Meyers Vareleksikon
Omfattende alle vigtige Handelsvarer, deres Forekomst, Fremstilling, Sammensætning, Kvalitetskendetegn, Anvendelse, Forfalskninger o. s. v.

Tj ærefar vestoffer 974 Tjærefarvestoffer standdele, de lette Tjæreolier, de tungere Tjæreolier og Beg (s. d.). De lette Tjæreolier af Bøgetrætjære anvendes paa samme Maade som Benzin, medens de lettere Olier af Naale- trætjære, der indeholder noget Terpentinolie, anvendes paa samme Maade som denne, i Sverige'under Navn af K i e n o 1 i a (»Kienol«). De tungere Olier, navnlig af Bøgetrætiære, an- vendes dels til Imprægnering af Træ, dels til Udvinding af Kreosot (s. d.), der ogsaa bruges som Betegnelse for selve disse Olier, dels til Fremstilling af Guaiakol (s. d.). Fremstillingen af Bøgetrætjære finder navnlig Sted i Tysk- land. — Angaaende Birketjære og Enebærtjære se disse Artikler. Brunkulstjære er en brun, meget ilde- lugtende Vædske med en Vægtfylde = 0,82— 0,93; den bestaar i Hovedsagen af flydende og faste Kulbrinter af Metanrækken og inde- holder desforuden aromatiske Kulbrinter, for- skellige Iltforbindelser, f. Eks. Kreosot, samt Svovl- og Kvælstofforbindelser. Den oparbej- des ved brudt Destillation, hvorved den deles i tre Fraktioner, lette Raaolier, Paraffinmasse og tunge Raaolier, af hvilke Paraffinmassen an- vendes til Fremstilling af Paraffin (s. d.). Af de lette Raaolier udvindes dels Pyridin (s. d.). dels »Kreosotolier«, der bestaar af Kresoler, Kreosol og andre, dels bliver de ogsaa under- kastede en brudt Destillation, hvorved faas Benzol, Solarolie og Paraffinolier (s. d.). Af de tunge Raaolier udvindes dels Paraffin, dels Imprægneringsvædsker og Smøreolier. Ved Destillation af forskellige bituminiøse Skifere, de s. k. Olieskifere, udvindes ogsaa Tjære, af hvilken den skotske S k i f e r t i æ r e oparbejdes ganske paa samme Maade som Brunkulstjære og hovedsagelig indeholder de samme Bestanddele som denne. Den austral- ske Olieskifer giver derimod en Tjære, der navnlig indeholder en Mængde lette Raaolier men intet Paraffin. — Ogsaa ved Forkoksning af Tørv, der dog omtrent ingen Rolle spiller, faas som Biprodukt Tjære, der navnlis; kan oparbejdes til Fenol. Danmark indførte i 1905 af Tjære (her- under Trætjære, Stenkulstjære, urenset Petro- leumsaffald, Massut og mørke Smøreolier (!) 53 448 Tdr. (hovedsagelig fra Tyskland. Rus- land, England, Sverige) og udførte 22 269 Tdr. — Norge indførte 1 103 200 kg Trætjære o. 1., hvoraf fra Sverige 729 000 kg, fra Tyskland 356 000 kg) og 474 100 kg Stenkulstjære (hvor- af 335 000 kg fra England). Af norske Varer udførtes 200 kg Trætjære og 1 748 800 kg Sten- kulstjære. — Sverige indførte 1 130 400 kg. Trætjære o. 1. (hvoraf fra Finland 412 000 kg, fra Rusland 274 000 kg, fra Tyskland 287 000 kg) og 2 999 500 kg Stenkulstjære (hvoraf fra Danmark 1 796 200 kg, fra England 897 500 kg, fra Tyskland 302 600 kg). Der udførtes 5 764 300 kg. Trætjære (hvoraf til Frankrig 1 373 700 kg, til Holland 1 358 400 kg, til Tysk- land 963 000 kg. til Belgien 847 800 kg, til Danmark 445 300 kg, til Norge 408 900 kg.) og 825 500 kg. Stenkulstjære (hvoraf til Rus- land og Finland 816 000 kg.) TjærefarvestoHer kaldes en meget stor Gruppe Farvestoffer, til hvis Fremstilling de væsentligste Raastoffer faas af Stenkulstjære, idet man ved Destillation af denne (se Tjære) ok Rensning af de enkelte Destillationsproduk- ter fremstiller en Del Kulbrinter, navnlig Ben- zol, Toluol, Xylol, Naftalin og Anthracen, end- videre forskellige Fenoler og Kresoler samt ogsaa undertiden andre Forbindelser, saasom Kinolin, Karbazol o. fl. Af andre organiske Raastoffer kan navnlig nævnes Metylalkohol og Ætylalkohol, Kulstofoxyklorid, Acetone, Formaldehyd o. fl. Tillige forbruger Tjærefa- brikkerne store Mængder af de almindelige uor- ganiske Syrer: Klorbrinte, Brombrinte, Salpe- tersyre og Svovlsyre, idet man ved Hjælø af disse omdanner de nævnte aromatiske Forbin- delser til Nitroforbindelser. Aminer, Sulfosyrer o. s. y. Anilinfarvestcrffer, hvilken Benævnelse ofte fejlagtig bruges ensbetydende med Tjære- farvestoffer, er i Virkeligheden kun en særlig Gruppe af disse. Det første Tiærefarvestof fremstilledes i 1856 af Englænderen Perkin, og 1859 fremstilledes Fuksin i det store af Fransk- manden Verguin. Herefter fulgte hurtigere og hurtigere Fremstillingen af forskellige andre Tjærefarvestoffer, og 1884 fremstilledes for første Gang de s. k. Azofarvestoffer, der uden Anvendelse af Bejdse kan anvendes til direkte Farvning af Bomuld, og som derfor fremkaldte en fuldstændig Omvæltning i Bomuldsfarve- riet. I de derefter følgende Aar udviklede Fa- brikationen sig med en rivende Fart, navnlig i Tyskland, og der fremstilledes flere og flere Farver, af hvilke dog en stor Mængde efter kort Tids Forløb igen er gaaede ud af Han- delen. Alene i Tyskland er der siden 1890. aar- lig udtaget 100—200 Patenter vedrørende Tiæ- refarvefabrikationen. Det Antal Tjærefarve- stoffer, der ved Begyndelsen af Aarhundredet finder en større Anvendelse, kan anslaas til 500. Man inddeler sædvanlig Tjærefarvestofferne paa Grundlag af deres Konstitution, idet man derved skelner mellem følgende Grupper. — 1) Nitrofarvestoffer, hvortil hører Pi- krinsyre og Aurantia, der begge ogsaa benyttes som Sprængstoffer, Naftolgult. Martiusgult o. fl., der alle er gule Farve- stoffer, men som for en stor Del er fortrængte af forskellige 2) Azofarvestoffer, af hvilke der er fremstillet mange Hundrede. Af disse kan nævnes Chrysoidin, Syre- gult, Azogult, Orange, Tropæolin, Æ g t e r ø d t. K r o c e i" n, Brillantskar- la g en, Ponceau, Alizaringult, Gr e- n at, Azofuksin. Lanacvlfarver, Az osort. Uldsort, Janusfarver, Ch r y s am in, Chrysofenin, Kongo- rødt. Indigenblaat, Acetylenblaat, D i f e n y 1 g u 11, Kloramingrønt, Di- rekte dybtsort o. fl. — 3) Thiazol- farvestoffer, f. Eks. P r i m u 1 i n, Thio- flavin, Kloramingult, T h i o z o 1 g u 11. — 4) Trifenylmetanfarvestoffer og Difenylmetanfarvestoffer om- fatter de egentlige A n i 1 i n f a r v e r d. v. s. saadanne, der som det vigtigste Raamateriale benytter Anilinet. Hertil hører Au ram in, Malakitgrønt, Brillantgrønt, Pa- tentblaat, Cyano 1, Krom grønt, Kro ni violet, Fuksin, Metylviolet Hofmanns Violet, Syreviolet, Ani- linblaat, Spritblaat, Alkalibi aat, Vandblaat, Difenylaminblaat, Vik- tor i a b 1 a a t, Aurin, P æ o n i n, Fluor- escein. Eosin, Rhodamin, Coeru- leino. fl. —5) A n t h r a c e n f a r v e s t of- fer nemlig Alizarin, Purpurin og en Mængde Alizarinfaryer. — 6) Naftalin- Ifarvestoffer: Nafta zarin eller A 1 i-