Meyers Vareleksikon
Omfattende alle vigtige Handelsvarer, deres Forekomst, Fremstilling, Sammensætning, Kvalitetskendetegn, Anvendelse, Forfalskninger o. s. v.

Tivolisten 973 Tjære staar af en Blanding af flere ensartede Stoffer, der ikke let lader sig adskille. Tivolisten se Travertin. Tjære (Teer; Tar; .Qoudron) kaldes de mørktfarvede, tykflydende, mere eller mindre aromatisk lugtende Vædsker, som samtidig med Vand, Luftarter, Ammoniak o. a. flygtige Stoffer dannes ved tør Destillation af organi- ske Stoffer, navnlig Stenkul, Brunkul, Træ og forskellige Skiferarter, idet saavel Udseende som Lugt og øvrige Egenskaber er forskellige alt efter det benyttede Raamateriale. Smign. Empyreumatiske Olier. Stenkulstjære, Pyroleum lithan- t h r a c i s, vindes som Biprodukt ved Frem- stillingen af Belysningsgas og Koks og danner en tykflydende Masse med en Vægtfylde = 131—-1,3, der har en ejendommelig, gennem- trængende Lugt og en brændende Smag. Dens Sammensætning veksler overordentlig meget efter de anvendte Stenkuls Natur og navnlig efter den Temperatur, ved hvilken Destilla- tionen er foretagen. Jo højere Temperaturen har været, des større Vægtfylde har Tjæren, og des mere Naftalin indeholder den, men des mindre af de mere værdifulde Stoffer: Ben- zoler og Anthracener. Hovedmassen af Tjæ- ren bestaar af B e g (s. d.). der er en Blanding af en Mængde ikke nærmere undersøgte Stof- fer; endvidere findes talrige Kulbrinter, af hvilke de vigtigste er Benzol, Toluol, Xyloler, Naftalin og Anthracen, endvidere forskellige Fenoler, hvoriblandt Karbolsyre, Kresoler, Naftoler o. a., en Del Svovlforbindelser og forskellige Kvælstofforbindelser, hvoriblandt P y r i d‘i ni Anilin, K i n o 1 i n o. fl. Ialt har man-nær- mere undersøgt og udskilt over 80 forskellige Bestanddele af Stenkulstjæren. Dennes'fmder som saadan, eller efter at være noget indkogt eller afvandet ved Centrifugering, eventuelt fortyndet med Benzol eller lette Tjæreolier, Anvendelse til Strygning af Træværk, Tage, Tagpap og Vognsmørelse samt til indvendig Udforing af Jærnrør og af de i Syrefabrika- tionen anvendte Lerbeholdere o. a. Den langt overvejende Del bliver dog oparbejdet til Ud- vinding af en Mængde forskellige Produkter, der dels finder direkte Anvendelse, dels danner Ud&angsproduktet for Fremstillingen af Tjære- farvestofferne og af forskellige i Medicinen anvendte Stoffer. Ved Oparbejdningen bliver Tjæren sædvan- lig først lagret i længere Tid, hvorved det i den suspenderede Qasvand. der bl. a. indehol- der Ammoniak, afsætter sig og fraskilles, men denne Udskilning af Vandet kan dog ogsaa ske ved Centrifugering af Tjæren. Den videre Op- arbejdning sker ved Destillation, sædvanlig i store Smedejærnskedler, der rummer 20—30 t, og som ophedes med direkte Ild. or Destilla- tionen udføres da som en s. k. brudt eller fraktioneret Destillation, idet man opsamler de overdestillerede Produkter i forskellige, sæd- vanlig 3—4 Fraktioner. Man skelner herved mellem de lette Olier, der gaar over ved en Temperatur af indtil 170 °, Mellem- olierne eller Karbololierne, der over- destillerer ved 170—230°, de tunge Olier med Kogepunkt ved 230—270°, An t h r a c e n- olierne med Kogepunkt over 270 °, medens det, der derefter bliver 'tilbage i Kedlen, er P e g, Af disse enkelte Fraktioner bliver de lette Olier, der sædvanlig har en Vægtfylde af 0,8—0j95, underkastede en fornyet brudt De- stillation, hvorved faas de forskellige Slags Benzol (s. d.). Karbololierne henstilles paa et koldt Sted, hvorved Naftalinet (s. d.) udkry- stalliserer og vindes ved Frapresning af den flydende Del, som benyttes til Udvinding af Karbolsyre og de andre Fenoler. De tunge Olier, der har en større Vægtfylde end Vand, holder sig flydende i Kulden og indeholder Kresoler, Naftoler og flydende Paraffiner, bli- ver sjældent yderligere oparbejdede, men an- vendes hovedsagelig direkte til Imprægnering af Træværk og Jærnbanesveller. Af Anthra- cenolierne lader man Raaanthracenet udkry- stallisere i Kulden, hvorpaa dette oparbejdes og renses yderligere, se Anthracen, og benyt- tes til Fremstilling af Alizarinfarvestoffer, se Alizarin. Den fraskilte Olie benyttes til Im- prægnering af Træ. bl. a. under Navn af Kar- bolineum (s. d.). Den i Kedlen tilbageblivende Beg (s. d.) benyttes dels som saadan, dels sammen med andre Affaldsprodukter fra Tiæ- refabrikationen til Fremstilling af Kønrøg. Ved Fremstillingen af Belysningsgas faas sædvanlig 4—5 % af Kullene i Form af Tjære, i Koks- fabrikkerne 2,5—3,5 %. Af gode Tjæresorter faas sædvanlig 1,0—1,5 % Benzoler, 0,4—0,5 % ren Karbolsyre, 0,4—0,5 % rent Anthracen og 3—6 % Naftalin. Af tunge Olier, som ikke oparbejdes videre men anvendes til Impræg- nering, faas c. 20 % og af Beg 50—60 %. Hen- imod Vs af Begen er fast Kulstof, af hvilket en Del findes i fint fordelt Tilstand i den raa Tjære og giver denne dens sorte Farve, me- dens en Del dannes under Destillationen ved Forbrænding paa Destillationskedlens Vægge. Talrige af de saaledes udskilte Stoffer anven- des i Tjærefarvefabrikationen og til Fremstil- ling af forskellige organiske Forbindelser, af hvilke mange finder Anvendelse i Medicinen. T r æ t j æ r e, P i x 1 i q u i d a, er en tyk, olieagtig, mørkebrun Vædske, der lugter ejen- dommeligt aromatisk og branket og har en ubehagelig bitter Smag. I Modsætning til Stenkulstjære, der giver alkalisk Reaktion og meddeler denne til Vand, naar den rystes sam- men dermed, reagerer Trætjæren surt og med- deler ved Sammenrystning med Vand denne Reaktion til Vandet, der samtidig oftest farves gulligt. Trætjæren indeholder dels forskellige Paraffiner, baade lettere og tungere flygtige, dels forskellige aromatiske Kulbrinter og for- skellige Fenoler, dog kun i ringe Mængde i fri Tilstand, mest i Form af Forbindelser som Guajakol, Parakresol, Kresol o. a. samt end- videre forskellige ikke nærmere bekendte Be- standdele, der ved Tjærens Afdestillation bli- ver tilbage i Form af Beg. løvrigt er Trætjæ- rens Sammensætning overordentlig vekslende efter den Træsort, af hvilken den er fremstil- let. Størst Anvendelse faar den ved Destilla- tion af Naaletræer fremstillede Tjære, Pyr- oleum P i n i, der foruden i Medicinen finder Anvendelse til »Tjæring« af Tovværk, Tagpap, Træværk, Skibe og Murværk. Den fremstilles navnlig i Finland, Rusland og det nordligste Sverige, men fra gammel Tid, da Tjære frem- stilledes over hele Sverige, kaldes endnu den bedste svenske Trætjære »Stockholmer- tjære«. Ogsaa af de jydske Plantninger af Bjergfyr er man i de sidste Aar begyndt at fremstille en fortrinlig Trætjære. Trætjæren bliver ogsaa underkastet en brudt Destillation, hvorved den skilles i de lettest flygtige Be-