Meyers Vareleksikon
Omfattende alle vigtige Handelsvarer, deres Forekomst, Fremstilling, Sammensætning, Kvalitetskendetegn, Anvendelse, Forfalskninger o. s. v.

Tinsulfid 972 Titer % Tin, men tillige findes der sædvanlig Ind- blandinger af Jærn og Kiselsyre samt under- tiden Tantalsyre. Tinsten forekommer sæd- vanlig i Form af korte, tykke Krystaller af 'gul- eller rødbrun til sorte Farve med en gullig eller hvid Streg. Krystallerne har Diamant- glans eller Fedtglans og er tildels gennemsig- tige; Haardheden er 6—7, Vægtfylden 6,8—7. Ren Tinsten e.r farveløs og har Vægtfylden 6,844. Tinsten forekommer som Gauge ok Aarer i gamle Bjergarter og ledsages sæd- vanlig af Kvarts samt et stort Antal andre Mineraler. I Sachsen forekommer den i Gra- nit, Gnejs og Porfyr og optræder øaa lignende Maade i den spanske Provins Qalicien ok i Bretagne. I Cornwall findes den sammen med Kobbermalme i Lerskifer. Andre Steder er det Trakyt, der omslutter Tinstensgangene. Paa sekundært Leie forekommer Tinsten som løse, afrundede Stykker i Gruslag (Sæbe ti n- e r t s), der er opstaaede af de Stenarter, hvori Malmen oprindelig var indlejre!, ved For- vitring og Vanderosion. Dette er Tilfældet naa Halvøen Malacca, Øen Banca o. fl. St. Det Tin, det s. k. Vasketin, man udvinder af den saaledes forekommende Tinsten, er næsten aldeles rent. I Sæbetinerts fra Cornwall og Mexiko findes ogsaa Trætinert s, en brun, trævlet jjl tæt Tinsten. der indeholder indtil 9 % Jærnoxvd og kun har Vægtfylden 6,4. Tinsten har som den eneste Tinmalm, der fin- des. en overordentlig stor Betydning. Alle- rede i Oldtiden var den kendt og skattedes højt paa Grund af sin Anvendelighed ved Fremstillingen af Bronze. Tinsulfid se M u s i v g u 1 d. Tinsurt Natron se Natriumstannat. Tinsyre se Stannioxyd. Titan er et Metal, der er meget udbredt i Naturen, sædvanlig dog kun i meget ringe Mængde, idet det i Form af Titanoxyd fore- kommer sammen med Kalciumsilikat i Mine- ralerne Anatas, Rutil (s. d.), Brookit o. fl. samt i Form af Ferrotitanat i Mineralet Titanjærnerts (s. d.). Endvidere forekommer Titansyre i min- dre Mængder meget udbredt i Ler, Kaolin og Bauxit. Selve Metallet anvendes i Legeringer med Jærn (se Fer ro titan), der fremstilles direkte af titanholdige Jærnmalme, hvorimod T i t a n s y r e. en Forbindelse af Titanoxyd og Vand, anvendes til Gulfarvning af Papir ok Læder og til Bejdsning og Gulfarvning af Silke og til Fremstilling af Emaljer. Ved Reduktion ai Titansyre kan man fremstille en lavere Ilt- forbindelse i Form af et blaat Pulver, der i Luften atter gaar over til Titansyre. Denne blaa Forbindelse har stærkt reducerende Egen- skaber og kan derfor anvendes i Tøjtrykkeriet til Frembringelse af hvide Mønstre paa saa- danne Farver, som affarves ved en Reduktion. Den vandholdige Titansyre danner et hvidt Pulver, der i den senere Tid har fundet An- vendelse som hvid Malerfarve. Titanit er et af Titansilikat bestaaende Mi- neral, der under Navn af Sphen forekommer med forskellige Farver og slibes som Smykke- sten, der ligner Chrysoberyl, Vesuvian, De- mantoid, Chrvsolit o. a. Titanjærnerts. 11 m e n i t, er et Mineral, som bestaar af Ferrotitanat med 31,6 % Titan. Det er af jærnsort Farve, har Haardhed 5—6 og Vægtfylde 4,5—5. I mikroskopisk Form er det en almindelig Bestanddel af mange Bjergarter. I I større Mængde forekommer det dels som | Korn, dels som djærve Masser ok dels som ' Krystaller, saasom ved Kragerø, Arendal, ; Egersund og Tvedestrand i Norge, i Sachsen, ved Ilmenbjerget pg Miask i Sibirien, Canada o. a. St. I Sverige træffes Mineralet sparsomt, f. Eks. paa Ulfon i Ångermanland og vedÅs- bvn i Dalarne, men det er ikke ualmindeligt, at »Jærnsandet« i Flodlejerne er stærkt tran- holdigt. Titanrosa se Erica. Titer, Titrering. Foruden i den Betyd- ning, i hvilken disse Ord anvendes i Handelen med Silke, Talg og Uld (se disse Artikler), anvendes Titrering som Betegnelse for en særlig Form for den kemiske Analyse, ved hvilken man ikke afvejer det Stof, hvis Mæng- de man skal bestemme, men maaler den Mængde af en anden Forbindelse, med hvilken det omsætter sig, hvorefter man da kan be- regne Stoffets Mængde. Titreringen foretages paa den Maade, at man til en bestemt Mængde af en Opløsning af det Stof, man skal be- stemme, tildryDDer en Opløsning af bekendt Styrke, den s. k. Titreringsvædske, af et Stof, med hvilket førstnævnte omsætter sig paa en saadan Maade, at man ved Hjælp af særlige Hjælpemidler nøia£ti£ kan se, naar Omsætnin- gen er færdig. Det nævnte Hjælpemiddel, den s. k. Indikator, kan være af forskellig Art men bestaar oftest af et Farvestof, som til- sættes til Vædsken, og som har forskellig Far- ve. eftersom der i Blandingen findes et Over- skud af den ene eller den anden af de anvendte Vædsker. Den største Anvendelse finder Ti- trering ved Bestemmelsen af Mængden af frie Syrer, Acid imetr i, eller af frie Alkalier. Alkalimetri. men ogsaa i mange andre Tilfælde, f. Eks. ved Bestemmelsen af den virksomme Klormængde i Klorkalk, ved Be- stemmelsen af de forskellige Fedtarters Oø- tagelsesævne overfor Jod og i manæe andre Tilfælde benyttes Titreranalysen. Ved Acidi- metrien bestemmer man, hvor mange cm3 af en Alkalioøløsnins: af bestemt Styrke der be- høves for at neutralisere en vis Mængde af Syren. Ved Alkalimetrien bestemmer man om- vendt, hvor mange cm3 Syre der behøves for at neutralisere en vis Mængde Alkaliopløsning. For hurtigt at kunne beregne Betydningen af de ved Titreringen fundne Resultater, anven- der man sædvanlig Titreringsvædskerne i Form af de s. k. Normalopløsninger (y). undertiden ogsaa som Tiendedele Nor- malopløsning idet man ved Normalon- løsning forstaar en Opløsning, som i 1 1 inde- holder saa mange Gram af Reagenset, som er ækvivalent med, d. v. s. i kemisk Henseende svarer til 1 Atom Brint. Undertiden udtrykkes det ved Titreringen udvundne Resultat ikke ligefrem, men man opgiver kun, hvor mange cm3 af Titreringsvædsken der omsætter siæ med en bestemt Mængde af Stoffet. Naar man saaledes siger, at en eller anden Slags Smør titrerer 25, vil dette sige, at de paa en bestemt Maade af 5 g Smør udvundne flygtige og i Vand opløselige, frie Fedtsyrer ved Titrering , med Tiendedel Normal Barytopløsnins? neutra- liserer 25 cm’ af denne. Angivelser af denne Art benyttes navnlig, naar det Stof, der skal titreres, ikke er af fuldstændig ensartet Natur, men som f. Eks. i det nævnte Eksempel be-