Meyers Vareleksikon
Omfattende alle vigtige Handelsvarer, deres Forekomst, Fremstilling, Sammensætning, Kvalitetskendetegn, Anvendelse, Forfalskninger o. s. v.
Forfatter: K. Meyer
År: 1918
Forlag: Gyldendalske Boghandel
Sted: Kjøbenhavn
Udgave: TREDIE UDGAVE
Sider: 1064
UDK: 62(02) Mey Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000076
Under medvirkning af ansete fagmænd
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Tinacetat
971
Tinsten
mede Metaller. Jærn, Bly og Kobber. Ma-
laccatinnet fremkommer sædvanlig i firkantede
Blokke paa 1 k£, Bankatinnet, der navnlig
indføres til Europa over Amsterdam og Rot-
terdam, i Blokke paa 36 kg. Meget rent er og-
saa det tyske Tostedtertin med 99,95 %
Tin. De senere Aars Produktion af Tin vil ses
af hosstaaende Tabel.
Tin benyttes i ren Tilstand til Fremstilling
af forskellige kemiske Præparater, f. Eks. Klor-
tin (s. d.) og Musivguld (s. d.), samt til Frem-
stilling af Stanniol (s. d.), der dog sædvanlig
indeholder vekslende Mængder Bly. Ogsaa til
de allerbedste Sorter Fortinning, f. Eks. til
Fremstilling af særlig blankt Hvidblik, benyt-
tes rent Tin, men den største Anvendelse har
det dog i Form af Legeringer.
De almindeligst anvendte af disse er Tinblv-
legeringer, i hvilke Blyet har den Betydning,
at det er betydeligt billigere end Tinnet, at
Legeringens Smeltepunkt bliver lavere end
Tinnets, og at det, skønt selv blødere end
Tinnet, dog, naar det anvendes i ikke for stor
Mængde, gør Legeringen haardere; se iøvrigt
Blv. Foruden af Kandestøbere anvendes Tin-
blylegeringer endvidere til Loddemetal (s. d.),
til Fremstilling af Stanniol (s. d.), til Fremstil-
være klare dg i udpræget Grad lugte og smage
af de anvendte Droger. De maa opbevares
udelukkede fra direkte Sollys og saa vidt mu-
ligt under nogenlunde ensartede Temperatur-
forhold, idet en for stærk Afkøling kan give
Anledning til Udskilning af Bundfald, der ikke
i alle Tilfælde lader sig opløse ved Tilførsel
af Varme, medens en Frafiltrering af Bund-
faldet jo vil forringe Tinkturens Værdi. Tink-
turer fremstilles af de allerfleste medicinske
Droger og benævnes oftest efter disse. Blandt
Tinkturer, hvis latinske eller danske Navne
ikke eller kun indirekte antyder de anvendte
Droger, skal nævnes: T. amara = bitre
D r a a b er, »Bitter«. — T. a. occidentalis
—- vestindisk Bitter. — T. Chinæ com-
posita = Roboransdr aaber. — T. coro-
nata — Kronessens. — T. episcopalis =
Biskopessens. — T. fumalis = Røgel-
se e s s ens. — T. thebaica = Opiums-
d r a a b e r. — T. t. benzoica = beroligen-
de Brystdraaber.
Tinevelly se Bomuld.
Tinfilspaan (Stannum r asp at u m eller
limatum, Limatura Stanni) fremstilles
ved Hiælp af fine Raspe af rent, blyfrit Tin og
benyttes i den kemiske Analyse ved Paavis-
Oversigt over Produktionen af Tin i de forskellige Lande, angivet i t.
1891—95 1900 1904 1913
Malacca *) 44 786 46 795 59 586 65 640
Banka o°' Billiton *) 11 133 18 234 14 869 17416
Bolivia*) \ 3 022 10 245 9 296 28 500
Storbritannien og Irland**') 8 652 4 336 4 350 5 300
Australien 6 215 2 976 5 163 4 870
Andre Lande 1 232 2 658 3 000 7 200
75 040 85 244 96 264 128 900
*) Eksport.- ♦*) Kun af indenlandske Malme.
ling af Hvidblik (s. d.) og til mange Slags For-
tinning. Lederet med Kobber og undertiden
med Zink danner det Bronze (s. d.), og lege-
ret med Antimon og Kobber danner det Bri-
tanniametal, Antifriktionsmetal (s. d.) o. 1.. til
Aksellejer o. a. Støbegenstande anvendte Le-
geringer. Legeret med Kviksølv som Tinamal-
gam anvendtes det navnlig tidligere til Belæg-
ning af Spejle. Foruden de allerede nævnte
anvendes ogsaa forskellige andre Forbindel-
ser af Tin; se Stanni- og Stanno-.
Før Krigen indførte Danmark c. 285 t og
udførte c. 25 t Tin. — Norge indførte c. 160 t
r.aat o£ c. 300 t forarbejdet Tin. — Sverige
indførte c. 1000 t og udførte c. 90 t raat og
indførte c. 60 t forarbejdet Tin.
Tinacetat se Stannoacetat.
Tinaske se S t an n io xy d.
Tinctura er den latinske Betegnelse for en
Tinktur (»D r a a b e r«, Essens), d. e. et
ved. Hjælp af Alkohol eller en Blanding af Al-
kohol og Æter fremstillet Udtræk af en eller
flere Droger. Disse findeles ved Knusning eller
Skæring og macereres eller sjældnere digere-
res under jævnlig Omrystning eller Omrøring
med det paagældende Udtrækningsmiddel.
Efter i Reglen 8 Dages Forløb frapresses Væd-
sken og klares ved Filtrering. Undertiden sker
Fremstillingen af Tinkturer ved Hjælp af Per-
kolation (se Ekstrakter). Tinkturerne skal
nins: af Arsen og undertiden i Medicinen som
Middel mod Bændelorm.
Tinfolie se Stanniol.
Tinkal er naturligt forekommende Borax (s.
d.). Det er et gennemsigtigt Mineral af graa
eller grønlig Farve og krystalliserer i korte
Pyramider. Haardheden er 2—2,5 og Vægt-
fylden 1,7. Det er letopløseligt i Vand og har
en sødlig, alkalisk Smag. Tinkal dannes ved
Bredden af Søer i Tibet, i hvilke der ogsaa
afsættes Stensalt. Herfra kom det raa, ofte
forurenede og — at føle paa — fedtede Salt
først til Europa under Navnet Tinkal. Det er
ogsaa truffet i Søer i California og Nevada. I
tidligere Tid fremstilledes Borax ved Raffine-
ring af Tinkal, men denne Fremstillingsmaade
er nu næsten ophørt, og Tinkal har derfor ikke
den tekniske Betydning som før. Raffinerin-
gen foregik navnlig i Venezia, hvoraf Benæv-
nelsen »venetiansk Borax« (Borax ven e-
t a) stammer.
Tinklorid. Tinklorure. se Stanni- og
Stannoklorid.
Tinktur se ,T i n c t u r a.
Tinoxyd se S t a n n i o x y d.
Tinsalt se Stannoklorid.
Tinsolution se S t a n n i k 1 o r i d.
Tinsten eller T i n e r t s er den eneste Malm,
hvoraf der udvindes Tin. Det er et Mineral,
som bestaar af Stannioxyd, svarende til 78,6