Meyers Vareleksikon
Omfattende alle vigtige Handelsvarer, deres Forekomst, Fremstilling, Sammensætning, Kvalitetskendetegn, Anvendelse, Forfalskninger o. s. v.
Forfatter: K. Meyer
År: 1918
Forlag: Gyldendalske Boghandel
Sted: Kjøbenhavn
Udgave: TREDIE UDGAVE
Sider: 1064
UDK: 62(02) Mey Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000076
Under medvirkning af ansete fagmænd
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Tinsulfid
972
Titer
% Tin, men tillige findes der sædvanlig Ind-
blandinger af Jærn og Kiselsyre samt under-
tiden Tantalsyre. Tinsten forekommer sæd-
vanlig i Form af korte, tykke Krystaller af
'gul- eller rødbrun til sorte Farve med en gullig
eller hvid Streg. Krystallerne har Diamant-
glans eller Fedtglans og er tildels gennemsig-
tige; Haardheden er 6—7, Vægtfylden 6,8—7.
Ren Tinsten e.r farveløs og har Vægtfylden
6,844. Tinsten forekommer som Gauge ok
Aarer i gamle Bjergarter og ledsages sæd-
vanlig af Kvarts samt et stort Antal andre
Mineraler. I Sachsen forekommer den i Gra-
nit, Gnejs og Porfyr og optræder øaa lignende
Maade i den spanske Provins Qalicien ok i
Bretagne. I Cornwall findes den sammen med
Kobbermalme i Lerskifer. Andre Steder er det
Trakyt, der omslutter Tinstensgangene. Paa
sekundært Leie forekommer Tinsten som løse,
afrundede Stykker i Gruslag (Sæbe ti n-
e r t s), der er opstaaede af de Stenarter, hvori
Malmen oprindelig var indlejre!, ved For-
vitring og Vanderosion. Dette er Tilfældet
naa Halvøen Malacca, Øen Banca o. fl. St. Det
Tin, det s. k. Vasketin, man udvinder af den
saaledes forekommende Tinsten, er næsten
aldeles rent. I Sæbetinerts fra Cornwall og
Mexiko findes ogsaa Trætinert s, en brun,
trævlet jjl tæt Tinsten. der indeholder indtil
9 % Jærnoxvd og kun har Vægtfylden 6,4.
Tinsten har som den eneste Tinmalm, der fin-
des. en overordentlig stor Betydning. Alle-
rede i Oldtiden var den kendt og skattedes
højt paa Grund af sin Anvendelighed ved
Fremstillingen af Bronze.
Tinsulfid se M u s i v g u 1 d.
Tinsurt Natron se Natriumstannat.
Tinsyre se Stannioxyd.
Titan er et Metal, der er meget udbredt i
Naturen, sædvanlig dog kun i meget ringe
Mængde, idet det i Form af Titanoxyd fore-
kommer sammen med Kalciumsilikat i Mine-
ralerne Anatas, Rutil (s. d.), Brookit o. fl. samt
i Form af Ferrotitanat i Mineralet Titanjærnerts
(s. d.). Endvidere forekommer Titansyre i min-
dre Mængder meget udbredt i Ler, Kaolin og
Bauxit. Selve Metallet anvendes i Legeringer
med Jærn (se Fer ro titan), der fremstilles
direkte af titanholdige Jærnmalme, hvorimod
T i t a n s y r e. en Forbindelse af Titanoxyd og
Vand, anvendes til Gulfarvning af Papir ok
Læder og til Bejdsning og Gulfarvning af Silke
og til Fremstilling af Emaljer. Ved Reduktion
ai Titansyre kan man fremstille en lavere Ilt-
forbindelse i Form af et blaat Pulver, der i
Luften atter gaar over til Titansyre. Denne
blaa Forbindelse har stærkt reducerende Egen-
skaber og kan derfor anvendes i Tøjtrykkeriet
til Frembringelse af hvide Mønstre paa saa-
danne Farver, som affarves ved en Reduktion.
Den vandholdige Titansyre danner et hvidt
Pulver, der i den senere Tid har fundet An-
vendelse som hvid Malerfarve.
Titanit er et af Titansilikat bestaaende Mi-
neral, der under Navn af Sphen forekommer
med forskellige Farver og slibes som Smykke-
sten, der ligner Chrysoberyl, Vesuvian, De-
mantoid, Chrvsolit o. a.
Titanjærnerts. 11 m e n i t, er et Mineral, som
bestaar af Ferrotitanat med 31,6 % Titan. Det
er af jærnsort Farve, har Haardhed 5—6 og
Vægtfylde 4,5—5. I mikroskopisk Form er det
en almindelig Bestanddel af mange Bjergarter.
I I større Mængde forekommer det dels som
| Korn, dels som djærve Masser ok dels som
' Krystaller, saasom ved Kragerø, Arendal,
; Egersund og Tvedestrand i Norge, i Sachsen,
ved Ilmenbjerget pg Miask i Sibirien, Canada
o. a. St. I Sverige træffes Mineralet sparsomt,
f. Eks. paa Ulfon i Ångermanland og vedÅs-
bvn i Dalarne, men det er ikke ualmindeligt,
at »Jærnsandet« i Flodlejerne er stærkt tran-
holdigt.
Titanrosa se Erica.
Titer, Titrering. Foruden i den Betyd-
ning, i hvilken disse Ord anvendes i Handelen
med Silke, Talg og Uld (se disse Artikler),
anvendes Titrering som Betegnelse for en
særlig Form for den kemiske Analyse, ved
hvilken man ikke afvejer det Stof, hvis Mæng-
de man skal bestemme, men maaler den
Mængde af en anden Forbindelse, med hvilken
det omsætter sig, hvorefter man da kan be-
regne Stoffets Mængde. Titreringen foretages
paa den Maade, at man til en bestemt Mængde
af en Opløsning af det Stof, man skal be-
stemme, tildryDDer en Opløsning af bekendt
Styrke, den s. k. Titreringsvædske, af et Stof,
med hvilket førstnævnte omsætter sig paa en
saadan Maade, at man ved Hjælp af særlige
Hjælpemidler nøia£ti£ kan se, naar Omsætnin-
gen er færdig. Det nævnte Hjælpemiddel, den
s. k. Indikator, kan være af forskellig Art
men bestaar oftest af et Farvestof, som til-
sættes til Vædsken, og som har forskellig Far-
ve. eftersom der i Blandingen findes et Over-
skud af den ene eller den anden af de anvendte
Vædsker. Den største Anvendelse finder Ti-
trering ved Bestemmelsen af Mængden af frie
Syrer, Acid imetr i, eller af frie Alkalier.
Alkalimetri. men ogsaa i mange andre
Tilfælde, f. Eks. ved Bestemmelsen af den
virksomme Klormængde i Klorkalk, ved Be-
stemmelsen af de forskellige Fedtarters Oø-
tagelsesævne overfor Jod og i manæe andre
Tilfælde benyttes Titreranalysen. Ved Acidi-
metrien bestemmer man, hvor mange cm3 af
en Alkalioøløsnins: af bestemt Styrke der be-
høves for at neutralisere en vis Mængde af
Syren. Ved Alkalimetrien bestemmer man om-
vendt, hvor mange cm3 Syre der behøves for
at neutralisere en vis Mængde Alkaliopløsning.
For hurtigt at kunne beregne Betydningen af
de ved Titreringen fundne Resultater, anven-
der man sædvanlig Titreringsvædskerne i
Form af de s. k. Normalopløsninger
(y). undertiden ogsaa som Tiendedele Nor-
malopløsning idet man ved Normalon-
løsning forstaar en Opløsning, som i 1 1 inde-
holder saa mange Gram af Reagenset, som er
ækvivalent med, d. v. s. i kemisk Henseende
svarer til 1 Atom Brint. Undertiden udtrykkes
det ved Titreringen udvundne Resultat ikke
ligefrem, men man opgiver kun, hvor mange
cm3 af Titreringsvædsken der omsætter siæ
med en bestemt Mængde af Stoffet. Naar man
saaledes siger, at en eller anden Slags Smør
titrerer 25, vil dette sige, at de paa en bestemt
Maade af 5 g Smør udvundne flygtige og i
Vand opløselige, frie Fedtsyrer ved Titrering
, med Tiendedel Normal Barytopløsnins? neutra-
liserer 25 cm’ af denne. Angivelser af denne
Art benyttes navnlig, naar det Stof, der skal
titreres, ikke er af fuldstændig ensartet Natur,
men som f. Eks. i det nævnte Eksempel be-