Meyers Vareleksikon
Omfattende alle vigtige Handelsvarer, deres Forekomst, Fremstilling, Sammensætning, Kvalitetskendetegn, Anvendelse, Forfalskninger o. s. v.
Forfatter: K. Meyer
År: 1918
Forlag: Gyldendalske Boghandel
Sted: Kjøbenhavn
Udgave: TREDIE UDGAVE
Sider: 1064
UDK: 62(02) Mey Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000076
Under medvirkning af ansete fagmænd
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Tj ærefar vestoffer
974
Tjærefarvestoffer
standdele, de lette Tjæreolier, de tungere
Tjæreolier og Beg (s. d.). De lette Tjæreolier
af Bøgetrætjære anvendes paa samme Maade
som Benzin, medens de lettere Olier af Naale-
trætjære, der indeholder noget Terpentinolie,
anvendes paa samme Maade som denne, i
Sverige'under Navn af K i e n o 1 i a (»Kienol«).
De tungere Olier, navnlig af Bøgetrætiære, an-
vendes dels til Imprægnering af Træ, dels til
Udvinding af Kreosot (s. d.), der ogsaa bruges
som Betegnelse for selve disse Olier, dels til
Fremstilling af Guaiakol (s. d.). Fremstillingen
af Bøgetrætjære finder navnlig Sted i Tysk-
land. — Angaaende Birketjære og Enebærtjære
se disse Artikler.
Brunkulstjære er en brun, meget ilde-
lugtende Vædske med en Vægtfylde = 0,82—
0,93; den bestaar i Hovedsagen af flydende
og faste Kulbrinter af Metanrækken og inde-
holder desforuden aromatiske Kulbrinter, for-
skellige Iltforbindelser, f. Eks. Kreosot, samt
Svovl- og Kvælstofforbindelser. Den oparbej-
des ved brudt Destillation, hvorved den deles
i tre Fraktioner, lette Raaolier, Paraffinmasse
og tunge Raaolier, af hvilke Paraffinmassen an-
vendes til Fremstilling af Paraffin (s. d.). Af
de lette Raaolier udvindes dels Pyridin (s. d.).
dels »Kreosotolier«, der bestaar af Kresoler,
Kreosol og andre, dels bliver de ogsaa under-
kastede en brudt Destillation, hvorved faas
Benzol, Solarolie og Paraffinolier (s. d.). Af
de tunge Raaolier udvindes dels Paraffin, dels
Imprægneringsvædsker og Smøreolier.
Ved Destillation af forskellige bituminiøse
Skifere, de s. k. Olieskifere, udvindes ogsaa
Tjære, af hvilken den skotske S k i f e r t i æ r e
oparbejdes ganske paa samme Maade som
Brunkulstjære og hovedsagelig indeholder de
samme Bestanddele som denne. Den austral-
ske Olieskifer giver derimod en Tjære, der
navnlig indeholder en Mængde lette Raaolier
men intet Paraffin. — Ogsaa ved Forkoksning
af Tørv, der dog omtrent ingen Rolle spiller,
faas som Biprodukt Tjære, der navnlis; kan
oparbejdes til Fenol.
Danmark indførte i 1905 af Tjære (her-
under Trætjære, Stenkulstjære, urenset Petro-
leumsaffald, Massut og mørke Smøreolier (!)
53 448 Tdr. (hovedsagelig fra Tyskland. Rus-
land, England, Sverige) og udførte 22 269 Tdr.
— Norge indførte 1 103 200 kg Trætjære o. 1.,
hvoraf fra Sverige 729 000 kg, fra Tyskland
356 000 kg) og 474 100 kg Stenkulstjære (hvor-
af 335 000 kg fra England). Af norske Varer
udførtes 200 kg Trætjære og 1 748 800 kg Sten-
kulstjære. — Sverige indførte 1 130 400 kg.
Trætjære o. 1. (hvoraf fra Finland 412 000 kg,
fra Rusland 274 000 kg, fra Tyskland 287 000
kg) og 2 999 500 kg Stenkulstjære (hvoraf
fra Danmark 1 796 200 kg, fra England 897 500
kg, fra Tyskland 302 600 kg). Der udførtes
5 764 300 kg. Trætjære (hvoraf til Frankrig
1 373 700 kg, til Holland 1 358 400 kg, til Tysk-
land 963 000 kg. til Belgien 847 800 kg, til
Danmark 445 300 kg, til Norge 408 900 kg.)
og 825 500 kg. Stenkulstjære (hvoraf til Rus-
land og Finland 816 000 kg.)
TjærefarvestoHer kaldes en meget stor
Gruppe Farvestoffer, til hvis Fremstilling de
væsentligste Raastoffer faas af Stenkulstjære,
idet man ved Destillation af denne (se Tjære)
ok Rensning af de enkelte Destillationsproduk-
ter fremstiller en Del Kulbrinter, navnlig Ben-
zol, Toluol, Xylol, Naftalin og Anthracen, end-
videre forskellige Fenoler og Kresoler samt
ogsaa undertiden andre Forbindelser, saasom
Kinolin, Karbazol o. fl. Af andre organiske
Raastoffer kan navnlig nævnes Metylalkohol
og Ætylalkohol, Kulstofoxyklorid, Acetone,
Formaldehyd o. fl. Tillige forbruger Tjærefa-
brikkerne store Mængder af de almindelige uor-
ganiske Syrer: Klorbrinte, Brombrinte, Salpe-
tersyre og Svovlsyre, idet man ved Hjælø af
disse omdanner de nævnte aromatiske Forbin-
delser til Nitroforbindelser. Aminer, Sulfosyrer
o. s. y. Anilinfarvestcrffer, hvilken Benævnelse
ofte fejlagtig bruges ensbetydende med Tjære-
farvestoffer, er i Virkeligheden kun en særlig
Gruppe af disse. Det første Tiærefarvestof
fremstilledes i 1856 af Englænderen Perkin, og
1859 fremstilledes Fuksin i det store af Fransk-
manden Verguin. Herefter fulgte hurtigere og
hurtigere Fremstillingen af forskellige andre
Tjærefarvestoffer, og 1884 fremstilledes for
første Gang de s. k. Azofarvestoffer, der uden
Anvendelse af Bejdse kan anvendes til direkte
Farvning af Bomuld, og som derfor fremkaldte
en fuldstændig Omvæltning i Bomuldsfarve-
riet. I de derefter følgende Aar udviklede Fa-
brikationen sig med en rivende Fart, navnlig i
Tyskland, og der fremstilledes flere og flere
Farver, af hvilke dog en stor Mængde efter
kort Tids Forløb igen er gaaede ud af Han-
delen. Alene i Tyskland er der siden 1890. aar-
lig udtaget 100—200 Patenter vedrørende Tiæ-
refarvefabrikationen. Det Antal Tjærefarve-
stoffer, der ved Begyndelsen af Aarhundredet
finder en større Anvendelse, kan anslaas til
500.
Man inddeler sædvanlig Tjærefarvestofferne
paa Grundlag af deres Konstitution, idet man
derved skelner mellem følgende Grupper. —
1) Nitrofarvestoffer, hvortil hører Pi-
krinsyre og Aurantia, der begge ogsaa
benyttes som Sprængstoffer, Naftolgult.
Martiusgult o. fl., der alle er gule Farve-
stoffer, men som for en stor Del er fortrængte
af forskellige 2) Azofarvestoffer, af
hvilke der er fremstillet mange Hundrede. Af
disse kan nævnes Chrysoidin, Syre-
gult, Azogult, Orange, Tropæolin,
Æ g t e r ø d t. K r o c e i" n, Brillantskar-
la g en, Ponceau, Alizaringult, Gr e-
n at, Azofuksin. Lanacvlfarver,
Az osort. Uldsort, Janusfarver,
Ch r y s am in, Chrysofenin, Kongo-
rødt. Indigenblaat, Acetylenblaat,
D i f e n y 1 g u 11, Kloramingrønt, Di-
rekte dybtsort o. fl. — 3) Thiazol-
farvestoffer, f. Eks. P r i m u 1 i n, Thio-
flavin, Kloramingult, T h i o z o 1 g u 11.
— 4) Trifenylmetanfarvestoffer
og Difenylmetanfarvestoffer om-
fatter de egentlige A n i 1 i n f a r v e r d. v. s.
saadanne, der som det vigtigste Raamateriale
benytter Anilinet. Hertil hører Au ram in,
Malakitgrønt, Brillantgrønt, Pa-
tentblaat, Cyano 1, Krom grønt,
Kro ni violet, Fuksin, Metylviolet
Hofmanns Violet, Syreviolet, Ani-
linblaat, Spritblaat, Alkalibi aat,
Vandblaat, Difenylaminblaat, Vik-
tor i a b 1 a a t, Aurin, P æ o n i n, Fluor-
escein. Eosin, Rhodamin, Coeru-
leino. fl. —5) A n t h r a c e n f a r v e s t of-
fer nemlig Alizarin, Purpurin og en
Mængde Alizarinfaryer. — 6) Naftalin-
Ifarvestoffer: Nafta zarin eller A 1 i-