Meyers Vareleksikon
Omfattende alle vigtige Handelsvarer, deres Forekomst, Fremstilling, Sammensætning, Kvalitetskendetegn, Anvendelse, Forfalskninger o. s. v.

Tjæresalve 975 Tobak zarinsort, Ægtesort o. fl. — 7) K i n o n- imidfarvestoffer: Indofenol, Me- tylenblaat Gentianin, Indokro- riin, Brillantalizarinblaat, Mety- lengrønt, Meldolablaat, Nilblaat, Alizaringrønt Q o£ B, Solidviolet, Delfinblaat o. fl. — 8) Azinfarve- stoffer: S a f r a n i n, I n d o i n, M a u v e i n, Indazin, Magdalarødt, Valkerødt, B a s e 1 e r b 1 a a t, Indulinskarlagen, In duliner og Nigrosiner o. fl. — 9) Vidal-Sulfinfarvestoffer er en Grup- pe svovlholdige, mest brune og sorte Farve- stoffer, hvortil hører Cochou de Lavalle, Anthrakinonsort, Kyrogenbrunt. Katigenbrunt Thionalbrunt, S o- lidgraat, Italienskgrønt, Immedi- alblaat og Immedialsort. løvrigt fore- kommer ogsaa Tjærefarvestoffer, der kun van- skeligt lader sig indordne under nogen af disse QruDDer. De forskellige Tjærefarvestoffer udmærker sig næsten alle ved deres overordentlig store Farveævne og for de allerflestes Vedkommen- de tillige ved deres smukke rene Farvetoner. 1 mange Tilfælde er de kun lidt lysægte, men der findes do# ogsaa blandt Tjærefarvestof- ferne Farver, der er fuldkommen lige saa lys- og vaskeægte som de tidligere meget benyt- tede Plantefarvestoffer. Navnlig tidligere be- nyttede man sig ved Fabrikationen efter en ret stor Udstrækning af Arsensyre som Oxy- dationsmiddel. hvilket gjorde, at en Del af Farverne blev giftige som Følge af Arsenind- hold. Denne Fremgangsmaade er nu saa at sige fuldstændig forladt, og det langt overvej- ende Flertal af Tjærefarver er nu ganske ugif- tige, hvilket f. Eks. navnlig gælder om de røde Farver. I Europa findes henimod 30 Tjære- farvestoffabrikker, hvoraf nogle og tyve i Tyskland, og den aarlige Værdi af de paa disse fremstillede Farver kan anslaas til hen- imod 200 Mill. Kr., hvoraf c. 150 Mill, falder øaa.de tyske Fabrikker. Tjæresalve. Un g v en turn Pyrolei Pi ni, er en sortebrun Salve, fremstillet af Trætjære, Svinefedt, Potaske og Vand. Den anvendes mod forskellige parasitære Hudsyg- domme. TJærevand, Aqua Pyrolei Pini eller Aqua pice a, fremstilles ved, at man udry- ster Trætjære med varmt Vand, afkøler or frafiltrerer Vandet. Det anvendes i Medicinen indvendig mod Lungeaffektioner or udvendig som adstringerende Middel. Det skal være klart, gulligt eller gulligbrunt O£ reagerer surt. Ved længere Tids Opbevaring bliver det mørkt, uklart, antager en fremmed Lugt og er i denne I'ilstand ubrugeligt. Det holder sig bedst paa helt fyldte, vel tilproppede Flasker af mørkt Glas, anbragte i en mørk og kølig Kælder. Tjørnetræ se H v i d t j ø r n. Toatoabark se Ta k e h a b a r k. Tobak (Tabak; Tobacco; Taba c), er de tørrede og; paa forskellig Maade behandlede Blade af talrige Arter af den til Natskyggefa- milien hørende Tobaksplante, N i c o t i a n a. Man skelner mellem 4 Grupper: N i c o t i a n a Taba.cum, der stammer fra Vestindien og Virginien, N. r u s t i c a, der stammer fra Mcxiko, N. Petunioides og N. P o 1 i d i c- li aJ af hvilke navnlig de to førstnævnte har Betydning, medens det iøvrigt paa de forskel- lige Steder, hvor Tobaksdyrkningen finder Sted, dels er Underarter og Varieteter af disse fire Grupper, dels talrige Hybrider, frembragte ved Krydsning mellem disse Varieteter, der finder Anvendelse. N, Tab a cu m, se Fig. 433, D—J, danner en 1—2 m høj, enaarig Urt, som har en lang Pælerod og i lige Fortsættelse af denne en kraftig Stængel med store, afveks- lende stillede helrandede Blade, og som i Top- pen bærer Blomsterne i en stor Klase. Bla- dene er i deres typiske Form aflangt lancet- formede, 20—-75 cm lange og 8—15 cm brede, men varierer iøvrigt meget betydeligt i Form hos de forskellige Varieteter. De er ligesom hos alle dyrkede Arter forsynede med Haar baade paa Oversiden og Undersiden. Blom- sterne har et langt Kronrør, sammensat af 5 Kronblade; Farven er sædvanlig rosa. N. r u- sticana, se Pig. 433, A—-C, bliver højst 1,2 m høj, har en undertiden forgrenet Stængel, oftest kortstilkede Blade og grønliggule Blom- ster med korte Kronrør. Dyrkningen og Brugen af Tobakken kendtes af de Indfødte ved Amerikas Opdagelse, og man har allerede fra de ældste Indianer^rave i Amerika Fund af Tobakspiber. Til Spanien indførtes Planten i det 16. Aarh. og saavel Dyrkningen som Brugen af Tobakken til Ryg- ning udbredte sig derefter i det 16. og 17. Aarh. over hele Europa til Asien; først senere kom Tobakken i Brug i Afrika og tilsidst i Au- stralien, og Plantens Dyrkning er nu udbredt over alle fem Verdensdele. Tobakken er af alle Kulturplanter en af dem, der bedst lader sig akklimatisere, og den kan dyrkes helt op til 62° n. Br. Mest lønnende er Dyrkningen dog mellem 320 s. Br. og 35 0 n. Br. En meget humus- rig Jordbund og Fugtighed frembringer store tykke Blade; medens tynde Blade, der netop findes hos de bedste Tobakssorter, fremkom- mer paa let sandet Lerjord med en solrig Be- liggenhed; paa fugtig, kold Jordbund, tungt Ler og paa tør Sandbund trives Planten ikke. En stærkt kvælstofholdig Gødning bringer Ind- holdet af Nikotin og Æggehvidestoffer til at stige, og man kan saaledes fremstille en sær- lig kraftig Tobak, der navnlig egner sig til Snus. Paa en med Løviord gødet, sandet Ler- jord faas særlig vellugtende og nikotinrige Blade, der egner si« til Fremstilling af Røgto- bak. løvrigt er Beskaffenheden af den Jord- bund, som frembringer et godt Resultat, ret forskellig i de forskellige Lande. Kalk maa findes, men ikke i for stor Mængde. Et Ind- hold af Klorider i Jordbunden formindsker To- bakkens Brændbarhed. og endnu mere bliver Kvaliteten, d. v. s. baade Brændbarheden og Aromaen, nedsat ved et særlig højt Indhold af Kvælstof. Et betydeligt Indhold af Kali er under alle Omstændigheder en nødvendig Be- tingelse for Frembringelsen af god Tobak, men talrige Forsøg har vist, at en rigelig Tilførsel af dette Stof dog paa mange Steder ikke har frembragt det forønskede Resultat, idet To- baksplanterne kun under de bedste klimatiske Forhold har vist sig i Stand til at udnytte Kali- saltene ud over en vis ringe Mængde. Formeringen sker ved Hjælp af Frø, til hvis Indvinding der udvælges særlig gode og kraf- tige Planter, medens man ellers afkniber Blom- sterknopperne. saa snart de viser sig;, for der- ved at faa en bedre Udvikling af Bladene. Frøet udsaas i en god stenfri Muldjord, der over Bedene beskyttes mod for stærk Paa- virkning af Sol og Regn af et let Skraatag, der