Slags For- tinning. Lederet med Kobber og undertiden med Zink danner det Bronze (s. d.), og lege- ret med Antimon og Kobber danner det Bri- tanniametal, Antifriktionsmetal (s. d.) o. 1.. til Aksellejer o. a. Støbegenstande anvendte Le- geringer. Legeret med Kviksølv som Tinamal- gam anvendtes det navnlig tidligere til Belæg- ning af Spejle. Foruden de allerede nævnte anvendes ogsaa forskellige andre Forbindel- ser af Tin; se Stanni- og Stanno-. Før Krigen indførte Danmark c. 285 t og udførte c. 25 t Tin. — Norge indførte c. 160 t r.aat o£ c. 300 t forarbejdet Tin. — Sverige indførte c. 1000 t og udførte c. 90 t raat og indførte c. 60 t forarbejdet Tin. Tinacetat se Stannoacetat. Tinaske se S t an n io xy d. Tinctura er den latinske Betegnelse for en Tinktur (»D r a a b e r«, Essens), d. e. et ved. Hjælp af Alkohol eller en Blanding af Al- kohol og Æter fremstillet Udtræk af en eller flere Droger. Disse findeles ved Knusning eller Skæring og macereres eller sjældnere digere- res under jævnlig Omrystning eller Omrøring med det paagældende Udtrækningsmiddel. Efter i Reglen 8 Dages Forløb frapresses Væd- sken og klares ved Filtrering. Undertiden sker Fremstillingen af Tinkturer ved Hjælp af Per- kolation (se Ekstrakter). Tinkturerne skal nins: af Arsen og undertiden i Medicinen som Middel mod Bændelorm. Tinfolie se Stanniol. Tinkal er naturligt forekommende Borax (s. d.). Det er et gennemsigtigt Mineral af graa eller grønlig Farve og krystalliserer i korte Pyramider. Haardheden er 2—2,5 og Vægt- fylden 1,7. Det er letopløseligt i Vand og har en sødlig, alkalisk Smag. Tinkal dannes ved Bredden af Søer i Tibet, i hvilke der ogsaa afsættes Stensalt. Herfra kom det raa, ofte forurenede og — at føle paa — fedtede Salt først til Europa under Navnet Tinkal. Det er ogsaa truffet i Søer i California og Nevada. I tidligere Tid fremstilledes Borax ved Raffine- ring af Tinkal, men denne Fremstillingsmaade er nu næsten ophørt, og Tinkal har derfor ikke den tekniske Betydning som før. Raffinerin- gen foregik navnlig i Venezia, hvoraf Benæv- nelsen »venetiansk Borax« (Borax ven e- t a) stammer. Tinklorid. Tinklorure. se Stanni- og Stannoklorid. Tinktur se ,T i n c t u r a. Tinoxyd se S t a n n i o x y d. Tinsalt se Stannoklorid. Tinsolution se S t a n n i k 1 o r i d. Tinsten eller T i n e r t s er den eneste Malm, hvoraf der udvindes Tin. Det er et Mineral, som bestaar af Stannioxyd, svarende til 78,6